Nyt job - Nichlas Permin Berger

10.3.2010

af

I en verden blandt udadvendte nørder.

Nichlas Permin Berger, 30 år, cand.scient.soc., nyuddannet kandidat. Ansat som forskningsassistent hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF), hvor han tidligere har arbejdet som studentermedhjælp. Har også sideløbende arbejdet som studentermedhjælp på Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Hvordan fik du jobbet som forskningsassistent?

”Jeg har været ansat her som student siden 2006, og jeg har været glad for at arbejde her, og de har været glade for mig. Så det lå i kortene, at jeg skulle blive, når jeg blev kandidat. Jeg fik endeligt tilsagn i efteråret.”

Har du slet ikke søgt andre job?

”Nej. Men jeg har fået tilbudt to andre job, men jeg var ikke interesseret. Jeg vil meget gerne blive endnu dygtigere her, inden jeg bevæger mig ud.”

Hvordan ser jobsituationen ud for dine medstuderende?

”Mange har svært ved at finde arbejde, og selv rigtig dygtige kandidater har været ledige i et år. Så jeg føler mig meget privilegeret, fordi jeg er hoppet lige ud i et fast job.”

Hvad laver du?

”Jeg er forskningsassistent på fire forskellige projekter. Et om kommunalreformens betydning for borgere med handicap. Et omkring arbejdsmiljø og konflikthåndtering. Et, hvor vi evaluerer et sundhedsprojekt i Stevns Kommune og til sidst et projekt, hvor vi udvikler et nyt værktøj til at rekruttere og fastholde medarbejdere.”

Kribler det ikke i fingrene på dig for at få dit eget forskningsprojekt?

”Men jeg føler lidt, at projektet om kommunalreformens betydning for borgere med handicap også er mit − selvfølgelig sammen med de tre forskellige projektledere, der har været på projektet, og jeg været med næsten hele vejen igennem. Men jo, jeg vil gerne have mit eget projekt, men det kræver en ph.d.-grad, hvilket jeg håber at få mulighed for at få.”

Hvad vil du så forske i?

”Jeg har skrevet speciale om det kriminalpræventive område, og det kunne jeg godt tænke mig at forsætte med. Men det vil jeg måske også få mulighed for, for det er et nyt indsatsområde her hos AKF.”

Hvordan er forskerverdenen i forhold til, hvad du havde forestillet dig?

”Nu er det efterhånden flere år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med forskerverdenen, men jeg kan huske, at jeg troede, at forskere var meget mere lukkede og indadvendte. De fleste forskere kan være enormt sociale, men også arbejde meget fokuseret. Det er gået op for mig, at man sagtens kan være nørd og samtidig være udadvendt og have et liv ved siden af forskningen.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet