Auktionshuse, plastikkirurger og eksklusive restauranter og barer i New York skulle efter sigende også nyde godt af bankfolkenes fornyede appetit på en ekstravagant livsførsel. Endnu er der dog ingen, der har betalt 33.000 kroner for et blomstret badeforhæng, som den tidligere chef for Tyco International, Dennis Kozlowski, gjorde det i de muntre dage, før it-boblen sprang.