De unge akademikere i Sønderborg

28-08-2008
5 min.

Kommunerne skal lære at elske deres unge primadonnaer. De demotiveres af det kommunale hierarki.

Kommunerne ansætter akademikere som aldrig før og har siden 2007 været det største vækstområde af alle for nyuddannede djøfere.

Men kommunerne må professionalisere arbejdet med rekruttering, fastholdelse og ledelse af akademikere med udgangspunkt i, hvad der motiverer akademikerne som målgruppe, mener udviklingskonsulent i Sønderborg Kommune, Karen Mølbæk. Hun har til brug for sin nylige hovedopgave på HD i organisation kortlagt kommunens 110 menige akademikeres adfærd og selvforståelse i forhold til faglighed, motivation og foretrukken ledelsesstil.

Dét, der motiverer dem, er det samme, som motiverer djøfere og alle andre akademikere: Selvstændighed, fagligt samspil, analyse, udvikling, læring, skabe resultater, helhedstænkning, variation - og magt og indflydelse. De viderefører den faglige stolthed fra deres lange uddannelse, og de motiveres af, at organisationen udviser professionel adfærd.

Men det er vilkår, som en kommune med få akademikere og uden tradition for projektarbejde og talentudvikling let kan komme til kort overfor, siger hun.

"Akademikerne er en meget mere mobil faggruppe, end man er vant til, og hvis man ikke gør noget for at tilbyde dem en mere langsigtet kompetence- og udviklingsplanlægning, vil de ikke kunne holde på deres unge akademikere," siger hun.

HR-chef i Sønderborg Kommune Aase Henriksen, som selv er cand.scient.pol., er enig i, at især de nye, store fusionerede kommuner, som er i fuld gang med et kompetenceløft, men som ligger langt væk fra universitetsbyerne, har en udfordring.

"Vi skal sætte mere fokus på talentudvikling," fastslår hun.

For meget hierarki og for mange ledere

Hvad demotiverer akademikerne? Det gør blandt andet det kommunale hierarki, siger Karen Mølbæk.

Det er en kendsgerning, at nyansatte akademikere i en kommune ofte får en leder, som ikke har en akademisk uddannelse, og det kan blive en ulmende cocktail.

Selvom akademikerne i Sønderborg Kommune udøver selvledelse, er ledelse alligevel en væsentlig motivationsfaktor for dem, viser hendes undersøgelse. De ved, at vejen til resultater og indflydelse går gennem samspillet med en magtfuld leder. De ønsker selv at opnå magt - enten i kraft af deres viden eller som leder, og de identificerer sig med ledelsen. Men hvis de ikke har respekt for deres leder som en faglig autoritet, har de svært ved at acceptere hierarkiet.

"I stedet ønsker de sig frihed til at kommunikere med ligesindede på tværs af organisatorisk tilhørsforhold og ledelseslag," forklarer Karen Mølbæk.

Halvdelen af deltagerne i Sønderborg-undersøgelsen er nølende eller siger nej, når de bliver spurgt, om de har respekt for hierarkiet. Som det lyder fra to af dem: 'Det vil jeg blæse på - det kan jeg ikke arbejde under, jeg føler mig fri til at gå direkte til kommunaldirektøren, hvis der skal handles hurtigt i en sag', og 'Jeg har ikke så stor respekt for hierarkiet, som man kunne ønske, når dem over mig ikke er så kompetente som mig'.

Alle er dog meget bevidste om, at de har brug for systemet, hvis de vil avancere og derfor må agere loyalt. Hvad der enten resulterer i, at man lader være med at fremføre kritik eller bevidst benytter kritik som redskab til at opnå synlighed.

Men hvis de synes, der bliver truffet en forkert ledelsesbeslutning, er de mobile af dem klar til at tage sagen i egen hånd og sige op.

Aase Henriksen kan godt se pointen:

"Hierarkiet er blevet meget tydeligere her i bølgen efter kommunefusionerne - fordi der jo har været så mange ledere, der skulle indplaceres i passende stillinger. Det, vi ser lige nu i det kommunale landskab, er, at man har skudt de evalueringer i gang, som går forud for en ændring og en slankning af ledelsesstrukturen," siger hun.

Elsk primadonnaerne

"Vores adfærd og selvforståelse som akademikere er en selvfølgelighed for os selv. Det er det ikke nødvendigvis for vores ledere ude i kommunerne. De kan godt opfatte os som nogle primadonnaer," siger Karen Mølbæk.

Hun tror, det er vigtigt, at man i den kommunale lederudvikling gør noget for at give lederne en større forståelse for, at kommunens nye akademikere er en medarbejdergruppe, som har særlige forudsætninger og særlige behov.

"De skal lære at elske primadonnaerne. Ikke for vores skyld, men for opgaveløsningens skyld."

Aase Henriksen vil helst ikke rangordne en bestemt uddannelsesgruppe foran andre. Alle skal føle, at de har en vigtig plads, siger hun. Og akademikere er ikke sværere at lede end andre fagprofessionelle grupper.

"Jeg har set adskillige ledere løbe sig staver i livet af for eksempel en gruppe stærke sygeplejersker eller socialrådgivere, som overhovedet ikke ville ledes. Dér skal man sætte konkret ind med støtte til både teamet og lederen."



Men kommunerne har helt generelt brug for at blive bedre til at spotte og kompetenceudvikle talenter, understreger hun.

"Vi står over for et omfattende generationsskifte på lederplan i løbet af de næste ti år."

Alle talenter skal dog ikke nødvendigvis være ledere - og desuden vil der på sigt blive færre ledere i kommunerne end i dag. Derfor er der også brug for, at der bliver udviklet nogle nye stillingsstrukturer på tværs af den traditionelle organisatoriske opdeling, siger Aase Henriksen.

"Det er i alle kommuners interesse, for vi regner jo med at skulle hugge talenter fra hinanden."

Ledelsesudvikling er også en nødvendighed, fastslår hun. Selv har Sønderborg Kommune med hjælp fra et konsulentfirma lige påbegyndt et strategisk udviklingsforløb i ledelseskultur over to år for alle 300 ledere - fra halbestyreren til kommunaldirektøren - som bliver kørt igennem et praksisnært forløb i udvikling af den personlige ledelsespraksis.

Karen Mølbæk har en helt aktuel bekymring: At kommunerne med den budgetskrue, de står i lige nu, vælger at spare på udviklingsarbejdet.

"Det tror jeg desværre bliver tendensen, fordi politikerne er tilbøjelige til at fokusere kortsigtet på det borgernære. Vores værdiskabelse er langsigtet og indirekte, men har stor betydning for den kvalitet, der på sigt kan frembringes i det yderste led."

Fakta

Karen Mølbæks HD-hovedopgave 'Ledelse af professionelle. En undersøgelse af motivationsfaktorer og foretrukken ledelsesstil blandt akademikere i Sønderborg Kommune', som hun fik topkarakteren 12 for, kan hentes ved at klikke på linket i højre side.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.