Rip, Rap og Rup i Udenrigsministeriet

Selvom der i mange år har eksisteret et bredt spektrum af internationalt rettede uddannelser på de danske universiteter og handelshøjskoler, så vælger Udenrigsministeriet stadig at rekruttere langt størstedelen af sine akademiske medarbejdere fra en lille og eksklusiv gruppe af uddannelser bestående af statskundskab, økonomi og jura.

Forklaringen er ifølge kritikerne, at Udenrigsministeriet er hjemsøgt af en Rip, Rap og Rup-effekt. Når ansøgningerne i hundredevis vælter ind ad brevsprækken på Asiatisk Plads i København, tyer ansættelsespanelet til det velkendte og ansætter en kandidat fra et af de studier, de selv har gået på. Hellere det end at kaste sig ud i eksperimenter med specialister fra mindre og knap så velkendte studieretninger, lyder den hårde dom over ministeriet.

Blandt de mest åbenmundede kritikere finder man Stig Jensen, der er direktør for Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

”Der er en træghed i Udenrigsministeriet, fordi man føler sig sikker med de klassiske uddannelser,” siger han og fortsætter:

”Min oplevelse er, at der i mange år har været en klar præference for statskundskabere og økonomer. På den front ser jeg ikke noget nybrud.”

Klassiske uddannelser sidder på jobbene

En ny opgørelse, som DJØF har lavet over sine medlemmer med ansættelse i Udenrigsministeriet, efterlader også indtrykket af, at det særligt er kandidater fra gamle og velkonsoliderede studier som jura, økonomi og statskundskab, der formår at sparke døren ind til udenrigstjenesten.

Af 553 DJØF-medlemmer med ansættelse i Udenrigsministeriet – ud af godt og vel 700 akademikerstillinger – er 75 procent jurister, økonomer eller statskundskabere.

Særligt statskundskabernes dominans synes at være vokset på det seneste. I hvert fald udgør de 45 procent af Udenrigsministeriets DJØF-medlemmer i aldersgruppen 25-34 år. I denne aldersgruppe sidder de altså på flere af stillingerne i Udenrigsministeriet end Roskilde og Aalborg Universitet og alle handelshøjskolerne gør tilsammen.

Udenrigsministeriets ansættelsespolitik er særlig interessant i betragtning af, at der findes flere internationalt rettede specialuddannelser, hvis kandidater man umiddelbart skulle tro nærmest var skabt til Udenrigsministeriet.

Eksempelvis kan du på Roskilde Universitet blive kandidat i internationale udviklingsstudier og få titlen cand.scient.soc. På Aalborg Universitet kan du uddanne dig i udvikling og internationale relationer. Og på CBS i København kan du erhverve en master med særligt fokus på, hvordan man gør forretninger i udviklingslande.

Statskundskabere vil i Udenrigsministeriet

Så hvorfor er det, at kandidater fra disse uddannelser ikke er bedre repræsenteret i Udenrigsministeriet?

Ifølge personalechef Erik Laursen er forklaringen, at statskundskabere er yderst flittige til at søge ansættelse i Udenrigsministeriet. Helt på samme måde har det ikke været med eksempelvis cand.scient.soc.erne, der traditionelt har udgjort en mindre – men dog voksende – del af ansøgerbunken.

På Roskilde Universitet kan man imidlertid ikke genkende billedet af, at de studerende skulle fravælge Udenrigsministeriet.

”Tværtimod tror jeg, de fleste ser Udenrigsministeriet som en meget spændende og attraktiv arbejdsplads,” siger Mia Jo Otkjær, der er medlem af studenterrådets bestyrelse på Roskilde Universitet og læser journalistik og internationale udviklingsstudier.

”Det er jo også et oplagt sted for os at søge arbejde,” pointerer hun.

Studieleder og lektor Henrik Søborg fra Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitet mener heller ikke, at de studerende bevidst eller ubevidst går udenom Udenrigsministeriet.

”Jeg tror mere, statskundskabernes dominans skyldes, at der hersker en konservatisme i mange ministerier, som gør det svært for de nye studieretninger at vinde fodfæste,” siger han.

Henrik Søborg skynder sig dog at tilføje, at det trods alt går den rigtige vej.

I det små afspejles det også i DJØFs tal, der viser, at cand.scient.soc.erne, som blandt andet tæller kandidaterne fra internationale udviklingsstudier, udgør 11 procent af de 25-34-årige akademikere i Udenrigsministeriet. Til sammenligning er det seks procent af de ansatte i aldersgruppen 45-54 år, der kan bryste sig af titlen cand.scient.soc.

Rip, Rap og Rup

Udviklingen i Udenrigsministeriets medarbejdersammensætning får dog ikke direktør for Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet Stig Jensen til at falde i svime.

”Udenrigsministeriet søger folk med den samme baggrund som dem selv. Der er lidt Rip, Rap og Rup over det,” siger han og tilføjer:

”I Udenrigsministeriet er de trygge ved statskundskabere. Dem ved de, hvad kan.”

Anderledes forholder det sig ifølge Stig Jensen med kandidaterne fra de mindre eller knap så velkonsoliderede studieretninger.

”For kandidater fra Roskilde Universitet, Afrikastudier eller Aalborg gælder det i høj grad, at de skal have nogle særlige kvalifikationer. De skal have arbejdet i et specielt land, have taget en tillægsuddannelse i journalistik eller lignende for at vække Udenrigsministeriets interesse. Sådan er det ikke med scient.pol.erne. De kommer ind, fordi de nu engang kommer fra det rigtige sted,” siger Stig Jensen, der selv har læst statskundskab i København.

Problemet bliver i sidste ende, at Udenrigsministeriet kommer til at mangle kompetencer og originalitet i deres arbejde, mener Stig Jensen. Når det primært handler om at få generalister ind i ministeriet, der let og smidigt hopper fra udviklingsproblematikker til erhvervsfremstød i USA eller sikkerhedspolitik i Sydøstasien, så risikerer Udenrigsministeriet at få for mange standardløsninger.

Bundet af teorier

Stig Jensen skynder sig at tilføje, at han intet har imod statskundskaberne per se. De er glimrende generalister med en meget universel viden. Men hvis Udenrigsministeriet i højere grad tog specialister ind, ville man få en anden type løsninger på bordet.

Som eksempel nævner han, at kandidater fra Afrikastudier har en åben og mere interdisciplinær tilgang til problemstillinger i forhold til Afrika og udviklingslandene, hvor statskundskaberne i hans øjne mere er bundet af de gængse og mere mainstream teorier.

Ikke overraskende er Udenrigsministeriets personalechef Erik Laursen langt fra enig i kritikken.
For det første mener han, at personalegruppen i Udenrigsministeriet allerede i dag besidder en fantastisk diversitet.

”Den typiske akademiker med ansættelse hos os er ikke en, der er gået lige igennem studiet. Tværtimod har mange opholdt sig både to og tre år i udlandet, hvor de har oparbejdet viden og erfaringer,” siger han.

For det andet genkender Erik Laursen ikke billedet af den manglende originalitet i udviklingsarbejdet.

”Vi har mange forskellige fagligheder – både i vores Afrika- og Bistandsfaglige kontorer. Der er blandt andet både magistre, etnologer, læger og geografer, der har en anden tilgang til problemstillingerne end statskundskaberne,” siger han og tilføjer:

”Det er vores klare målsætning, at vi skal have en stor bredde i vores medarbejdergruppe. Og det synes jeg faktisk, vi har.”

Historien gentager sig

Går det, som professor i statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen forudser, kan vi også lige så godt indstille os på, at statskundskaberne kommer til at sidde endnu tungere på jobbene i Udenrigsministeriet og resten af centraladministrationen.

Han fortæller, at udviklingen i Danmark på mange måder minder om den, som man har set i Norge, hvor juristerne og økonomerne er blevet overhalet indenom af de norske statsvitenskapere, der i dag er den dominerende medarbejdergruppe i de norske ministerier.

”Vi kommer højst sandsynligt til at se det samme ske i Danmark, blot lidt forsinket,” siger Tim Knudsen.

Men nu er det jo ikke altid, at det går, som eksperterne forudsiger.

Tilbage i sommeren 1969 kunne man således læse et bekymret indlæg i det nystartede tidsskrift for politisk videnskab Politica, der dengang som i dag er produceret af de ansatte ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Forfatteren til artiklen var lektor og afdelingsleder Mogens N. Pedersen, der med dybe panderynker forudså, at de unge statskundskabsstuderende ville få mere end svært ved at få fodfæste i ministerierne.

”... direkte og bevidst modstand mod ansættelse af cand.scient.pol.er kan tænkes at gøre sig gældende, såvel fra de ansættende myndigheders som fra visse faglige organisationers side. Det er vist overalt tilfældet, at personlige præferencer og det gamle skoleslips spiller ind ved ansættelser,” skrev han og fortsatte:

”Skulle der om nogle år blive tale om et stramt arbejdsmarked, ville det næsten være mærkeligt, om en ansættende jurist ikke ville vise større tilbøjelighed til at ansætte en ny jurist end en hvilken som helst anden kandidat.”

Som statistikken over DJØFs medlemmer med ansættelse i Udenrigsministeriet med al tydelighed viser, så lykkedes det for statskundskaberne at bryde juristernes dominans.

---

Blandt DJØFs medlemmer er det især statskundskaberne, der får arbejde i Udenrigsministeriet. Særligt tydeligt ses det i gruppen af 25–34-årige, hvor cand.scient.pol’erne udgør næsten halvdelen af alle ansatte djøfere.

I alt indgår 553 personer i opgørelsen. Alle tal i procent.

DJØF-medlemmer med ansættelse i Udenrigsministeriet

	25 – 34 år	35 – 44 år	45 – 54 år	+ 55 år	Total
Cand.scient.pol	45 %	36 %	31 %	21 %	33 %
Cand.jur	15 %	21 %	27 %	38 %	25 %
Cand.polit	5 %	13 %	10 %	24 %	13 %
Cand.scient.soc	11 %	7%	6 %	0 %	6 %
Cand.merc	2 %	4 %	3 %	4 %	4 %
Cand.oecon	3 %	6 %	2 %	2 %	4 %
Cand.scient.adm	5 %	3 %	5 %	1 %	3 %
Andre	14 %	10 %	16 %	10 %	12 %

Note: Ingen andre uddannelsesgrupper end de ovenfor nævnte udgør over to procent af DJØF-medlemmerne med ansættelse i Udenrigsministeriet. Kilde: DJØF