Stress kan ledes væk

26.9.2008

af

Ledere har en vigtig opgave med at hjælpe medarbejderne med at sætte grænser i det grænseløse arbejde. Sat på spidsen: Meget stress kan ledes væk.

Det fastslår en ny undersøgelse, som KL, Danske Regioner og de kommunale lønmodtagerorganisationer står bag. Her er forskere, ledere, personalechefer og tillidsfolk i kommuner og regioner blevet interviewet om deres erfaringer med at forebygge stress.

Undersøgelsen fremhæver, at mange bliver stressede af friheden og ansvaret i det grænseløse arbejde og ikke trives med at selv at skulle definere deres opgaver og sætte de nødvendige grænser.

"Det er en fælles opgave, som også lederne skal være mere opmærksomme på," siger Mikala Kreisler, afdelingschef i KL.

Som en forsker siger det i undersøgelsen: 'I det grænseløse arbejder får lederen en vigtig rolle med at skabe forudsigelighed, rolleklarhed og stabilitet omkring den enkeltes kerneopgave'.

Men hvad skal lederen gøre i praksis? Det er der syv små afsnit med gode råd til, som går lige fra det lavpraktiske med at lade være med at sende mails og sms til medarbejderne om aftenen til, at de skal være hurtige til at tage sig af konflikter.

Inviter til uenighed, eksponer forskelligheder og skab et rum, hvor de kan undersøges - det er en fantastisk måde at ilte og inspirere dagligdagen på, men det kræver mod og en god portion robusthed, siger en arbejdspsykologisk konsulent i undersøgelsen.

Det er også en advarsel om, at stress hos chefen smitter, og at lederne skal passe på sig selv. Ikke mindst hvis de indgår i en 'supermandskultur', hvor man holder sin tvivl og sine træthedstegn for sig selv.

Eller som en ledelseskonsulent siger i undersøgelsen: Ofte ser man desværre, at lederen beskytter medarbejderne, men slår sig selv ihjel.

Læs undersøgelsen ved at klikke på linket i højre side.


Syv råd til ledere om trivsel i det grænseløse arbejde

  • Gør hverdagen tilpas forudsigelig - så medarbejderne har en ramme for deres kreativitet
  • Hold snor i ambitionerne - så I kan brænde for sagen uden at brænde ud
  • Vær tydelig i dine signaler - så medarbejderne kan forholde sig til klare normer
  • Træd konstruktivt ind i konflikter - så der frigøres energi til at udvikle organisationen
  • Dosér involveringen - så medarbejderne ikke skal tage stilling til alt
  • Vis anerkendelse løbende - så medarbejderne ved, hvornår de har gjort det godt (nok)
  • Tag hånd om din egen trivsel - så du undgår at smitte andre med stress.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet