Djøfere arbejder mindst 42 timer om ugen

Et djøf-job kan ikke klares på de normerede 37 timer. Der må fem timer mere til. En djøfers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er lidt over 42 timer i den offentlige sektor og 43,5 timer i den private sektor. Hver 8. djøfer trækker samtidig gennemsnittet op med en meget høj arbejdstid på over 50 timer om ugen. Og djøferne har i gennemsnit ti spidsbelastningsuger om året med i gennemsnit 50 timer om ugen.

Det viser den seneste stress- og balanceundersøgelse blandt DJØFs medlemmer. To tilsvarende undersøgelser i 2003 og 2005 viste også en gennemsnitlig arbejdsuge på 42 timer.

Men arbejdsmønsteret har ændret sig lidt siden 2005.

Andelen med meget høj arbejdstid – mere end 50 timer om ugen – er faldet fra hver 5. til hver 8. djøfer.

”Djøferne arbejder i gennemsnit det samme som før, men det bliver lidt mere ligeligt fordelt mellem dem,” siger konsulent i DJØF, Lisbeth Kjersgård.

Måske har de senere års fokus på, at det er sundt – også for effektiviteten på jobbet – at holde fri, når man har fri, virket på djøferne. Dén andel, der arbejder i weekenden jævnligt eller ofte, er faldet markant – fra 44 procent i 2003 til nu 30 procent. Den andel, der tager arbejde med på ferie, er næste halveret til nu kun hver 8. djøfer.

Til gengæld er det stadig mere end fire ud af ti djøfere, som i høj eller nogen grad arbejder om aftenen. Den andel er kun faldet en anelse siden 2003.

”Djøferne arbejder stadig igennem i ugens løb,” fastslår Lisbeth Kjersgård.

Men djøferne har – indtil en vis grænse – generelt ikke noget imod at arbejde meget, viser undersøgelsen. Over 80 procent er i nogen eller høj grad tilfredse med deres arbejdstid. Smertegrænsen ser dog ud til at ligge ved ca. 45 timer om ugen.

”Så sker der et markant fald i tilfredsheden og en tilsvarende stigning i balanceudfordringen,” siger Lisbeth Kjersgård.

Hver 3. djøfer – 32 procent – arbejder mere end 45 timer om ugen i gennemsnittet.

Gratis at lægge flere arbejdstimer over på folk

I den offentlige sektor ligger djøferne i undervisnings- og forskningssektoren højst med 45,5 timer om ugen i gennemsnit – altså mere end i departementerne. Hver 4. forsker arbejder mere end 50 timer om ugen.

Det er der en enkel forklaring på, siger dr.scient.pol. Karen Siune, centerleder på Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet. ”Universitetsansatte forskere skal både undervise og forske. I den regulære arbejdstid vinder undervisningen og forberedelsen kampen om tiden.”

Så forskere må forske i resten af døgnets 24 timer, hvis de overhovedet vil nå at forske.

Ligesom forskere har de fleste privatansatte djøfere ingen højeste arbejdstid. Det er – i kombination med kundeafhængigheden – hovedårsagen til, at de privatansatte ligger så højt i arbejdstid, siger konsulent i DJØFs privatteam, Helene Rafn.

”I mange sektorer skal man konstant stå til rådighed for kundernes behov. Det er en forudsætning for at få opgaven. Samtidig er der ingen overenskomstdækning, som regulerer merarbejdet, så det er gratis at læsse flere arbejdstimer over på folk.”

En helt ny undersøgelse blandt privatansatte djøfere, civiløkonomer og ingeniører under 40 år viser, at arbejdspresset på dem er steget indenfor det seneste år.

Højst blandt de privatansatte ligger djøferne i industri og produktion. Det skyldes formentlig, at der er et stort antal ledere blandt dem.