Nummer to over bilisternes mareridt er Los Angeles, hvor du årligt kan regne med at bruge 64 timer på at sidde i kø. Set i det lys er det måske ikke så overraskende, at det netop var Los Angeles, der lagde asfalt til Michael Douglas raserier over tilstoppede veje i filmen Falling Down fra 1993. Den positive nyhed fra Texas Transportation Institute er, at det i langt de fleste amerikanske storbyer går bedre og bedre med trafikken. Det er imidlertid på en noget dyster baggrund, således er det velkendt, at når økonomien går i sort, og arbejdsløsheden tordner op, bliver der bedre plads til de få, der skal til og fra arbejde.