Djøfere skaber mere vækst end hidtil antaget

20.10.2010

af

Djøfere ansat i private virksomheder gør hele virksomheden endnu mere produktiv end før antaget. Det er en god nyhed for videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, som vil have akademikere ud i flere små og mellemstore virksomheder.

En lille million. Eller mere præcist 940.000 kroner. Der er dén værditilvækst, også kaldet BNP, som private virksomheder hvert år får hjem pr. ansat djøfer.

Det er samme beløb, som det koster samfundet om året, hver gang en djøfer rejser ud.

Det viser en kroner-øre beregning fra forskere på Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

Det er første gang nogen sinde, at en sådan  kroneberegning er udført.

”Den viser, at højtuddannede – og det gælder alle højtuddannede – bidrager meget mere til væksten i private virksomheder, end man har troet,” siger senioranalytiker ved CEBR, ph.d. Martin Junge.

Andre fagligheder lige så vigtige som teknologi

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (C) har fået beregningen præsenteret personligt af DJØFs forbundsformand Finn Borch Andersen.

”DJØFs analyse underbygger regeringens argument om, at højtuddannede skaber markante produktivitetsgevinster i virksomhederne,” siger Charlotte Sahl-Madsen til djøfbladet.

I dag er der kun akademikere i medarbejderstaben i 27 procent af danske virksomheder med under 50 ansatte. Den andel vil regeringen have løftet til 30 procent.

DJØF er en stor fortaler for de såkaldte videnpiloter, hvor små og mellemstore virksomheder kan få lønstøtte til at ansætte deres første akademiker. Ikke mindst nu, hvor der er mange nyuddannede djøfere ledige på markedet.

Men Charlotte Sahl-Madsen agter ikke at udvide ordningen.

”Videnpiloterne er en stor succes. Men formålet er at vise de mindre virksomheder, at det er en god investering for dem at ansætte akademikere. Det skal ikke bare være en løntilskudsordning.”

Hun vil i stedet styrke overførslen af viden fra universiteterne til de mindre virksomheder gennem fx erhvervsph.d.ere.

Også de eksisterende otte centre for videnoverførsel (GTS) skal styrkes.

”De satser i dag på at overføre teknologisk viden, og det gør de rigtigt godt. Men vi skal blive dygtigere til at overføre anden viden, fx kulturel forståelse og samfundsvidenskab. Der er brug for større tværfaglighed, så vi når endnu flere virksomheder,” understreger hun.

Lav produktivitet og vækst er ifølge regeringen Danmarks store problem lige nu, siger Finn Borch Andersen.

”Derfor skal vi have flere djøfere og andre akademikere ud i virksomhederne nu.”

Gevinsten ligger i synergi

Djøferen henter mere værditilvækst hjem til virksomheden end ingeniøren og magisteren. Forklaringen gemmer sig i djøfernes ekstra høje evne til at skabe synergieffekter på tværs.

”Fx når en cand.merc. i organisation og ledelse får ændret arbejdsgangene, så alle andre i virksomheden bliver mere effektive,” forklarer Martin Junge.

”Alle højtuddannede skaber synergieffekter i private virksomheder og dermed værditilvækst,” understreger han.

Tallet er bare højst for djøferen.

Beregningen bygger videre på en analyse, som CEBR udførte i foråret for tænketanken DEA. Den er udført på registerdata om uddannelse og produktivitet i danske virksomheder dækkende 80 procent af den samlede private beskæftigelse 1999-2007.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet