JØP og skattefriheder

15.8.2008

af

Læserbrev fra Kirsten Hink, pensioneret cand.jur.

Kære direktør Torben Visholm

Jeg har læst dit svar til Søren Jesper Smith i Djøfbladet nr. 12, og jeg har selv fra JØP modtaget et nyligt brev om denne kompensation. "...som følge af bortfaldet af skattefriheden for visse indeksobligationer og ejendomme," for nu at citere dig, såvel i svaret i Djøfbladet samt i den skrivelse, jeg har fået. Jeg forstår ganske enkelt ikke sætningen. Der er noget sprogligt, der støder. Hvordan kan et bortfald af en skattefrihed give penge i hånden? Det er ordene bortfald og frihed, der ikke hænger sammen. Mener du i virkeligheden bortfald af skattepligt (med tilbagevirkende kraft), således at JØP har fået penge retur fra skattemyndighederne, som JØP nu vil fordele til os i form af et engangsbeløb? For bortfald af skattefrihed kan vel kun betyde skattepligt, og det giver vel ikke penge i hånden?

Venlig hilsen
Kirsten Hink
Pensioneret cand.jur


Svar

Kære Kirsten Hink

I foråret 2007 vedtog Folketinget at ændre pensionsafkastbeskatningsloven, efter at de danske regler var blevet underkendt af EF-Domstolen i januar sidste år. Ifølge de nye regler vil hidtil afgiftsfrie indeksobligationer og ejendomme fremover blive beskattet. Herved lider pensionsopsparerne et formuetab. Efter forhandlinger med Forsikring & Pension og henvendelser fra en række pensionskasser med JØP som hovedinitiativtager lykkedes det at opnå kompensation for formuetabet - altså kompensation for bortfaldet af afgiftsfritagelsen. Dette er årsagen til, at der i år  bliver udbetalt ca. 350 mio. kr. til JØPs medlemmer. Alle pensionister vil få kompensationen udbetalt som et kontant engangsbeløb, der beskattes som personlig indkomst. Ikke pensionerede medlemmer vil som udgangspunkt få kompensationen indsat på depotet i JØP, men har også mulighed for at få pengene udbetalt kontant efter en afgift på 60 pct. eller overført til en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut efter fradrag af JØPs omkostninger herved.

Med venlig hilsen
Torben Visholm

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet