Løs lige den her opgave

01-11-2011
5 min.

Det kræver stadig større forberedelse og tager længere tid at gå til jobsamtale. Nu bliver en del djøfere også bedt om at løse en faglig opgave i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Faglige opgaver til ansøgerne er blevet udbredt blandt arbejdsgivere, når de rekrutterer djøfere. Hidtil er mange djøfere blevet præsenteret for en personlighedstest, og mange oplever at komme til mindst to samtaler, uden jobbet nødvendigvis bliver deres, men nu bliver de ofte også bedt om at forberede en opgave i forbindelse med jobsamtalen.

Enten skal de løse opgaven hjemmefra, eller også bliver der afsat tid til opgaveløsning forud for samtalen. Opgaven er typisk relateret til det job, man søger.

For Louise Riewerts-Laursen, nyuddannet cand.ling.merc., var det bestemt ikke en positiv oplevelse at skulle tage en faglig test. Hun havde i forvejen taget en personlighedstest i forbindelse med et job som personlig assistent i en search-virksomhed, og lige inden hun skulle ind til anden samtale, fik hun at vide, at hun også skulle tage en faglig test på 20 minutter. Hun skulle først læse en tekst og derefter svare på så mange som muligt af 40 spørgsmål relateret til teksten. Svarmulighederne var ’Rigtigt’, ’Forkert’ eller ’Det kan man ikke udlede af teksten’.

”Jeg nåede langt fra alle spørgsmål, og i de fleste tilfælde svarede jeg: ’Det kan man ikke udlede af teksten’, for i min verden og med min uddannelsesbaggrund kan man ikke dele verden så sort og hvidt op. Jeg tænkte, at det ville jeg så uddybe til selve samtalen,” fortæller Louise Riewerts-Laursen.

Men der blev ikke nogen samtale. I stedet fik hun at vide, at testen ikke gik så godt: ’Så vi stopper bare her’, var meldingen.

”Jeg var fuldstændig målløs. En 20 minutters computergenereret prøve havde tilsyneladende stemplet mig som fagligt dårlig,” siger Louise Riewerts-Laursen.

Fordele og ulemper

Birgitte Skov, seniorkonsulent, har ikke kun dårlige erfaringer med at blive stillet en faglig opgave. Hun blev forud for en anden samtale på en stilling i en konsulentvirksomhed bedt om at forberede en case hjemmefra og fremlægge den til samtalen. Og det var der både fordele og ulemper ved, mener hun.

”Det gav mig på den ene side nogle gode tanker og ideer til de faglige udfordringer, jeg ville møde, hvis jeg fik jobbet – det virkede seriøst og fair. Men på den anden side var det også ressourcekrævende. Jeg ville jo gerne gøre det godt og kunne sagtens bruge mindst en dag på det, men jeg har et job ved siden af og en familie, så jeg har ikke oceaner af tid,” siger Birgitte Skov.

Samtidig var hun også i lidt af et etisk dilemma. Hun var ansat i en konkurrerende virksomhed, og hvor meget skulle hun øse af de erfaringer, hun havde samlet derfra?

”Jeg var ikke sur på min daværende arbejdsgiver, og jeg ville gerne være loyal, men igen ville jeg også gerne have jobbet. Så jeg var meget i tvivl om, hvor meget jeg skulle ’sælge’ ud,” siger Birgitte Skov.

Hun fik ikke jobbet. Caseopgaven har dog ikke afskrækket hende, men hvis hun bliver præsenteret for én igen, og det stiller hende i et loyalitetsdilemma, vil hun melde det klart ud.

Og det er den helt rigtige strategi, mener Bodil Gavnholt, chefkonsulent i Djøf.

”Hvis man søger job i en konkurrerende virksomhed, skal man da virkelig overveje nøje, om man skal ryste op med alle sine gode ideer, for dem kan man jo ikke bagefter komme og tage patent på. Det skal jo helst ikke være sådan, at man bagefter tænker: Hold da op, det fik de meget ud af, men hvad fik jeg ud af det? Jeg fik jo ikke engang jobbet.”

Etisk dilemma

I Finansforbundet er det kutyme, at de beder ansøgere, der går videre til anden runde, om at løse en faglig opgave, som bliver sendt til dem i forvejen. Og Flemming Høyer, sekretariatschef i Finansforbundet, kan da godt se pointen med, at kandidaten kan havne i et etisk dilemma.

”Vi plejer at spøge med, at vi efter en ansættelsesrunde får løst en række opgaver, som vi ellers skulle bruge konsulenter til. Men nu har vi ikke så mange direkte konkurrenter og har selvfølgelig fuld forståelse for, hvis en ansøger siger: ’Det ønsker jeg ikke at komme nærmere ind på, fordi det er intern viden’. Og vi har da til dato ikke oplevet at få serveret en helt ny ide, som vi bare måtte bringe ind i vores virksomhed,” siger Flemming Høyer.



Før har de både brugt personlighedstest og eksterne rekrutteringskonsulenter i Finansforbundet. Det gør de ikke mere.

”Vi har fundet frem til, at det her med en faglig case fungerer bedst for os. I første runde spørger vi ind til personen, og i anden runde fokuserer vi mere på det faglige. Vi oplever, at det kan rykke førstegangsbedømmelsen, fordi nogle måske umiddelbart er bedre til at sælge sig selv i første runde. Og det betyder, at vi ikke laver de samme fejlvurderinger som før,” siger Flemming Høyer.

Bodil Gavnholt medgiver, at der er fordele ved de faglige tests – også for kandidaten.

”Jo mere grundigt man går til værks, jo større er sandsynligheden forhåbentlig for, at man havner i det rette job. Og hvis opgaven ellers relaterer sig til det job, man søger, kan man jo få en god dialog omkring opgaverne og et meget livagtigt indtryk af jobbet,” siger hun.

Men ud over det etiske dilemma, man kan havne i, kan de faglige opgaver være noget af et ekstra pres på anden vis, siger Bodil Gavnholt.

 ”Det kan være meget tidskrævende. Jeg har hørt eksempler på medlemmer, der ud over at skulle møde op til to eller tre samtaler både skal forberede en case, lave en IQ-test og en personlighedstest. Og man kan da godt få en fornemmelse af, at arbejdsgiverne på grund af krisen i mange tilfælde presser citronen.”

Birgitte Skov optræder ikke under eget navn, da hun har ønsket at være anonym.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.