Storrummet er ikke døende. Men selvom enkeltmandskontoret ikke vender tilbage, bliver der mere plads til privathed. I fremtiden bliver det vigtigt at skabe et ’rum i rummet’ for mindre grupper af medarbejdere, så de kan kreere deres eget territorium, lyder det i et web-temanummer om storrummets fremtid. De medvirkende er Kunstakademiets Arkitektskole, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Rambøll Danmark og TrygVesta. Fokus er på, at man skal undgå fortidens fejl.