Kommunerne vågner op til klimadåd

27.2.2009

af

De fleste danske kommuner har været relativt langsomme i optrækket på klimaområdet. Derfor lancerer KL nu en klimavision, der skal sætte blus under kedlerne. Enkelte kommuner er dog allerede oppe i fart. Det gælder fx Fredericia og København.

En rundspørge foretaget af KL i april 2008 viser, at blot 14 procent af de danske kommuner har udarbejdet en strategi for CO2-besparelser. Chefkonsulent i KL Christina Føns erkender, at tallet er lavt, og at det formentlig ikke er vokset mærkbart siden. Forklaringen er, mener hun, at kommunerne ikke har haft adgang til et CO2-beregningsværktøj. De har selv skullet betale dyre konsulenttimer, hvis de ønskede den type beregninger, der er vigtige, når man skal udarbejde en strategi for CO2-reduktion. Men det er fortid nu.    

"I januar i år lancerede vi sammen med Klima- og Energiministeriet et CO2-værktøj, som jeg håber, kommunerne vil tage til sig. De kan bruge værktøjet til at danne sig et overblik over deres CO2-udledning og på den baggrund udarbejde en strategi for reduktion af CO2," siger Christina Føns. 

Sideløbende har KL etableret et klimanetværk, hvor kommunerne kan udveksle erfaringer på området, og samtidig forbereder KL en lang række politikker, som skal være med til at sætte rammerne for den kommunale klimaindsats i årene frem. Arbejdet skal munde ud i en egentlig klimavision for kommunerne, som offentliggøres i slutningen af april.    

Kickstartet klimaindsats 

Fredericia er en af de frontløberkommuner, som allerede har udarbejdet en samlet klimaplan med konkrete indsatsområder. Planen løber indtil videre frem til 2015, hvor byens CO2-udledning skal være nedbragt med 25 procent i forhold til niveauet i 2006. For at sætte turbo på klimaindsatsen og nå det ambitiøse CO2-mål, valgte Fredericia i sommeren 2008 at indgå en klimapartneraftale med DONG Energy - og siden er det gået stærkt.    

Aftalen rummer klimaaktiviteter på en lang række områder, der hver især bestyres af en arbejdsgruppe med medarbejdere fra henholdsvis kommunen og DONG Energy, der også stiller energikonsulenter til rådighed i felten. Den overordnede planlægning foregår i en styregruppe, hvor Erik Jespersen, direktør for Teknik og Miljø i Fredericia Kommune, har sæde.

Erik Jespersen fortæller om nogle af de mange aktiviteter, der er sat i gang i samarbejde med DONG Energy. Én af aktiviteterne går ud på at energimærke kommunens bygninger og gennemføre energibesparelser i samme. Over de næste to år investeres der 15 millioner kroner på den front. På grund af de massive besparelser på energiudgifterne vil aktiviteten allerede give økonomisk overskud i løbet af to til tre år, vurderer han.    

Ifølge Erik Jespersen er der tilsvarende god økonomi i et andet projekt, hvor biogasproduktionen i forbindelse med kommunens renseanlæg tredobles. Biogassen fra anlægget har hidtil været brugt til at drive en generator, der lavede el til renseanlægget. Ved at ændre principperne for spildevandsrensning kan man fremover producere tre millioner kubikmeter biogas om året.

"Gassen sælger vi til DONG, der sælger den videre til bybusserne i Fredericia og omegn. I forbindelse med næste udbud af buskørsel bliver det et krav, at der skal køres med gasbusser. Det giver både en CO2-gevinst og mindre partikelforurening og støj," siger Erik Jespersen, der også fortæller, at klimaaftalen med DONG Energy rummer et elbilprojekt.        

Fredericia bliver en del af det internationale 'Project Better Place', der handler om at udbrede elbiler. Kommunen lægger ud med at købe 15 nye elbiler, der skal køre i hjemmeplejen, og etablerer i samarbejde med DONG Energy den nødvendige infrastruktur med batteriskiftestationer.

Erik Jespersen er begejstret for klimapartneraftalen, som har kickstartet klimaindsatsen i Fredericia.

"DONG kommer med knowhow, som vi kan bruge i vores klimaindsats, og som kommune har vi både brugererfaring og en myndighedsviden, DONG har glæde af. Jeg oplever faktisk, at to plus to er mere end fire i det partnerskab, vi har indgået. Innovationspotentialet i samarbejdet overgår vores forventninger," siger han.

Borgmestertopmøde

Københavns Kommune er også langt fremme i skoene på klimaområdet. For halvandet år siden bevilgede Københavns Borgerrepræsentation 200 millioner kroner til klimaaktiviteter frem mod FNs klimatopmøde i december - og pengene har fået ben at gå på.

Kommunalpolitikerne og embedsværket har lagt sig i selen for at sætte storbyernes rolle på den globale klimadagsorden. Samtidig med FN-topmødet er kommunen vært for et borgmestertopmøde med deltagelse af de politiske ledere fra en lang række af verdens storbyer. Og der er god grund til at sætte fokus på storbyernes rolle, mener Hjalte Aaberg, administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen.

"Halvdelen af verdens befolkning bor i storbyer, og 75 procent af den globale CO2-udledning genereres i byerne. Vores vigtigste mål med borgmestertopmødet er da også at fremlægge Københavns Kommunes egen klimaplan og på den måde vise vejen for andre. Samtidig håber vi at kunne enes om en formulering om byernes klimarolle, som forhåbentlig ender i klimatopmødets sluttekst," siger han.   

Ambitiøs klimaplan

Hjalte Aaberg løfter sløret for en del af indholdet i udkastet til Københavns nye, ambitiøse klimaplan, der forventes offentliggjort i februar 2009. Det overordnede mål med planen er at reducere kommunens CO2-udslip med 15 procent i 2015 i forhold til niveauet i 2005. For at nå det, bliver der igangsat aktiviteter på flere områder.

Et vigtigt element er at erstatte så meget kul som muligt med biomasse som halm og træpiller i kraftvarmeproduktionen, mens et andet stiler efter at indføre langt mere vindenergi - fx ved at etablere en ny havvindmøllepark ved Krigers Flak i Øresund. 70 af de 200 millioner kroner, der allerede er afsat, investerer kommunen i henholdsvis energirenovering af sine egne ejendomme og demonstrationsprojekter i form af en klimaneutral skole og en ditto børneinstitution.

På trafikområdet undersøger man potentialet i 'Intelligent Trafikstyring' (ITS) - det vil sige bedre regulering af trafikken, når fx grænseværdierne for luftforurening er oversteget. Samtidig fortsætter kommunen indsatsen for at forbedre forholdene for cyklisme og kollektiv trafik. Der er endvidere afsat et tocifret millionbeløb til indførelse af kombinerede el/brintbiler og etablering af en brinttankstation i København. 

Finanskrisen og klimaet 

Ifølge Hjalte Aaberg indeholder klimaplanen også en diskussion af, hvad der skal til for at gøre København 100 procent CO2-neutral i 2025.

"Det er selvsagt en stor opgave, som kræver en målrettet parallelindsats på mange forskellige områder. Men vores foreløbige beregninger viser, at det bestemt er et realistisk mål, hvis vi gennemfører 2015-planen og er villige til at foretage de nødvendige politiske prioriteringer," siger han.

Hjalte Aaberg kan dog godt frygte, at finanskrisen og den truende recession kan få konsekvenser for klimaaktiviteterne i de kommende år.

"Men det er utrolig vigtigt, at vi ikke går i panik og barberer ambitionerne ned på det her område, der er så afgørende for fremtiden. Vi skal tværtimod holde fast i en langsigtet planlægning a la den, vi lægger frem i vores klimaplan."

Ifølge Hjalte Aaberg viser kommunens beregninger, at der faktisk også er rigtig god økonomi i mange klimaaktiviteter, fordi investeringerne hurtigt er tjent ind igen. Dertil kommer synergieffekterne i forhold til andre sektorer.

"Vi fremmer fx også folkesundheden, når flere vælger at cykle frem for at køre i bil. I det hele taget skal vores klimaplan ikke være en teknisk begrænsningsplan. Den skal vise, hvordan vi gennem kloge investeringer i fremtiden kan skabe en endnu bedre storby."   

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet