CBS-rektor med ru hænder

Lad det være sagt med det samme. Man skal ikke forvente forkromede visioner fra Johan Roos. Ideer og virketrang har han nok af, men ordet vision tager han af princip ikke i sin mund. Det har nemlig en næsten religiøs karakter og emmer af noget gudfrygtigt, mener han. Og så lægger det op til den alfaderlige og alvidende ledertype, hvilket harmonerer meget dårligt med den ledelsesstil, som CBS’ nye rektor har tænkt sig at ligge for dagen.

”Jeg har aldrig været i et land, hvor man har så mange visioner som i Danmark, og det virker altså lidt, som om der er gået inflation i ordet. Jeg har ikke udtænkt nogen grandiose visioner, og jeg kommer ikke til at gøre det, for jeg ser ikke mig selv som en leder, der står øverst i pyramiden, og som er klogere og kan se længere end alle andre. Jeg har masser af mål og drømme for skolen, og dem vil jeg gerne udvikle, men kun sammen med så mange som muligt af de 1.200 medarbejdere, jeg omgiver mig med, for det er sådan, jeg mener, at organisationer skal udvikles. I fællesskab,” siger Johan Roos, da han møder DJØF Bladet i oktober efter tre måneder som ny styrmand for CBS.

Solidt internationalt netværk

Han kommer senest fra en stilling som professor og dekan ved MBA-programmerne på Handelshögskolan i Stockholm, men var før det leder af nonprofitforskningscentret Imagination Lab i Schweiz, som han var med til at grundlægge i 2000. Og endnu tidligere har han gjort sig som professor ved ledelsesskolen IMD i Lausanne, og før det var han forsker og underviser på BI Handelshøyskolen i Oslo og Wharton School, University of Pennsylvania i Philadelphia. Johan Roos er svensker, men har tilbragt det meste af sin snart 20-årige karriere uden for de svenske grænser.

Dem, der er mest begejstrede over den nye profil på CBS, fremhæver også netop hans solide netværk i både udenlandske forskerkredse og i det internationale erhvervsliv som et af hans stærkeste kort.

Formand for CBS Anders Knutsen er en af dem:

”Johan har alt det, der skal til: Solid international erfaring, som vi har brug for, ballast som både forsker og underviser, et tæt samarbejde med erhvervslivet og gode lederegenskaber, der gør, at han ikke vil trække noget ned over hovedet på skolen, som den ikke selv ønsker.”

Skeptikerne hæfter sig derimod ved, at Johan Roos aldrig tidligere har været ansat i Danmark, men altså fremover skal stå i spidsen for en af landets største uddannelsesinstitutioner som et ubeskrevet blad i den danske uddannelsessektor.

Johan Roos ved udmærket, at forventningerne til ham i rektorstolen er store, og at hans første skridt vil blive vogtet ekstra nidkært, ikke mindst fordi han kommer udefra:

”Ja, det er da sandt nok. Måske har jeg ikke det store nationale netværk endnu, men det skal nok komme. Og derfor sender jeg faktisk også mit kompliment til CBS for at ansætte den første udenlandske rektor nogensinde på et dansk universitet, for det er da modigt. Men når det er sagt, så har jeg et stort internationalt netværk efter en lang karriere i mange forskellige lande, og det håber og tror jeg netop kan være med til at føre CBS igennem de udfordringer, som jeg ser foran skolen lige nu,” siger han og fortæller, at én af dem især handler om at udnytte CBS’ fulde potentiale og gøre skolen til international rollemodel for business schools over hele verden.

 ”Skal fremtidens unge klare sig, skal de kunne løse komplekse problemstillinger og tænke på tværs af fag. Det har man allerede arbejdet på længe på CBS ved at udbyde mange nye kombinationsuddannelser og oprette tværgående institutter. Derfor står vi stærkt i forhold til andre mere traditionelle business schools i verden, og det skal vi bygge videre på,” siger Johan Roos.

Han ser dog ikke det at udfolde netop det potentiale, og altså fortsætte den voldsomme ekspansion, som har præget skolen de sidste 20 år, som det mest presserende lige nu. Tværtimod mener Johan Roos, at CBS mere end noget andet trænger til det modsatte – nemlig en ekspansionspause – for at konsolidere sig og skabe et mere solidt fagligt og forskningsmæssigt fundament at hvile på, for det peger efter hans mening i lidt for mange retninger i dag.

Entreprenant videnskabsmand

Faglig tyngde er nemlig vigtig for den nye rektor, der, som han udtrykker det, gerne vil, at CBS er ’damn good at a few things’ i stedet for at være ’pretty good at pretty much’.

Når Johan Roos skal beskrive sig selv, gør han det først og fremmest som forsker, og han mener også, at videnskaben bør spille en større rolle på CBS, end den gør i dag. Han plæderer dog ikke for forskning for forskningens skyld.

”Jeg er uddannet forsker og har meget stor respekt for videnskabens styrke, men CBS er sat i verden for at gøre livet lettere for organisationer og virksomheder. Så selvom jeg mener, at vi skal styrke vores faglige og videnskabelige fundament, skal vi ikke glemme vores rødder. Det skal kunne bruges, og det skal føre til noget,” siger han og afslører dermed det, en af hans tidligere arbejdsgivere, Kjeld Kirk Kristiansen, kalder for Johan Roos’ særkende.

”Johan vil gerne arbejde meget akademisk og teoretisk, men han er ikke nogen typisk akademiker, for selvom han elsker den akademiske diskussion, så vil han gerne se, at den fører til noget, og at der kommer noget ud af det. Han er derfor, hvad jeg vil kalde en entreprenant videnskabsmand, der både har hang til bøger, men også en stærk virketrang,” siger Kjeld Kirk Kristiansen, der som LEGO-ejer tilbød Johan Roos muligheden for at opbygge og lede Imagination Lab Foundation i Schweiz i 2000.

Øjner man listen over Roos’ publikationer, får man samme fornemmelse af en vis foretagsomhed med mere end 35 videnskabelige artikler og ti bøger udgivet i løbet af karrieren.

Rastløshed i blodbanerne

Karakteristikken som foretagsom passer ikke bare på Roos’ indre. Betragter man ham lidt nærmere, ser man nemlig, at virketrangen også har sat sit præg på hans hænder, der er ru med flossede negle. For godt nok er Johan Roos forsker og kan derfor godt lide at have hovedet i bøgerne, men når han ikke har det, bruger han helst sin tid på at fælde træer på sit landsted i Skåne tæt på familien, der består af hans kone, to teenagedrenge og hans forældre, som også bor på den trelængede gård, der altså huser tre generationer.

”Jeg bor ude på landet i et helt andet miljø end det, der findes her i storbyen, og jeg har virkelig hårdt brug for begge miljøer for at være i balance,” siger han, men erkender også, at den energi, han får afløb for i de svenske skove, vist også handler om en rastløshed, der løber i hans blodbaner. Og selvom han bestræber sig på det, mener især hans hustru, som også er hans sparringspartner, at tålmodighed vist ikke altid er hans største dyd.

”Jeg er helt klart typen, der godt kan lide at få tingene afsluttet, og jeg kommer vist derfor nogle gange til at hoppe til konklusionerne lidt for hurtigt. Derudover kan jeg også godt lide produktivitet, og det betyder vist, at mine omgivelser nogle gange kan mene, at jeg som chef stiller store krav. Men hvorfor skulle man ikke gøre det? Det er jo en del af ledelsesopgaven at få tingene gjort færdige og føre dem ud i livet,” siger Johan Roos.

Han erkender, at hans primære ledererfaring er hentet fra jobs, som har handlet mere om at bygge organisationer op end om at rive dem ned. Og her har han netop kunnet bruge sin utålmodighed som en styrke.

Hans seneste lederjob på Handelshögskolan i Stockholm har dog lært ham nødvendigheden af, at man som chef også kan tage den modsatte rolle på sig:

”Jeg er klart ledertypen, der elsker at sætte nye skibe i søen, men jeg har lært, at den anden side af ledelsesrollen også er vigtig at kunne. Engang var jeg mere typen, der sagde GO til det hele, men årene i ledergruppen i Stockholm har lært mig også at træffe de hårde valg. Der var jeg med til at vedtage nedskæringer og foretage fyringer, og der var ingen vej udenom. Og jeg tror, at det er vigtigt, at man som leder kan begge dele. Den erfaring har nok gjort mig til en mere realistisk leder, der nok siger GO, men også MEN, når nye ideer kastes på bordet,” siger han.

Meget tyder på, at netop det bliver en evne, han får mere brug for end først antaget med den seneste melding om et overskredet budget og overforbrug af CBS’ ledelsespulje.

Behov for fælles grundlag

Johan Roos taler meget, gerne mens han går frem og tilbage over gulvet for at skabe cirkulation i både kroppen og hovedet. Ordene flyder frit ud af ham med en klingende svensk accent, som dog ikke er svær at forstå. Og det er ikke tilfældigt. Han startede jobbet med syv lektioner i dansk og bruger i øjeblikket sine ledige stunder på at tygge sig igennem alverdens danske værker – alt lige fra C.F. Tietgen og Grundtvig til danskernes udvandring til Argentina i forrige århundrede af Jane Aamund. Det skal danne basis til bedre at forstå den danske kultur, som er blevet en del af hans hverdag, så måske er han utålmodig, men tilsyneladende også grundig.

”Jeg var heldig at få lov til at sætte mig i stolen et par måneder før, jeg officielt tiltrådte. Og dem har jeg brugt på at tage en rundtur til alle personalegrupper og samarbejdspartnere og lytte til, hvad de har at sige til den kommende rektor på CBS. Hvad synes de fungerer, og hvad fungerer ikke,” siger den 47-årige rektor og fortæller, at han derudover har sendt en mail til alle husets 1.200 ansatte for at høre personligt fra hver af dem, hvad de mener, han skal prioritere som rektor og ikke mindst også, hvad han ikke skal prioritere.

”Jeg er ikke den leder, der kommer og fortæller, hvad jeg mener, der er bedst for organisationen CBS, for den slags ledelse tror jeg ikke på. Her er vi igen tilbage ved det med visionerne. Hvis CBS skal flytte sig, skal vi gøre det på et rimeligt fælles besluttet grundlag og ikke på mine personlige visioner. Det grundlag er det første, vi i fællesskab har arbejdet på at få på plads. Det vil tage noget tid, men til gengæld står vi sammen om at have besluttet det,” siger han og henviser til den indledende dialog om fem nye vejledende principper for CBS, som er frugten af de første måneders samtaler og dialogmøder mellem ham og hans nye medarbejdere.

Administrerende direktør i firmaet Better Place, Jens Moberg, har af flere omgange oplevet Roos på tæt hold som underviser på toplederkurser på IMD og beskriver den nye rektor sådan:

”Johan er resultatorienteret og ambitiøs. Han ved godt, hvad han vil, men går aldrig efter at høste hurtig personlig anerkendelse. Han hviler grundlæggende i sig selv, og derfor tør han godt gå ydmygt og roligt til opgaverne. Det er vigtigere for ham at gøre tingene på den rigtige måde end at promovere sig selv. Også selvom resultaterne af hans arbejde så først viser sig på den lange bane,” siger Jens Moberg.

Af de mange svar på hans rundspørge til CBS’ ansatte er der også kommet et af mere personlig karakter. Og det har Johan Roos tænkt sig at tage til sig. Nemlig at han som rektor ikke behøver at være den første, der kommer og den sidste, der går. Man skal derfor ikke regne med, at døren til den nye rektors kontor er åben fra tidlig morgen til sen aften, og faktisk er det hans plan at indføre en mødefri dag om ugen, hvor han vil arbejde hjemmefra i ro og fred i Skåne. Både fordi Johan Roos er familiemenneske, som han siger, og ikke har tænkt sig at lægge familien på is, fordi han har fået nyt job. Men også fordi han som øverste chef for 1.200 mennesker vil være rollemodel for resten af uddannelsesinstitutionen, og at hans egne arbejdsvaner derfor hurtigt kommer til at sætte kulturen.  

”Ingen er gode medarbejdere, hvis de arbejder hele tiden,” siger han, og det gælder åbenbart både ham selv og alle andre på CBS.