Tillidsfolk specialuddannes i personlige problemer

8.9.2010

af

Tyve private og offentlige arbejdspladser i Randers-området har i de sidste to år haft en såkaldt social tillidsmand på arbejdspladsen, som man kan gå til med personlige og sociale problemer.

Dén, som medarbejderne vælger til social tillidsmand, kommer på en række kurser og deltager i et netværk med andre sociale tillidsmænd.

Nu konstaterer Arbejdsmarkedsudvalget i Randers, at sygefraværet er faldet i disse virksomheder. Skofabrikken Green Comfort har fx nedbragt sit sygefravær fra 8,6 dage om året pr. ansat til 3,9.

Typiske DJØF-arbejdspladser kunne også sagtens have gavn af en sådan ordning, mener Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.

”Hver 10. djøfer har inden for de sidste tre år prøvet at melde sig syg på grund af stress. Men der er ligeså mange djøfere, som bare bliver ved med at gå på arbejde uden at sige til nogen, at de har det dårligt – og som så risikerer at ryge helt ned med en langtidssygemelding. Og står man fx midt i en skilsmisse, er man sårbar på jobbet, og så er det også vigtigt at få talt med nogen om det.”

Den nye Randers-ordning er finansieret af det lokale beskæftigelsesråd med to mio. kr. årligt. Princippet er, at de virksomheder, som ønsker at være med, får et tilskud til at frikøbe en medarbejder som social tillidsmand 5-20 timer om ugen afhængig af virksomhedens størrelse.

Lars Qvistgaard mener, at ideen er så god, at den burde spredes til hele landet.

Selv har Overenskomstforeningens bestyrelse netop besluttet at opruste uddannelsen for tillidsrepræsentanter med moduler i psykisk arbejdsmiljø og stress.

”Der er desværre et behov. Derfor vil vi med hjælp fra eksterne kræfter udvikle et tilbud, der passer specifikt på djøferne og deres arbejdspladser.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet