Vinduespynt er det værste

12.8.2008

af

Den 53-årige Henrik Hjortdal har for fuld styrke kastet sig ind i diskussionen af, hvordan den offentlige sektor skal ledes og styres fremover. Og måling, som ikke giver mening for berørte medarbejdere, er et af de problemer, han tordner imod.

"Min påstand er, at dem, der sidder og styrer i toppen af den offentlige sektor, har for lidt respekt for det komplekse job, det er at lede og skabe resultater i en sektor med flere bundlinjer."

Ordene kommer fra cand.scient.pol. Henrik Hjortdal, tidligere ansat i Arbejdstilsynet og Finansministeriet og indtil dette forår direktør for Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. Selvom Hjortdal ikke længere er i statens tjeneste, brænder han fortsat for at være med til at sikre en velfungerende offentlig sektor fremover.

Derfor har han kastet sig ind i debatten på flere fronter. Dels ved - i samarbejde med direktøren for Danmarks Tekniske Universitet, Claus Nielsen - at udvikle og formulere syv dogmer for offentlig ledelse og styring, og dels ved at være idemand og en af initiativtagerne til etableringen af det nye Forum for Fremtidens Offentlige Styring, som inden længe afholder stiftende generalforsamling.

"Ét problem er, at der er alt for mange målinger og procedurer, som ikke giver mening for medarbejderne og heller ikke gavner servicen. Et andet problem er, at dialogen mellem centralforvaltning og institutioner sjældent er ligeværdig og kompetent," siger han.

Med det sidste mener Henrik Hjortdal, at beslutningstagerne ikke ved nok om, hvad de fagprofessionelle - frontlinjemedarbejderne - ude i institutionerne har af viden, behov og erfaringer. Og praktikernes viden er nødvendig for at kunne udvikle meningsfulde målinger, evalueringer og registreringer.

"Samfundet bliver mere og mere komplekst, og hidtil har centralforvaltningens svar været at udvide målingerne og dokumentationskravene tilsvarende i et forsøg på at kontrollere og overskue kompleksiteten. Men jeg tror ikke, det er vejen frem mere," siger Henrik Hjortdal.

En udfordring med målinger er, at de skal fremme en ønsket adfærd. Men Hjortdal har set for mange eksempler på det modsatte - hans egen direktørkontrakt for bare at nævne et eksempel.

"Det var da svært at finde dækkende relevans for alle målepunkterne. Det gik endda, fordi jeg havde mulighed for at tage en god dialog med min chef om de punkter, jeg ikke havde opfyldt, hver gang min kontrakt skulle evalueres. Men ikke alle kan få den tid, og så står tallene pludselig ret alene og taler deres eget sprog," påpeger Henrik Hjortdal.

Målinger skal være relevante

Det er ikke altid så ligetil at tage dialogen med den overliggende myndighed. For det tager tid og overskud, som går fra at lede medarbejderne i institutionen. Derfor vælger mange ledere, ifølge Hjortdal, at give forvaltningen eller departementet det, de bliver bedt om simpelthen for at få fred.

"Den slags vinduespynt er næsten det værste, fordi der opstår en kultur, hvor man retter adfærden ind efter målingerne, kun fordi man bliver bedt om dem, og ikke fordi det nødvendigvis er en fornuftig måde at drive institutionen på. Det bliver vigtigere at melde rigtigt tilbage end at gøre det rigtige," siger han. 

På trods af den kritiske tilgang er Hjortdals mission ikke at udrydde alle former for målinger. Tværtimod. Målinger skal der til for at vurdere, om man gør fremskridt, men nøgleordet er, at de skal være relevante. Dem, der skal måles, skal kunne stå inde for dem og selv være optagede af, at målingerne gennemføres og virker efter hensigten. Og hvordan den type målinger så konstrueres, er noget af det, Hjortdal gerne vil bruge det nye forum til at debattere.

I Forum for Fremtidens Offentlige Styring skal beslutningstagere sættes sammen med praktikere og forskere for at diskutere erfaringer og synspunkter på fremtidens offentlige styring og de udfordringer, vi står over for. Og tanken er, at diskussionerne gerne må inspirere til ideer, der siden kan prøves af i et laboratorium.

Henrik Hjortdal tror på, at vi er på rette spor. Ikke mindst fordi der er interesse hos blandt andre DJØF og FTF for at diskutere disse ting - sammen. Og så håber han, at vi kommer til at gå fra best practice til next practice, som Annemette Digmann - innovationschef i Region Midtjylland - beskriver i den nye bog 'Principper for offentlig innovation'.

"Vi lever i et dynamisk samfund, så hvis vi sidder og måler på det, der skete i går, bliver vi indhentet af udviklingen. Vi skal ikke være bange for at kigge frem og prøve nye metoder af. Lære af vores fejl. Og give plads til fejl. Det handler om en ændret grundholdning, så vi ikke blindt følger reglerne, når vi støder på en vanskelighed, men i stedet prøver, om vi kan finde en bedre løsning."  

Respekt for de andre

Det virker næsten oplagt at spørge, hvad der driver ham selv. Nu han ikke længere formelt er en del af systemet, hvorfor så fortsætte det dybe engagement? En del af svaret skal måske findes helt tilbage i Hjortdals opvækst, hvor faderen, juristen, var ministersekretær for både H.C. Hansen, Kampmann og Krag, og moderen var gymnasielærer.

"Gennem min far fik jeg meget tidligt en bevidsthed om, at det offentlige kan gøre gode ting og medvirke til at skabe øget retfærdighed. Og derhjemme var der også en spænding mellem vinklerne hos gymnasielæreren og juristen, som lærte mig, at det er vigtigt også at have respekt for 'de andre', hvis man skal nå resultater. Som det er nu, synes jeg, at mange djøfere har mistet respekten for de fagprofessionelle, og at de fagprofessionelle på deres side har mistet respekten for, at der er noget, der hedder demokrati og ressourcer."

"En anden driver er, at jeg gerne vil beholde en velfungerende offentlig sektor, og lige nu synes jeg, vi er nået til et punkt, hvor marginalnytten af nye New Public Management-tiltag er faldende. Både vores vækst og vores velfærd afhænger af, at vi har en effektiv offentlig sektor. Derfor tror jeg, vi skal genopfinde den offentlige sektor. Så man kan sige, at jeg drives af min egen og mine børns velfærd og lykke, og jeg føler, at jeg arbejder for min familie, mine venner, dem jeg holder af - for Danmark. Ja, så bliver det vist heller ikke meget større," smiler Henrik Hjortdal.

Syv dogmer

Dogmerne er tænkt som bud på principper og anvisninger for de overvejelser, som den, der styrer, men også den, der bliver styret, bør gøre sig forud for en ny konstruktiv og balanceret dialog.

  1. Respekt for kerneforretningen
  2. Fokus på effekter og resultater
  3. Vær situationsbestemt
  4. Kompetent og ligeværdig dialog
  5. Find den rette snitflade og opgavefordeling
  6. Stimuler og beløn resultater, innovation og risikovillighed
  7. Sikre ansvar og konsekvens

Dogmerne er beskrevet nærmere i pjecen '7 dogmer for offentlig ledelse og styring', som Henrik Hjortdal og Claus Nielsen har udgivet i samarbejde med DJØF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet