EU skal afspejle vælgerne - også kvinderne

Hvad er det med kvinder og politik? Når vi ser på stemmeprocentsatser ligger kvinderne i bund. Og når vi ser på den parlamentariske fordeling, er det også en mandsdomineret verden. Er vi kvinder bare ikke rigtig egnet, eller er det nærmere vanetænkning, der afgør kvinders position i politik. Vi tænker tilsyneladende primært på mænd, når der skal tænkes i politiske topposter. Og EU er ingen undtagelse. Det seneste eksempel på dette er kampen om EUs kommende topposter. Der er ikke nomineret nogen officielt endnu, men snakken har gået længe - om hvilke mænd der kan fylde posterne.

Når man vælger kandidater til topposter i EU, så sørger man for at alle europæiske borgere er repræsenteret. Det vil sige, at man lægger vægt på at såvel små som store lande, gamle som nye medlemslande, de forskellige politiske partier osv. er repræsenteret. Men hvad med fordelingen mellem mænd og kvinder? Halvdelen af den europæiske befolkning er kvinder. Men de er forsvundet i debatten om EU's kommende topposter. Til næste år skal der findes en formand for EU Kommissionen og for Europa Parlamentet. Afhængig af hvad der sker med Lissabon-traktaten, skal der også udpeges en formand for Det Europæiske Råd og en EU Udenrigsrepræsentant. Mindst én af disse bør være en kvinde.

Irland har netop stemt nej til Lissabon-traktaten. Én ting der var slående ved billederne fra afstemningen i Irland var andelen af unge kvinder på nej-siden. Disse billeder bakkes op af forskning i euroskepsis, der i mange lande viser, at kvinder ofte er mere skeptiske over for EU end mænd. Samtidig er stemmeprocenten hos mænd højere, end den er hos kvinder. Det er tankevækkende - for EUs fremtid og for demokratiet.

Når topmøder afsluttes, og når traktater underskrives, ser vi billeder af mænd i jakkesæt stige ind i biler og forklare på tv, at de har afsluttet forhandlingerne for os europæere. Hvor er kvinderne henne til at agere forbillede for de europæiske kvindelige vælgere?

Hvis vi ønsker opbakning og interesse for EU fra alle vælgere og alle europæere, må vi lave en sammensætning, der gør, at alle føler sig repræsenteret. Vi kan ikke forvente, at unge kvinder kan identificere sig med ældre mænd i jakkesæt. Eller forvente, at de tror på, de taler deres sag i en europæisk sammenhæng.

Der har allerede været mange diskussioner og bud på kandidater til de kommende topposter - alle mænd! Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair og Luxembourgs statsminister Jean-Claude Juncker bliver ustandseligt nævnt som mulige kandidater. Europas dygtigste leder, den tyske Kansler Angela Merkel bliver modsat aldrig nævnt som favorit. Det er da tankevækkende.

Manglen på kvindelige forslag skyldes naturligvis ikke, at der ikke findes egnede kvinder til at varetage disse job. De er der! Tag bare Mariann Fischer Boel, der sidder som Kommissær på et af de tungeste områder i EU. Hun er et værdigt navn at nævne i denne sammenhæng. Finland har også en kvindelig præsident, der kunne være ligeså relevant at nævne som Tony Blair eller andre, men hun er heller ikke blandt de kandidater, man taler om. 

Jeg arbejder ihærdigt sammen med en tværpolitisk gruppe af kvindelige politikere, jeg har nedsat i Europa Parlamentet - med støtte fra flere kvindelige kommissærer, for at der kommer mindst én kvinde på de kommende EU-topposter.

Lad os forsætte med at gøre EU mere demokratisk, så alle vælgere er repræsenteret og forhåbentlig øge interessen for, hvad der foregår i EU og dermed stemmeprocenten og opbakningen - også hos unge kvinder.

Du kan give din mening til kende om kvinder på EU-topposter på Karin Riis-Jørgensens hjemmeside - klik på link i højre side.