MBA'en internationalt ved en korsvej

MBA-uddannelsen er under kraftig forandring. Den standardiserede masseuddannelse er ved at vige til fordel for et virvar af tilbud, hvor skolerne investerer kraftigt for at differentiere sig fra hinanden i kapløbet om at tiltrække de bedste hoveder. 

Den nystartede Carey Business School, John Hopkins University, Baltimore, USA, har profileret sig som en skole for anti-MBA-studerende, som dekanen Yash Gupta proklamerede i en artikel i Fortune. ”Vi tror, at vi både kan være gode og gøre det godt – samtidigt,” siger Oksana Carlson, der er Executive Director for skolens Global MBA and Executive Programs, i et interview til djøfbladet. ”Og det er denne tro, som danner fundamentet for både indhold og struktur i vores MBA-uddannelse,” siger hun videre.

Samfundsmæssigt står vi over for nogle gedigne udfordringer, fastslår Oksana Carlson. Den funktionelle silobaserede masseuddannelse, som MBA står for, med en stærk fokusering på profitmaksimering er ikke længere tilstrækkeligt for at uddanne ledere, der både mentalt og intellektuelt skal løse morgendagens udfordringer. ”Ved at integrere sociale temaer som helse, fattigdom, uddannelse og miljøansvarlighed med en MBA-uddannelse forankret i en iværksætterånd, forsøger vi at udvikle de studerende til at løse fremtidens globale problemer,” påpeger Oksana Carlson. 

Hvorfor fornyelse nu?

Den legendariske ledelsesguru professor Henry Mintzberg, McGill University, Montreal, Canada, har længe kritiseret MBA-uddannelsen. Han mener, at uddannelsen er blevet mindre relevant, eftersom den er blevet alt for analytisk og metodeorienteret. Skolerne har uddannet i ’know what’, mens virksomhederne har behov for ’know how’. Altså en mere pragmatisk fokusering på færdigheder og de mere bløde og integrerede vidensområder end den ’hårde’ funktionsspecifikke viden. 

Den fornyelse, som der stilles krav om, kræver en omdefinering af, hvad en virksomhed er. Den traditionelle amerikanske forståelse af en virksomhed, hvis mål er at skulle maksimere kapitalens værdi, og hvor ledelsens funktion er defineret af aktieejerne, må vige over for en model, hvor virksomheden indgår som en integreret del i opbygning og fornyelse af et samfund. Ud fra dette perspektiv bliver ledelse mere procesdrevet end finansielt drevet. For at være relevant i fremtiden må MBA-uddannelsen tilpasse sig til denne nye virkelighed.

Ud fra de mange dekanudskiftninger, som har fundet sted – især blandt de amerikanske business schools – er denne nytilpasning i fuld gang. Harvard Business School, University of Chicago, Booth School of Business; Northwestern University, Kellogg School of Management; Yale University, School of Management og University of Michigan, Ross School of Business tillige med den franske eliteskole INSEAD fik alle en ny dekan i det sidste år med det formål at nyudvikle skolernes MBA-program.

Harvard Business Schools globale summit

I forbindelse med Harvard Business Schools 100 års jubilæum i 2010 inviterede skolen dekaner og MBA-ledere til et tre dages globalt summit med titlen ’Business Education in the 21st Century’. Konferencen byggede på et studie, som Harvard-professorerne Srikant Datar og David Garvin havde foretaget, og hvis konklusioner blandt andet påpeger, at MBA-uddannelsen ikke længere bliver set som relevant for at udvikle ledere til at løse morgendagens udfordringer; uddannelsen er alt for analytisk og mangler et globalt perspektiv; de studerende er ikke gode nok til kommunikation, mangler præsentationsfærdigheder, evner til at identificere tværgående problemstillinger og forstår ikke sig selv og deres rolle i en større sammenhæng.

Hård kritik, men måske nødvendig. Konferencen er blevet en katalysator for den nyudvikling, der i disse dage finder sted blandt de amerikanske skoler i form af globalisering, integreret projektundervisning og personlig opbygning med et humanistisk perspektiv.

Større globalisering

En stigende globalisering er et af de områder, som skolerne satser på for at forny deres MBA- programmer. Schulich School of Business, Toronto, Canada startede deres Indien MBA-program for et par år siden og åbner et nyt ’campus’ i Hyderabad i Indien i 2013. ”På samme måde som virksomhederne går globalt, må vi også globalisere,” siger dekan Dezsü Horváth til Toronto Star. Andre skoler som INSEAD har opbygget afdelinger i Singapore og Abu Dhabi og et forskningscenter i Israel foruden et nært samarbejde med Wharton Business School i Philadelphia, USA. London Business School har ligeledes udviklet programmer med både Columbia Business School, New York og University of Hong Kong Business School.

I bestræbelserne på at globalisere deres uddannelse er Harvard gået en anden vej. De vil ikke etablere afdelinger udenlands, fordi de vil have kontrol med den unikke uddannelseserfaring, som de studerende får i Boston. Til gengæld har de opbygget forskningscentre i Asien, Europa, Latinamerika og Silicon Valley for at skabe flere relevante cases, der er en central del af deres uddannelse.

Integrerede projektorienterede kurser

Den traditionsrige uddannelsesinstitution Wharton, hvis stærke fokus på finanser har sendt mange af deres kandidater til Wall Street, har i de sidste 20 år ikke ændret på deres MBA-program. Men i 2014 bliver programmet fornyet. De satser på en højere grad af globalisering, større fleksibilitet for individuel indlæring, integration af etiske og retslige problemstillinger og større brug af projektundervisning – alt for at imødekomme fremtidens krav.

Tilsvarende siger professor Theo Peridis i et interview til Djøfbladet, at Schulich også satser kraftigt på projektbaseret undervisning, hvor de studerende får ’hands-on’-erfaring ved at løse reelle opgaver for virksomheder, der vil internationalisere deres forretning.

Humanistisk ansigt og ansvar

Stanford Graduate School of Business har annonceret, at deres mål ikke er at skabe MBA’ere, men at udvikle et miljø, der transformerer de mest dygtige og passionerede mennesker til at lancere en indflydelsesrig karriere og et liv med mening gennem kritisk, analytisk tænkning, personlig ledelsesudvikling krydret med kreativitet og den specielle iværksætterånd, som findes i Silicon Valley.

Denne personorienterede udvikling er i tråd med Careys tankegang. Ifølge Oksana sender Careys gennem deres obligatoriske kursus Innovation for Humanity de studerende til at løse humanitære projekter for lokalbefolkningen i Rwanda, Kenya, Peru eller Indien i tre uger. Udfordringen tvinger de studerende til at finde innovative løsninger, hvilket påvirker deres tænkning igennem resten af MBA-forløbet.

Hvad vi ser her er kun en begyndelse. Hvis MBA-uddannelsen skal være relevant i fremtiden og udvikle ledere til at løse de kommende års gigantiske og globale udfordringer, har skolerne ingen anden udvej end at forny sig selv. Det bliver ikke nemt. Hverken for skolerne eller for dem, der står og skal vælge en internationale lederuddannelse og karriere. Men hvad er alternativet?