15.5.2009
af
Eva Bøgelund
Mænd taler mere ved jobsamtaler. Det gør de, fordi de i særlig grad får lov til det af dem, der skal ansætte en ny medarbejder.
Jo mere mandlige ansøgere taler, desto færre spørgsmål får de, og mænd har dermed nemmere ved at styre en jobsamtale. Det siger kultursociolog, lektor Iben Jensen, RUC, der er aktuel med ny forskning i jobsamtaler, til Magisterbladet.
Forestillingen om, hvad der er passende for henholdsvis en kvindelig og en mandlig ansøger, har alt for stor indflydelse på et ansættelsesudvalgs måde at vurdere en ny medarbejder på ved en jobsamtale, siger hun.
Ledige stillinger