Lavkonjunkturer giver djøfere lønefterslæb i flere år

10.3.2010

af

Når det gælder størrelsen af lønnen, tyder noget på, at dimittenderne fra i år og sidste år kan få svært ved at komme lige så godt fra start som dem, der er blevet kandidater i opgangstider.

En ny undersøgelse fra DJØF viser nemlig, at privatansatte djøfere, der blev kandidater i 2003 – seneste gang krisen også kradsede – har været seks år om at komme op på samme lønniveau som kandidater fra henholdsvis 2001 og 2005, der kom ud til et lukrativt arbejdsmarked.

”Og man kan frygte, at dimittenderne fra i år og sidste år kan komme til at opleve noget lignende,” siger Anders Hjortshøj, chefkonsulent i DJØF.

Det positive for de ny-dimitterede er, at de trods alt nok skal indhente dem, der blev kandidater for et par år siden, hvor alt stadig så lyst ud på jobmarkedet, hvis man spejler sig i, hvordan det er gået årgang 2003, der altså var seks år om at nå op på niveau.

”Men det efterslæb de får i de år, indtil de når op på niveau med tidligere års kandidater, det bliver næppe indhentet og er dermed tabt,” siger Anders Hjortshøj.

Men selv om dimittenderne fra 2003 altså har haltet bagefter i seks år, så har de taget nogle pæne lønhop år for år. De lagde ud med en gennemsnitsløn på 28.758 og efter seks år var den vokset til 50.931 i gennemsnit.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet