Lars Qvistgaards udtalelser var manipulerende!

15.11.2010

af

Læserbrev fra Lars Wismann, projektchef & direktør, cand.merc., statsaut. ejd. mgl. & valuar.

I djøfbladet nr. 18 anførte Lars Qvistgaard næstformand i JØP og Djøf-formand for Overenskomstforeningen, at han ikke har hørt, at der er nogle JØP-medlemmer, der ønsker et frit pensionskassevalg. Han glemmer at anføre, at ingen i Djøf eller JØP nogensinde har spurgt medlemmerne systematisk, om de ønsker et frit pensionskassevalg.

Det er manipulerende at udtale sig om et forhold, som man ikke har undersøgt. JØP er ifølge Lars Qvistgaard en demokratisk pensionskasse, men Lars Qvistgaard er ikke valgt af JØPs medlemmer. Lars Qvistgaard kan derfor tilsvarende hævde, at han ikke har hørt, at JØPs medlemmer foretrækker, at bestyrelsens formand og næstformand vælges af JØPs medlemmer! I min verden, der foretrækker frie mennesker, med god dømmekraft, Djøf-medlemmer af JØP, altid et frit valg frem for en politisk styring uden valg. Demokrati uden valg giver ingen mening!

Da hele JØPs formue i afdeling 1 nu ligger i korte obligationer, er det urealistisk som hævdet af Lars Qvistgaard at stile efter en JØP-pension på 2/3 af slutlønnen. JØP-medlemmernes levealder stiger i gennemsnit 2 mdr. om året. Formueafkastet er i afdeling 1 nede under 2% p.a. ekskl. renteafdækning. Det ville derimod have været ærefuldt at meddele de barske realiteter for JØP-medlemmerne. I JØP har 85% medlemmer ikke et frit pensionskassevalg. Med den aktuelle pensionsindbetaling på 16% af lønnen, det faldende investeringsafkast, den forlængede levetid, der bliver pensionen i fremtiden nærmere 30% af slutlønnen frem for 65% af slutlønnen. Tjenestemandsansatte derimod kan forvente en pension på ca. 65% af slutlønnen plus dyrtidsreguleringer, så længe de lever.

Min afdøde bedstemor var tjenestemandspensionist fra 1941-1982. På en JØP-pension havde pensionen i 1982 været den samme som i 1941! Tænk på det og læs mere om din pension på joep.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet