Ny arbejdsmiljøforskning

18.12.2009

af

Dårlig ledelse forbindes med hjertesygdom.

Svenske forskere har påvist en sammenhæng mellem dårlig ledelse og udvikling af forkalkning af hjertets kranspulsåre (iskæmisk hjertesygdom) hos ansatte. Sammenhængen var stærkere, jo længere tid den ansatte havde været på samme arbejdsplads.

Det skriver NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på arbejdsmiljoforskning.dk.

NFA påpeger, at det kan anses som en svaghed ved undersøgelsen, at lederadfærd måles som de ansattes subjektive oplevelse af lederens adfærd – ikke lederens ’objektive’ adfærd. På den anden side er det dog også muligt, at netop den ansattes oplevelse er af større betydning for udviklingen af hjertekarsygdom end den ’objektive’ adfærd.

De svenske forskere målte lederadfærden ved at spørge deltagerne, hvor ofte de oplevede følgende lederadfærd:

  1. Min leder giver mig den information, jeg har behov for.
  2. Min leder er god til at trænge igennem og gennemføre forandringer. 
  3. Min leder forklarer mål og delmål for vores arbejde, så jeg forstår, hvad de betyder for min del af opgaven. 
  4. Jeg har et klart billede af, hvad min leder forventer af mig. 
  5. Min leder viser at han/hun går op i, hvordan jeg har det og tingene er for mig. 
  6. Jeg har tilstrækkelig kontrol i forhold til mine ansvarsområder. 
  7. Min leder tager sig tid til at involvere sig i sine ansattes faglige udvikling. 
  8. Min leder opfordrer mig til at deltage i planlægningen af mit arbejde. 
  9. Jeg bliver rost af min leder, hvis jeg har gjort noget godt. 
  10. Jeg bliver kritiseret af min leder, hvis jeg har gjort noget der ikke er godt.

At tekniske årsager har de svenske forskere kun udført analysen med mandlige deltagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet