Når bagbutikken skæres ned

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen har fremsendt ønske om, at finansministeren aflyser „jobfesten“ i det offentlige.

Den jobfest kan jeg ikke se, at jeg er blevet inviteret til, men måske er det en invitation, vores byråd har fået uden at tage imod invitationen. Hvis jeg på nogen måde skal kunne kalde det en fest, så er det en ”put i hul” fest, også kaldet gravøl. For nu skal der fyres ansatte på et rådhus, der i forvejen har skåret meget drastisk ned siden sammenlægningen.

Nå, for ikke at være ironisk: Det er da noget forvrøvlet sludder, at vi skulle have været inviteret til en jobfest. Kommunalreformen medførte, at mindre kommuner skulle lægges sammen. I det private erhvervsliv kaldes det en fusion. En fusion i det private erhvervsliv er en investering, der på sigt skal give afkast, men altså noget der skal investeres i, for at det kan give afkast.

I kommunerne har det skullet klares uden ekstra økonomi, det var faktisk som om regeringen var bange for, at det skulle lykkes, for regeringen indefrøs kommunernes egne penge. Penge, der kunne have været investeret i gode tiltag til hurtig effektivisering - og hurtig inkassering af eventuelle effektiviseringsgevinster.

På Halsnæs rådhus var der planlagt en etapevis nedgang, en såkaldt trappemodel, der indebar en nedskæring på 5 % pr. år: På grund af økonomien blev den hurtigt udbygget med en trappemodel 2 (yderligere besparelser), der igen blev udvidet med flere trin (nye besparelser). Nu skal vi desuden fremrykke det sidste trin, så både det trin, der var gældende for 2010, og det for 2011 bliver effektueret i 2010. Det er rådhuset, der står for en stor del af indkøbene, og i 2010 vil den manglende prisfremskrivning medføre et yderligere hul i rådhuskassen på ca. 4,3 mio.

Der er ikke mange, der har forståelse for, hvad der sker, når det er en administration, der skal skære ned. Men disse nedskæringer går også ud over borgere. På rådhuset er der medarbejdere, der arbejder uden borgerkontakt, men de er der for at sikre, at de øvrige funktioner kan køre så effektivt som muligt, at der fremstilles budgetter og regnskaber, at IT fungerer, at der udbetales løn og ikke mindst, at de folkevalgte byrådsmedlemmer bliver serviceret:

Vi kan kalde det bagbutikken. Når bagbutikken bliver skåret ned, vil der blive presset flere opgaver, der centralt kunne have været løst mere effektivt, ud til de borgernære funktioner, som f.eks. plejehjem, skoler og børnehaver, og der vil det medføre serviceforringelser.

Andre medarbejdere på rådhuset beskæftiger sig primært med borgernære myndighedsopgaver. Forskellige ydelser til borgerne, sociale ydelser, handicapydelser, visitation, byggetilladelser og meget meget mere. Det er opgaver, der er lovbestemte, og ydelser, som borgere har et retskrav på.

Medarbejderne har allerede nu på grund af det store arbejdspres svært ved at overholde lovbestemte tidsfrister, og når der nu bliver fyret medarbejdere, så bliver det endnu sværere.

Og hvad er det så for nogle medarbejdere, der finder sig i sådanne arbejdsforhold? Det er meget ansvarsbeviste og samfundsengagerede mennesker, der har en stor forståelse for, at deres arbejdsindsats er af betydning for det omgivende samfund. Det er folk, der arbejder loyalt for at løse opgaverne så godt som overhovedet muligt, fordi de selv føler, at de gør en forskel. Men kom ikke her og sig, at vi har været til ”jobfest”. Det får mig til at gøre tanker om, hvilke kvalifikationer der skal til for at blive cheføkonom i CEPOS.

Vi har det hårdt, vi klynker ikke, MEN vi vil IKKE trædes på af en ”cheføkonom”, der er ude af takt med virkeligheden.