Retssikkerhed på afveje

11.8.2010

af

Som nykåret statsminister var det Anders Fogh Rasmussens ambition at styrke borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. På ti år er det gået stik modsat, siger jurister. Under VK har myndighederne fået langt større magt over danskernes liv.

”Jeg synes, det er dybt urimeligt, at man kan blive udsat for det her. Det er tortur.”

Sådan sagde den 30-årige medicinstuderende Rasmus Pinnerup til politiken.dk, efter at han i timevis havde siddet anholdt på den iskolde asfalt sammen med gamle damer og unge piger, der ligesom Rasmus Pinnerup blot havde opholdt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt under klimaforhandlingerne i København i december 2009.

Afholder folk fra at demonstrere

Det er måske dybt urimeligt, men juridisk helt ok, for politiet tog den decemberlørdag hul på en tidlig julegave fra Folketinget − den såkaldte lømmelpakke, som skulle bruges til at forhindre sortklædte ”Never Trust a Cop”-aktivister i at lave ballade ved klimatopmødet.

”Under klimatopmødet viste lømmelpakken jo med al tydelighed, at du, hvis du demonstrerer fredeligt sammen med andre fredelige mennesker, og en eller anden bag ved dig trækker en sort hue ned over øjnene, risikerer at blive anholdt. Det er sådan noget, der afholder folk fra at demonstrere en anden gang,” siger Eva Smith, juraprofessor og straffeprocesekspert på Københavns Universitet.

KU-professoren er, ligesom en række andre jurister djøfbladet har talt med, særdeles skeptisk over for den retssikkerhedsmæssige kurs, Danmark har begivet sig ud på siden 11. september 2001. Eva Smith ser lømmelpakken som det seneste trin i en udvikling, der skærer ”flere og flere skiver af frihedspølsen,” som hun udtrykker det.

Eva Smith henviser til en række kontroversielle love, der i de senere år har øget myndighedernes ret til kontrol over den enkelte borgers frihed. Det drejer sig blandt andet om den omfattende lagring af mobil- og computerdata, knivlov og midlertidige visitationszoner, der giver politiet ret til at kropsvisitere befolkningen uden særlig mistanke.

”Jeg tror ikke, at politikerne har overvejet det principielle i denne udvikling, hvor man siden 11. september har fokuseret mere og mere på terror- og kriminalitetsbekæmpelse. Terroristernes mål er jo at ødelægge vores demokratiske samfund, men det er politikerne godt i gang med selv at gøre,” siger hun.

Drakoniske love

Også professorkollegerne på henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitet er bekymrede.

”Siden 2001 har politikerne benyttet lejligheden til at skærpe offentlige myndigheders kontrol med borgere og virksomheder. De laver drakoniske, vidtfavnende love og ønsker i højere grad end tidligere at styre danskerne,” siger Lars Bo Langsted, professor i strafferet på Aalborg Universitet.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet mener, at politikerne i høj grad har overladt rettighedsbeskyttelsen til domstolene.  

”Samtidig med at vi taler meget om vigtigheden af borgerrettigheder som fx ytringsfriheden, så ser vi, at politikerne tillader større indgreb end tidligere, som fx lømmelpakken og knivloven, og overlader det til domstolene at varetage retssikkerheden. Men det er også politikernes ansvar at tænke sig om, inden de lovgiver, og være ambassadører for borgerrettigheder i selve lovgivningsprocessen,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Grænser for frihed

Hos den retspolitiske tænketank Cerepo (Center for Rets- og Politiforskning, red.) erkender man, at der – for at beskytte friheden – godt kan argumenteres for indskrænkninger af netop friheden.

”Det er ikke, fordi vi er skeptiske over for alle stramninger, men vi må også erkende, at vores samfund bygger på en række frihedsrettigheder, hvor den personlige frihed tidligere stod over samfundets.  I dag kan man jo blive frihedsberøvet – som vi har set det under klimatopmødet – uden at der er andre krav til frihedsberøvelsen, end at man befandt sig et forkert sted på et forkert tidspunkt,” siger Marc Jørgensen, sekretariatsleder hos Cerepo.

Han mener, at den danske lovgivning har nået smertegrænsen i forhold til kriminalitetsbekæmpende instrumenter og ærgrer sig over, at Danmark har opgivet at være foregangsland i forhold til at overholde internationale konventioner.

Anders Fogh stod vagt om retssikkerheden

Det er ellers ikke, fordi regeringen ikke har haft ambitioner for retssikkerheden i de forgangne ni år. Faktisk var retssikkerhed noget af det allerførste, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) satte fokus på, da han kom til magten i 2001.

Dengang var kikkertsigtet ikke rettet mod terror- og kriminalitetsbekæmpelse, men mod borgernes frihed, ejendomsretten og boligens ukrænkelighed. Gode liberale mærkesager.

Anders Fogh Rasmussen ønskede et opgør med den tiltagende lovgivning, der gav ret til undtagelser fra grundlovens § 72, som siger, at man ikke må krænke en borgers ejendomsret og foretage ransagninger og husundersøgelser, medmindre der foreligger en begrundet mistanke. Regeringen fastslog dengang i sit arbejdsprogram at:

”Den stigende regulering har medført, at de offentlige myndigheder forlanger flere og flere oplysninger. I alt for mange tilfælde har myndighederne fået adgang til private boliger og ejendomme uden retskendelse. Det udgør en voksende risiko for den enkelte borgers retssikkerhed og de grundlovssikrede frihedsrettigheder.”

Som noget af det første tog statsministeren derfor initiativ til en retssikkerhedskommission, som allerede i 2003 fremlagde en række forslag til lovændringer til fremme af borgernes retssikkerhed. Men på en række områder har kommissionens forslag og de fine ord om retssikkerhed hjulpet lige fedt, påpeger chefjurist i tænketanken CEPOS (uafhængig borgerlig tænketank, red.) Jacob Mchangama.

Svigter grundloven

Jacob Mchangama har opgjort udviklingen fra 2003 til 2010. Ifølge hans opgørelse var der i 2003 cirka 185 love og regler – såkaldte særegne undtagelser fra Grundlovens § 72 – der bemyndiger offentlige myndigheder som SKAT, Fødevarestyrelsen, Konkurrencestyrelsen og Arbejdsmiljøtilsynet til at foretage tvangsindgreb i virksomheder og i private hjem uden retskendelse. Syv år senere – i 2010 – er antallet ifølge CEPOS steget til 234.

Dermed har regeringen svigtet både grundlovens § 72 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, mener Jacob Mchangama.

”Det kan sagtens give mening, at der er mulighed for uvarslet myndighedskontrol uden en dommers tilladelse, men omfanget er efterhånden ude af proportioner. Det er flere tusinde indgreb hvert år, vi taler om,” siger chefjuristen.

Som eksempel peger han på den seneste regulering af konkurrenceloven, der giver Konkurrencestyrelsen mulighed for – uden en konkret mistanke – at sparke døren ind hos selv den mindste virksomhed alene for ’at få indblik i konkurrenceforholdene i den eller de pågældende sektorer’, som der står i loven.

Bevisbyrden vendes på hovedet

Hvad enten det gælder kriminalitetsbekæmpelse, fødevare- eller monopolkontrol, så er nettet, som staten forsøger at fange synderne med, ved at blive alt for finmasket, mener man i Advokatrådet, der i 2009 udarbejdede et nyt retssikkerhedsprogram.

I rådet noterer man sig: ”At der i de senere år – navnlig båret af politiske krav om en effektiv indsats mod terrorisme – er sket et skred i balancen mellem hensynet til at beskytte det enkelte individ mod indgreb fra staten og hensynet til at beskytte staten og borgerne mod angreb mod samfundet og dets institutioner.”

”Hvor man i gamle dage var uskyldig, indtil politiet beviste noget andet, føler vi, at man på en række områder er ved vende det om, så man fanger alle, og så kan de uskyldige få lov at gå,” siger Søren Jenstrup, formand for Advokatrådet, der også peger på gråzoneområder som brugen af tystys-advokater (hemmelige advokater, der forsvarer borgere, som PET ønsker at aflytte eller ransage, red.) og på EUs relativt nye hvidvaskningsregler, hvor advokater ikke alene skal indberette mistænkelige transaktioner foretaget af deres klienter, men også er forpligtede til at registrere og gemme oplysningerne i op til fem år.

”Jeg tror, at politikerne har genereret den her udvikling for at vise handlekraft og værne om trygheden. Når politikerne i dag ser en sag, der kan virke uretfærdig, siger de: Vi må lave en knivlov, eller vi må øge Fødevarestyrelsens beføjelser. Derved sættes lovgivningsprocessen hele tiden under pres uden tid til den nødvendige fordybelse i form af et grundigt betænkningsarbejde, lovudvalg eller ordentlige høringsfrister,” siger Søren Jenstrup.

Handler om demokratiets udvikling

Flere undersøgelser har vist, at et flertal i befolkningen generelt prioriterer kriminalitetsbekæmpelse højere end principiel retssikkerhed, og at politikerne på dét område kan hævde at være i fuld overensstemmelse med borgerne.

Men selvom befolkningen i øjeblikket måske foretrækker effektiv kriminalitetsbekæmpelse frem for beskyttelse af frihedsrettigheder, så handler det på lang sigt om demokratiets udvikling, påpeger Eva Smith. 

”Politikerne glemmer, at demokratiet kun kan bevæge sig fremad ved, at nogle gør oprør mod det bestående. Fagforeninger, kvinders valgret og ligestilling er normer, som i begyndelsen blev betragtet som samfundsomstyrtende, men som vi i dag betragter som blivende rettigheder. Men hvis folk føler, at de bliver overvågede eller ikke har lyst til at give udtryk for deres mening, fordi de risikerer at blive registreret, så stivner vores samfund langsomt, så degenerer det,” siger juraprofessoren, der desuden understreger, at forskerne ved meget lidt om, hvorvidt de lovstramninger, der presser retssikkerheden, overhovedet har en effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet