Inde i Krakas hjerne

29-11-2011
9 min.

Tænketanken Kraka bliver ikke en holdningsmaskine. Den bliver en djøf-maskine med en direktør, som er hentet direkte ud af orkanens øje inde i Finansministeriets allerhelligste. Jakob Hald forlod de tykke mure med vemod, men nu vil han selv bestemme.

”Kraka har allerede en stor mund. Nu får hun også en hjerne.” ’Munden’ – det var Politiken, der skrev sådan – er Peter Mogensen, navnkundig kommentator, cand.oecon., tidligere rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, politisk redaktør på Politiken og nu direktør for Kraka.

’Hjernen’ hedder Jakob Hald, 47, cand.polit. og indtil for meget kort tid siden – han nåede lige halvanden uge med Corydon – en tryg, sat og fortravlet afdelingschef i Finansministeriet.

Kraka er den nye, uafhængige velfærdsøkonomiske tænketank opkaldt efter ungmøen, som opfandt moden med det storhullede fiskenet i lag på lag, da vikingekongen Ragnar Lodbrog påbød hende at stille hos ham ’nøgen og dog påklædt’.

”Jakob Hald skal som en af Danmarks stærkeste, menneskeskabte regnemaskiner være garanten for Krakas faglige kvalitet og troværdighed,” sagde Peter Mogensen til Politiken om sin nye meddirektør.

Selv var ’regnemaskinen’ mere beskeden og sagde: ”Indtil videre er Kraka jo ikke meget andet end en kaffemaskine, nogle næsten tomme lokaler og et par midaldrende idealister, altså Peter og mig. Og heldigvis en robust bestyrelse, der tror på ideen.”

Jakob Hald har siddet 13 år i Finansministeriet og halvanden dag i Kraka, da djøfbladet møder ham, og han flytter sig lidt på stolen over alle de spørgsmål, han som eksembedsmand nu selv skal svare på. Såsom hvad farve Krakas fiskenet har, og hvor de største huller er i Corydons finanslov.

”Som du kan høre, skal Kraka lige bygges op, og min hjerne lige stilles om til de nye vilkår. Det tager lidt tid.”

Det første spørgsmål – fiskenettets farve – er let nok. Kraka har ingen politisk farve, fastslår han. Det andet behøver han slet ikke svare på.

”Jeg har sat mig selv i karantæne, hvad dette finanslovsforslag angår, fordi jeg jo var ansat i ministeriet, da det blev lavet.”

Nu bestemmer mig og Peter

Jakob Hald og Peter Mogensen var venner tilbage i tågerne i studieårene. Men vejene skiltes, og de havde ikke talt sammen i vel 15 år, da Mogensen pludselig dukkede op for halvandet år siden.

”Jeg fortalte Jakob ved en frokost på La Boheme om det lidt vilde projekt, som Tøger (Seidenfaden, red.) og jeg havde på tegnebrættet,” fortæller Peter Mogensen i dag.

Mogensen huskede glimtet i Halds øjne og tog chancen og ringede, da der var samlet penge nok ind til, at nu var det alvor. En del rødvinsaftener på Mogensens terrasse senere var Hald klar til eventyr.

Det kostede måneders overvejelser at sige ja, lyder Jakob Halds version.

”Det er jo risky business.”

Han tænkte ikke så meget på sin senere employability eller familiens halve villa i Charlottenlund.

Det var mere dét, at man som embedsmand glider i ét med murværket, når kameraerne ruller, og det har han altid haft det godt med.

Og så var han meget glad for sit job i Finansministeriet. Det er et fantastisk sted at arbejde for enhver økonom. Det var med tunge skridt og vemod, han gik ned ad Stengangen i Slotsholmsgade 1 for sidste gang. De tykke mure holder ligesom på én.

Og det gør de virkelig.

”Med de unikke kompetencer, som Jakob Hald har, vil der altid være en stol til ham hos os,” siger David Hellemann, Finansministeriets departementschef.

”Men det risky tiltaler mig også,” siger hovedpersonen.

”Nu er det mig og Peter, der bestemmer. Efter så mange år i Finansministeriet, hvor man nødvendigvis må lægge ret mange timer, er det sundt at prøve noget nyt, og jeg ser da frem til at få lidt mere indflydelse på min egen tid.”

Sent moden økonom

Kraka er ikke født uden turbulens og spydige bemærkninger: Udskiftning af bestyrelsesformanden lige før stiftelsen af fonden. Kritik af de to direktørers løn. Kritik af sponsorerne. Brok over, at man vil påstå sig uafhængig, når nu ideen er fostret af evigt politisk aktivistiske Politiken, og man derfor da må være en centrum-venstre tank med radikal slagside.

”Det ligger før min tid. Jeg tror på ideen, jeg tror på vores uafhængighed og lødighed, og jeg ved, at vi har finansieringen på plads de næste tre år,” siger direktøren, som ikke tager det ilde op, at pressen skrev, at de to direktører får 1,3 millioner kroner hver i årsgage, selvom det ikke er sandt.

”Jeg er gået ned i løn, indflydelse og anseelse,” siger han og slår en varm macholatter op, som er gangbar på enhver bodega – og får én til at tro på, at det er sandt, at han som 20-årig seriøst håbede på at blive udfriet fra det ’dødkedsommelige polit-studie’ ved at blive professionel fodboldspiller.

Men der var vist ikke så mange, der troede på talentet, og han fik også ondt i knæene – og så fik han studenterjob i Industrirådet. Dér blev han tændt på økonomien, han tog sig sammen og begyndte at læse på pensum.

”Jeg blev sent moden, også som økonom. Jeg var ikke specielt interesseret i samfundsforhold og politik som ung. Det kom vel først rigtig, da jeg startede i Finansministeriet.”

Job med lang ansvarsliste

Jakob Hald har som afdelingschef haft ansvaret for samtlige af Finansministeriets økonomiske redegørelser siden 2003 og fremskrivningerne i 2015- og 2020-planerne. Kontorchef på 2010-planen. Med på skattereformerne i 2004, 2007 og 2009. Ansvaret som afdelingschef for Velfærdsaftalen 2006 – ”… lidt af et arbejdsraseri, nok den mest krævende proces jeg har været med til.” Ansvar for forårets tilbagetrækningsreform. Ansvar for kontakterne med OECD og IMF, fordelingspolitiske spørgsmål, arbejdsmarkeds- og statsgældspolitik, ’gule sager’ i tonsvis og en masse publikationer.

Går du, fordi du er brændt inde med noget, du ikke kunne komme til at foreslå i Finansministeriet?

”Nej. Hvis du har et klogt forslag, som er nogenlunde gennemarbejdet, så skal det nok nå igennem systemet. I hvert fald til departementschefen, som er rigtig stærk til at se, hvad der er muligt, og hvad der er brug for.”

Men så var der vel visse politisk hellige køer, du drømte om blev slagtet?

”Jo, det var der bestemt. Og dem skal vi nok dyrke og informere jer om, når vi er lidt længere.”

Jakob Hald siger, at han har haft to særlige læremestre her i livet: Per Bremer Rasmussen, i dag direktør i Forsikring & Pension, og Per Callesen, i dag nationalbankdirektør (som der er to mere af ud over Bernstein, red.).

”Jakob er en blanding af fandenivoldskhed og totalt nørd, enormt fagligt stolt og temmelig stædig,” siger den første Per, som iler til telefonen, da han hører, det er om Hald. ”Og en idemager og en stor spreder af humor og godt samarbejde,” siger den anden Per.

Nationalbankdirektør-Per kan ikke lade være med at tilføje, at de færreste ved, hvor store krav der ligger i Halds gamle job:

”Han havde samtidig den skæbne at have jobbet i et årti, hvor hensynet til makroøkonomisk stabilitet blev politisk prioriteret ned i det meste af den vestlige verden. Vi ser konsekvenserne i dag. Jakob har sin andel i, at det ikke er gået endnu værre for Danmark.”

Vil højne niveauet i den økonomiske debat

Hvem er bedst til at sikre finansieringen af velfærdsstaten? Løkke eller Thorning?

”Det afgøres af de beslutninger, der træffes. Men det regeringsgrundlag, der ligger, ser fornuftigt ud – det kan økonomisk hænge sammen. Og det skyldes jo blandt andet, at der indgår nogle konkrete reformer, som kan være med til at finansiere velfærdsstaten på længere sigt, herunder efterlønsreformen og dagpengereformen, der blev besluttet af den forrige regering.”

Det er som talt ud af de tykke mure, han forlod. Det er han kun stolt af.

”Jeg bærer Finansministeriets faglige værdier med mig ind i Kraka. Det er sådan set grunden til, at jeg sagde ja. Kraka skal arbejde på den samme måde: Analytisk stærkt og på højt fagligt niveau og med fokus på at løse de udfordringer, som der er stor enighed om, at Kongeriget står over for. Det nye er, at Peter og jeg og resten af medarbejderne i Kraka vælger vores egne kampe. Og så selvfølgelig at vi er uendeligt meget mindre end fx Finansministeriet. Men hvis det går, som det skal, vil min gamle arbejdsplads da forhåbentligt nå at blive træt af Kraka. Vi skal også blande os i Finansministeriets dagsorden.”



Vi har i forvejen blandt andet CEPOS, Cevea og AE-Rådet. Hvad skal vi med flere tænketanke?

”Det er glimrende, at vi har fx CEPOS og AE-Rådet. Det er vigtigt, at ekspertisen ikke kun er samlet på Slotsholmen og på universiteter mv., men at der er nogle tænketanke med klare holdninger til tingene. Det særlige ved os er, at vi ikke er forankret i en bestemt politisk eller ideologisk tænkning eller i en bevægelse. Vi er frie fugle, som kun stiller dét krav til os selv, at fagligheden er i højsædet, og at vi gerne vil være løsningsorienterede – så må vi se, hvor det ender.”

I vil være med til at redde velfærdssamfundet. Er det ikke regeringen, der skal det?

”Jo. Politikerne træffer beslutningerne. Men beslutningerne afhænger meget af danskernes syn på sagen, og danskernes syn på sagen formes af medierne. Men medierne er ofte meget optaget af konflikterne, og det går tit ud over substansen. Der er god plads til at højne niveauet i den økonomiske debat. Måske kan vi bidrage en lille smule her.”

Stop det med blå og rød bås

Arbejdsformen? Den kan risikere at blive for langsom – det er en reel udfordring, erkender han.

”Vi bliver ikke en holdningsmaskine, man kan ringe til om alt muligt, der kommer op i det politiske liv. Vi vil nok komme med færre, men gennemarbejdede bidrag, som vi tror kan trække i den rigtige retning.”

De har lige haft en annonce ude efter fire styk stærke fagøkonomer. De to er allerede i nettet: En ph.d.-betitlet fra DØR og en registerspecialist fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

”Vi har fået rigtig gode ansøgninger.”

Kraka vil også prøve at etablere et forskerpanel med både danske og udenlandske forskere.

”Der ligger dyrebar viden gemt hos forskerne. Det vil være et fremskridt, hvis vi kan hjælpe med at få den bredere ud. Vi håber, at forskerne vil være med.”

Når man googler Kraka, dukker der alt muligt andet end hjemmesiden kraka.org op.

”Ja, det skal vi have gjort noget ved. Det er den slags praktiske problemer, Peter og jeg slås med for øjeblikket. Vi køber borde og stole, statistikprogrammer og kaffe, vasker op og ansætter kloge medarbejdere, der skal tænke store tanker. Vi har ikke engang et notatformat at skrive i. Alt er nyt. Det er sjovt.”

Sig noget, der beviser, at Kraka ikke er en ’rød bestillingstank’, som I bliver mistænkt for?

”Det er en tom diskussion. Vi har nogle veldefinerede værdier og målsætninger for det arbejde, vi vil lave, og så må vi se, hvor vi ender. Det der med at motivforske og sætte os i blå eller rød bås, det er grundlæggende uproduktivt. For os handler det om at analysere tingene grundigt og fordomsfrit – og så tage diskussionen derfra.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.