Innovativ matchmaker i Tyskland

29.8.2008

af

Som teknologi- og forskningsattaché i Sydtyskland bliver det Søren Staunings fornemmeste opgave at sætte danske og tyske forskere og forskningstunge virksomheder i forbindelse med hinanden og håbe på gensidig interesse.

"Min overordnede opgave handler helt konkret om at sætte mennesker i forbindelse med hinanden. Jeg skal skabe kontakt mellem danske og bayerske forskere og virksomheder, og det bliver blandt andet gennem konkrete aktiviteter som delegationsbesøg, konferencer, workshops og netværksarrangementer, hvor målet jo vil være det, vi kalder matchmaking. Altså at sætte folk sammen og håbe på, at de falder for hinanden," siger Søren Stauning.

Han er tidligere sprogofficer, blev færdiguddannet cand.scient.pol. i 2004 og har siden været ansat i forskellige stillinger i Videnskabsministeriet, og han har netop sagt ja tak til opgaven som teknologi- og forskningsattaché i det nye danske innovationscenter i München.

"Jeg synes, at det mest spændende i mit job bliver det helt konkrete at sætte folk inden for højtspecialiserede områder i forbindelse med hinanden. Og det første skridt er at finde ud af, hvad det er, man har brug for i de danske forskermiljøer og på de danske forskningstunge virksomheder, og så sætte dem i forbindelse med nogle tyske aktører, så begge parter føler, at de får noget ud af det," siger Søren Stauning. Mere specifikt kommer han til at hjælpe virksomheder med at afdække kunde- og brugerbehov på markedet og tage kontakt til relevante samarbejdspartnere, mens det for forskere mere kommer til at handle om hjælp til at oprette samarbejdsaftaler, identificere barrierer og potentialer og arrangere for eksempel workshops.

Søren Stauning understreger dog, at udfordringen bliver at formå at sætte folk med en stærkt specialiseret viden sammen, uden selv at kunne kende de forskningsmæssige detaljer.

"Vi kan ikke løse kræftens gåde, og vi kan ikke tale med i detaljer om nanocoating, men vi skal alligevel være i stand til at sætte de folk, der kan, i forbindelse med hinanden. Og derfor bliver udfordringen selvsagt, at vi jo ikke kan og heller ikke skal kende substansen, men alligevel skal have så meget føling med de forskellige områder, at vi kan finde og parre aktørerne med hinanden. Kort og godt handler det om at få dem placeret i samme rum og få dem til at tale sammen. Og når det først lykkes, er det lige så vigtigt, at vi trækker os tilbage og lader dem arbejde videre selv," siger han, som til gengæld mener, at det vil være relativt nemt at se, om man har gjort en forskel. Hvis sød musik opstår, og dialogen mellem partnerne fungerer, er matchmakingen lykkedes. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet