Nyt job - Marianne Simmelkjær

16.5.2008

af

Fra sagsfabrik til stor variation.

Marianne Simmelkjær, 33 år, cand.jur., tidligere fuldmægtig i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og i Forsvarets Personeltjeneste. Nu personalefuldmægtig i Forsvarsministeriet.

Hvorfor skiftede du job?

"Jeg skiftede fra Patientklagenævnet, fordi en sagsfabrik ikke lige er mig. Og fra Forsvarets Personeltjeneste til departementet, fordi jeg blev tiltrukket af nogle mere varierede arbejdsopgaver. Tidligere gik en stor del af min tid med at forberede og forhandle overenskomster - og jeg håber da stadig, at min senest forhandlede overenskomst går igennem, men det er tvivlsomt, da det er sygeplejerskerne, det drejer sig om. I mit nuværende job har jeg mere blandede personalemæssige opgaver."

Har du søgt jobbet, eller er du blevet headhunted?

"Jeg har selv søgt. Det havde faktisk været slået op internt, men der så jeg det ikke. Det var først, da det kom i DJØF Bladet, at jeg slog til."

Hvad er det bedste i dit nye job?

"At jeg får et bredere indblik i det personalemæssige. Forsvarsministeriet er blandt andet ankeinstans på personaleområdet, så vi bliver præsenteret for alle typer af sager."

Hvad er det mest udfordrende ved dit nye job?

"Det er den variation, jeg allerede kan mærke, der er i opgaverne. Lige pludselig kan der dukke en sag op i pressen, og så skal der bare handles nu og ikke i morgen. For nylig kom der for eksempel et ønske fra soldaterne i udlandet om, at de ønskede skattefrihed. Så var det bare med at komme i gang, så ministeren kunne blive klædt på. Det er i det hele taget et mere politisk miljø og en ny måde at arbejde på, også fordi der er meget mere kontrol her. Alt skal igennem flere godkendelsesprocedurer - ikke fordi det er problematisk, men jeg skal bare vænne mig til det."

Har du mærket den stigende efterspørgsel efter djøfere?

"Jeg har sagtens kunne mærke, at det er blevet lettere at få job. Jeg har været heldig, at jeg ikke har haft de store problemer de gange, jeg har søgt job, så jeg er blevet forskånet for at kæmpe."

Hvad med dine videre karriereambitioner? Overvejer du at blive leder?

"Det er ikke aktuelt nu, men jeg vil dog ikke afvise muligheden. Nu skal jeg jo først og fremmest i gang og falde til her."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet