Gratis viden er ikke gratis

Da Gutenberg introducerede bogtrykkerkunsten, forvandlede han religionsformidlingen for evigt. 180 bibler på tre år! En revolution når en håndskrevet bibel var undervejs i tre år. Lærde rejste i uger og måneder for at besøge de få privilegerede klostre, der havde en bibel. Og nu blev bibler nærmest offentligt tilgængelige.

På samme måde kan det føles som en revolution, når man i dag i løbet af ingen tid, kan downloade og printe en forskningsartikel i sit eget hjem. Ny teknologi bringer nye muligheder for vidensdelingen.

Langt de fleste, der beskæftiger sig professionelt med forskningsformidling er enige om, at resultaterne fra den offentlige forskning bør ligge frit tilgængelige for alle - det kaldes open access. Med dette følger dog nogle indbyggede konflikter.

Hvem skal betale?

"Det kunne umiddelbart lyde logisk og fornuftigt, at resultaterne af offentlig forskning skal være gratis. Men det er ikke gratis at komme fra manuskript til færdig udgivelse," siger Marie Svane, direktør i Forlæggerforeningen.

"Det offentliges støtte til forskning dækker typisk ikke udgifter til formidling af forskningens resultater. Det skal man tage højde for, inden man beslutter sig for et krav om open access," siger hun og gør opmærksom på, at inden for nogle forskningsområder er der så langsom omsætningshastighed, at selvom man sætter en skånefrist på et år før artiklerne bliver offentligt tilgængelige, vil det stadig blive svært for nogle at overleve.

Det bakkes op af flere af de forlag, som DJØF Bladet har været i kontakt med. De er generelt for open access, men mener, det er helt afgørende, at der findes alternative tilskudsmuligheder.

„Vi er afhængige af vores abonnenter og de indtægter vi får fra Copydan. Hvis vi skal lægge vores artikler og Ph.d. afhandlinger gratis på nettet, må der findes et alternativ, som gør det muligt at finansiere de udgifter der er med redigering og peer-review," siger Lotte Bøgh Andersen, der sidder med i redaktørgruppen på universitetsforlaget Politica.

Endnu mere bekymret er Anette Eklund Hansen, redaktør på tidsskriftet Arbejderhistorie.

"Vi risikerer, at mange små tidsskrifter mister så stor en del af abonnenterne, at tæppet reelt trækkes væk under os. Og med os forsvinder formidlingen af hele forskningsmiljøer," siger Anette Eklund Hansen og henviser til undersøgelser, der viser, at ved overgangen til open access mister de små tidsskrifter op til 20 procent af deres abonnenter.

Forskere vil selv vælge

Også blandt forskere finder man forbehold til open access.

„Hvis vi bliver pålagt, at vores artikler skal være gratis offentligt tilgængelige på internettet, er der en risiko for, at adskillige forskere vil få problemer med at udkomme i de fagtidsskrifter, der er vigtigst for dem karrieremæssigt," fortæller Institutleder på Juridisk Institut Steen Treumer, som forklaring på, at ikke alle forskere jubler ved tanken om access.

Forlag, der udgiver den bedste faglitteratur inden for deres felt, vil ikke nødvendigvis stille sig forstående over for et krav om open access, samtidig med, at de afholder omkostningerne til sortering, peer-review, illustration etc.

„Hvis man i harmoniseringens navn vælger at diktere helt generelle og ufleksible standarder for open access, kan det gøre mere skade end gavn. Ønsket om at fremme formidlingen må ikke hæmme mulighederne for at få offentliggjort forskningen i de bedste fagtidsskrifter," siger Steen Treumer.

Elektronisk publicering som redning

Fra bibliotekernes side er man godt klar over, at mindre forlag risikerer at komme i klemme.

"Det er klart, at med open access ændres de økonomiske rammer for forlagene, og de skal tilpasse sig en ny virkelighed," siger Bertil Dorch, leder af KUBIS Videncenter for Videnskabelig Kommunikation under Det Kongelige
Biblioteket.

Han mener dog, at ser man på de små tidsskrifters største udgifter, distribution og print, kan elektronisk publicering ses som en redningsplanke. Reduceres udgifterne, kan det måske veje op for tabet af abonnementer, der er forbundet med open access til elektronisk litteratur.

Han gør desuden opmærksom på, at en overvældende mængde af de førende forlag tillader selvarkivering af enten preprints eller postprints af publicerede artikler, så længe det er i ikke-kommercielle databaser. Så forskernes bekymring om, hvorvidt de kan publicere og selvarkivere på samme tid, kan imødegås.

"Problemet er nok nu, at vi er i en fase, hvor kun cirka 11 % af verdensproduktionen er open access. Der er en masse omvæltninger i farvandet, og derfor en del ballade," vurderer Bertil Dorch.

---

Forskerne

Forskerne har brug for adgang til de mest ansete tidsskrifter, så de kan følge med, og de har en interesse i selv at publicere de rigtige steder. Open access-tidsskrifterne har ikke nødvendigvis den samme prestige endnu, og det giver en vis træghed i omvendelsen til open access.

Der er stor forskel på, hvilket fag der er tale om. Inden for naturvidenskab er open access langt mere udbredt end inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Universiteterne

Holdningen er, at meget af den offentligt finansierede forskning ikke kommer offentligheden til gode, fordi forlagene får copyright og dermed en form for ejerskab over forskningsresultaterne.

På den måde betaler man for adgang til forskningsresultaterne flere gange. I første omgang, når der sættes penge af til den arbejdstid, det tager at skrive og redigere artikler. Dernæst ved, at forskningsbiblioteket skal betale licens for at få adgang til artiklen.

Forlagene

De videnskabelige forlag har gennem mange år opnået en ekspertise og position som garant for videnskabelighed og høj kvalitet.

Nogle af de store forlag eksperimenterer selv med open access med succes, fordi de har erfaringen, økonomien og renomméet med sig.

Andre (især nicheprægede) forlag er bekymrede for, at når der er åben og gratis adgang til deres artikler, vil de miste så mange abonnenter, at de ikke kan fortsætte. De frygter for kvaliteten af forskningsformidlingen, hvis deres ekspertise forsvinder.

Bibliotekarerne

Forskningsbibliotekerne skal levere viden til institutionens forskere. Det betyder, at bibliotekerne skal prioritere, hvilke tidsskrifter de skal have licens til. Gennem de sidste 10-20 år er udgifterne til adgang til de anerkendte peer-reviewed artikler steget markant. Flere steder tvinges man til at prioritere og vælge tidsskrifter fra.

I fattigere lande er det et stort problem for forskningsbiblioteker at holde sig ajour med den seneste forskning, hvilket skævvrider kvaliteten af uddannelser globalt.