Positiv udvikling i djøfernes levealder

14.4.2010

af

Djøfernes levetid er steget markant, viser ny undersøgelse fra pensionskassen. Eksperter peger på, at djøfernes sunde livsstil i stigende grad sikrer dem et længere og sundere liv end gennemsnitsdanskeren, men den tendens kan stress spænde ben for.

Årene 1975-95 var en sort periode i dansk demografi: Mens levealderen fortsatte med at stige i andre vestlige lande, gik den næsten i stå herhjemme. I 1995 begyndte den pludselig at stige igen, og lige siden har vi holdt trit med vores naboer, og hver enkelt dansker har dermed hvert år vundet omkring tre månede.

Måske er vi ligefrem ved at indhente lidt af efterslæbet fra tidligere? I hvert fald peger en ny undersøgelse fra JØP Pension på, at JØP-medlemmernes forventede levetid er steget ganske betragteligt i perioden 2006-2009. Således forventer JØP, at et medlem, der i 2009 var 60 år, statistisk set vil blive 84,4 år, mens forventningen i 2006 blot var 82,8 år.

Ifølge eksperter er der dog meget, der taler for, at stigningstakten er relativt højere for veluddannede danskere end for andre. Det har længe været veldokumenteret, at danskere generelt lever længere, jo bedre uddannede de er. Dette bekræfter JØPs nye undersøgelse.

”Man akkumulerer sin sundhed gennem et liv lige fra fosterstadiet, og veluddannede vil typisk have haft en god opvækst med bedre ressourcer,” forklarer forskningsleder Henrik Brønnum-Hansen fra Statens Institut for Folkesundhed ved SDU.

Social ulighed og tobak er meget kraftige determinanter for helbred, siger han og antyder dermed en vægtig grund til, at udviklingen i levealder især ser gunstig ud for akademikere. De er nemlig i særlig grad udstyret med antenner for de sundhedsbudskaber, som har fyldt meget i medierne de senere år.

”Undersøgelser tyder på, at de bedst uddannede er hurtigst til at opfange de nye signaler og desuden har flere ressourcer til fx at holde op med at ryge,” pointerer Henrik Brønnum-Hansen.

Social slagside

Det handler dog ikke kun om, at djøfere er særligt skolede i videnskabelige rationaler fra deres uddannelse og derfor lydhøre over for fornuftige råd fra sagkundskaben, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen.

Tendensen forstærkes også af social påvirkning:

”Djøfere arbejder typisk sammen med andre djøfere, og de er underlagt nogle sociale konventioner om eksempelvis drikkevaner. Hvis dine kolleger ser skævt til, at du drikker cola, så lader du være, og så ender du med at leve et sundere liv. I andre sociale lag er der ikke nogen, der ser skævt til dig, hvis du drikker cola eller ryger, og så bliver du bare ved,” mener fremtidsforskeren.

Her spiller det efter Birthe Linddal Hansens opfattelse også en rolle, at optimering står højt på djøferes dagsorden anno 2010.

”Vi vil gerne have det fulde potentiale ud af vores liv. Vi optimerer, fordi vi gerne vil være klogere, sundere og smukkere. Her er videnskaben en god nøgle, fordi den fortæller os, at din hjerne bliver klarere, hvis du dyrker en halv times motion,” siger Birthe Linddal Hansen.

”Djøfere er oplyste mennesker, der er bevidste om, hvem de er, og hvad de vil. Derfor er de også bevidste om, at de skal leve sundt og dyrke sport,” samtykker sociolog og livsstilsekspert Emilia van Hauen og uddyber:

”Dem, der har allermest brug for at spise ’6 om dagen’, føler sig ikke ramt af budskabet, fordi de ikke føler sig som målgruppen, mens dem, der i forvejen er opmærksomme på problemet, føler sig set og hørt. Og en stor del af dem er djøfere.”

Både længere og bedre

Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen tror, at højtuddannede grupper som djøferne også i den nærmeste fremtid vil komme til at leve relativt længere end andre socialgrupper.

”Jeg tror, vi kommer til at opleve en polarisering. Det handler om at magte selvdisciplin og sørge for at give sig selv et godt liv, og det kræver nogle kompetencer. Og hvor der tidligere var en social kontrol, der gjaldt hele samfundet, bliver denne i stadig højere grad polariseret i forskellige livsstilssegmenter og mister dermed tag i visse dele af befolkningen,” vurderer hun.

Også når det gælder kvaliteten af den længere levealder, ser udviklingen ud til at favorisere veluddannede. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2008 viser således, at den sociale ulighed i forhold til levetid med godt helbred er vokset i perioden 1994-2005.

Eksempelvis har en 30-årig mand med et lavt uddannelsesniveau i gennemsnit 11,4 færre leveår med selvvurderet godt helbred end en jævnaldrende med et højt uddannelsesniveau. Forskellen er øget med to år i perioden 1994-2005.

Den problematiske stress

En slange ved navn stress bugter sig imidlertid gennem djøfernes levealdersparadis.

”Stress karakteriserer segmentet, men ikke nok til, at de i dag ikke har længere levetid end gennemsnittet,” konstaterer Peter Stephensen fra DREAM-gruppen, som er en uafhængig institution, der foretager langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi.

Fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen peger også på stress som et kendetegn for djøferes livsstil.

”Arbejdet er en væsentlig del af identiteten, og det er typisk relativt krævende jobs. De fleste bruger nok 37 timer og opefter. Det er også en gruppe, der sjældent bliver færdige med arbejdet, så det giver noget stress, som slider på kroppen,” ræsonnerer hun.

Sociolog Emilia van Hauen fremhæver også faren ved ’udefinerede, flydende opgaver’.

”Mange djøfere har ufoarbejde, som man altid kan gøre bedre. Desuden definerer djøfere i stor udstrækning selv deres arbejdsopgaver og områder. Og selvom det er godt at have indflydelse på sit arbejde, er selvledelse jo ikke kun af det gode. Det kan være vildt stressende, at man egentlig ikke ved, om man er en succes eller en fiasko. Og lige pludselig en dag kan man stå med en fyreseddel,” påpeger hun.

Birthe Linddal Hansen tøver med at give et bud på, hvorvidt djøfere på længere sigt vil leve længere end danskere flest.

”Vi vil nok fortsat optimere på vores fysiske sundhed, for det er så tydeligt, at det virker. Men hvis vi undertrykker sociale relationer for karrierens skyld, er det så sundt? Eller ender for mange med at dø af stress, ensomhed eller af mangel på anerkendelse? Det er ikke til at vide,” mener fremtidsforskeren.

 
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet