Forventningen er dog, at budgettet med al sandsynlighed vil blive noget udvandet, når først forhandlingerne med medlemsstaterne går i gang. Allerede nu synes budgettet dog at have gjort et dårligt indtryk – og det tilmed i egne rækker. ”Europaparlamentet har endnu engang vist sig at være uden føling med, hvad der foregår i den virkelige verden,” siger det tjekkiske europaparlamentsmedlem Lajos Borokos og tilføjer: ”Medlemslandende bliver af EU bedt om at udvise streng budgetkontrol, imens har europaparlamentsmedlemmerne travlt med at stemme for flere penge til deres egne kæledægge-projekter.”