18.12.2009
af
Eva Bøgelund
De ti procent, nye storkommuner skulle kunne spare på administrationen, har aldrig været der, siger en af Strukturkommissionens medlemmer.
Strukturkommissionen – som regeringen brugte som løftestang for kommunalreformen – overdrev de stordriftsfordele, man kunne hente hjem ved at slå kommuner sammen til mindst 30.000 indbyggere. Man kunne med lige så god ret have sagt mindst 20.000 eller 50.000 indbyggere. Men pointen var, at de 30.000 var den størrelse, man kunne få flest borgmestre til at hoppe med på, og det var pinedød nødvendigt at få dem med for at opnå dét, som var spillets egentlige politiske mål: Amternes nedlæggelse.
Den analyse fremlægger SDU-professor Poul Erik Mouritzen i en ny bog om de store lovforberedende kommissioner som et af eksemplerne på, at Strukturkommissionen oversolgte de økonomiske fordele af en kommunalreform.
’Der var tale om forvaltningskunst i højeste potens med en særlig selektiv brug af tidligere undersøgelser’, skriver han i bogen.
Kommissionen var bestykket med otte embedsmænd fra kommunale organisationer og ministerier plus tre medlemmer med særlig ekspertise, heriblandt Poul Erik Mouritzen.
Ti procents blålys
”Vi sad med undersøgelser, som satte spørgsmålstegn ved effektivitetsgevinsterne. For stordrift handler ikke om, hvor mange mennesker der bor i en kommune, men om hvor sammenklumpet, de bor, altså bymæssigheden,” siger han.
Men det valgte man at se bort fra, da stærke kræfter i kommissionen – nemlig KL's og regeringens fire repræsentanter, og især Økonomi- og Erhvervsministeriet under Bendt Bendtsen (C) – ønskede en såkaldt ’stor reform’ med amternes død. I hvert fald fremgik usikkerheden ikke i sammenfatningen, som var dén af de 1.500 sider, som virkelig blev læst, forklarer Poul Erik Mouritzen.
En af landets uafhængige eksperter i kommunale nøgletal, ph.d. Kurt Houlberg, fra NIRAS, leverede en stor del af analyserne til kommissionen. Også dem, som satte spørgsmålstegn ved stordriftsfordelene.
”Man fordrejede ikke mine analyser. Men de blev vinklet, så det kom til at passe ind i den konklusion, man gerne ville nå frem til. Og andre analyser, som pegede på større stordriftsfordele, blev fremhævet,” siger han.
Kommissionen kom frem til, at de sammenlagte kommuner kunne effektivisere ti procent på administrationen. Det var ikke bare overdrevet. Det er ti procent, som aldrig har eksisteret, fastslår Poul Erik Mouritzen.
Men lige nu kan man læse i aviserne, at de ti procent er blevet ædt op?
”Noget, som aldrig har været der, kan ikke ædes op. Men folk tror virkelig på det. Venstres kommunalordfører sagde for nylig, at de ti procent er undervejs. Men det vil jeg godt tage et væddemål på: De er ikke på vej. Fordi de aldrig har været der.”
Men sætter det ikke KL og regeringen under pres?
”Jo, det gør det da, for det var et hovedsalgsargumenterne. Det er uheldigt at sælge politiske beslutninger på et faktuelt grundlag, der er delvist forkert.”
Mere kørsel og flere djøfere
Kurt Houlberg har for nylig sammenlignet de administrative udgifter 2008 i de sammenlagte og de fortsættende kommuner. Resultatet – blottet for alle nuancer – er, at produktiviteten i de sammenlagte kommuner ikke er steget i forhold til det, den var før kommunalreformen. Altså ingen realiserede stordriftsfordele.
Det er der ifølge Kurt Houlberg to hovedgrunde til.
Den ene er, at man taber noget i tid og manderessourcer på landevejene, fordi administrationen nu er spredt ud på de gamle rådhuse.
Den anden er, at de nye storkommuner har oprustet med akademikere: Flere økonomer, jurister og kommunikationsfolk.”
Og det koster samtidig med, at man på den korte bane ikke kan måle effekten af det.”
Men det må kunne ses på den lange bane?
”Det bør det, ja. Udover behovet for at honorere stigende statslige krav og kunne matche staten i kampen om udligningsordningen, bør resultatet også være, at kommunerne bliver bedre både til at styre og levere service.”
Vil det give ti procents effektivitetsgevinst?
”Det tvivler jeg meget på. Men der vil komme noget drypvist i takt med bevidste og strategiske ændringer i kommunernes organisationer og i kraft af, at der sker en naturlig afgang.”
Poul Erik Mouritzen mener, at man nu skal give kommunerne et par eller tre år til at få reformen helt implementeret færdig.
Mindretalsudtalelse fra de tre med særlig ekspertise
De tre ekspertmedlemmer – Erik Bonnerup, Jørgen Søndergaard og Poul Erik Mouritzen – skrev en mindretalsudtalelse til betænkningen. Men her påtaler de ikke den manglende dokumentation for effektivitetsgevinsterne, men koncentrerer sig alene om, at de er i tvivl om, hvorvidt kommunerne kunne magte de opgaver, de fik lagt over fra de gamle amter.
”Vi havde ét skud i bøssen, og det var vi nødt til at bruge på det, vi mente, var vigtigst.”
Ledige stillinger