JØP-pensionister i oprør

16.5.2008

af

Trods tilfredshed med årets afkast fik JØPs bestyrelse på puklen på generalforsamlingen. Grove løjer, at I har sat pensionisttillægget ned, lød det.

De store JØP-årgange er ved at gå på pension, så pensionsudgifterne er stærkt stigende i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.

Til gengæld holder årets merafkast i forhold til benchmark sig på den pæne side med 1,4 procent i afdeling 1 og 1,9 procent i afdeling 2. Det betegnede bestyrelsen som meget tilfredsstillende, da det skal ses i lyset af, at bremsen blev trukket i på verdens finansmarkeder sidste år.

"På den baggrund er det meget tilfredsstillende i dag at kunne præsentere det største merafkast, vi har opnået i de år, vi har foretage performancemålinger. Og det er i særdeleshed glædeligt, at JØP efter fem gode år nu er med tilbage i toppen, når vi sammenligner vores afkast over tid med andre pensionskasser," sagde JØPs formand William Rentzmann på kassens generalforsamling den 29. april.

Det gav dog kun ekstra brændstof til vreden hos de pensionerede JØP-medlemmer over, at bestyrelsen har besluttet at nedsætte det ugaranterede pensionisttillæg fra 18 til 16 procent i det kommende år.

"Det er lig med en decideret nedsættelse af den udbetalte pension. Jeg kunne til nød acceptere det, hvis det havde været nødvendigt for at opretholde den garanterede kontorente. Men det er der jo ikke tale om her. Hvis det her er begyndelsen på en gradvis afskaffelse af pensionisttillægget, er det grove løjer," lød det fra Bent Nyløkke Jørgensen, der trak beretningen frem og gennemheglede bestyrelsens begrundelse.

"Det rammer alle os 2.173 pensionerede. Det er en helt urimelig beslutning i en pensionskasse," sagde Nina Gjessing.

Formanden svarede, at bestyrelsen var forberedt på kritik og havde drøftet beslutningen meget grundigt. Han henviste til, at alderspensionisterne - fordi de stadigt øger deres levetid - er blevet kraftigt tilgodeset i forhold til de yngre medlemmer, når det gælder styrkelse af reserverne.

Han afviste, at der ligger en beslutning i skuffen om at afskaffe tillægget over tid. Vi træffer kun beslutningen for ét år ad gangen og vil være ekstra grundige i vores undersøgelser næste år, sagde han.

Fusioner led i JØPs fremtidsplan

Asger Lund Sørensen, beboer i den JØP-ejede Klampenborggård, var stærkt utilfreds med JØPs ejendomsadministrator Dan-Ejendomme. De er håbløse, bestyrelsen gør ikke noget - og DJØF Bladet skriver aldrig noget i referatet om de problemer, som han og andre beboere år efter år har rejst, fastslog han.

Der var otte medlemsforslag: Fem fra Lars Wismann om liberalisering af JØP, hvoraf fire af forslagene kun fik hans egen stemme, og et fik to stemmer. Poul Carlsbæk havde fremsat tre forslag, men trak dem igen, da styrelsen straks tilkendegav, at den ville arbejde positivt med dem. To af forslagene gik på, at bestyrelsen skal orientere mere om dens planer med øget markedsføring, og om dens planer med eventuelle fusioner eller forpligtende samarbejder med andre AC-kasser.

"Hvad det sidste angår," sagde formanden, "kan vi ikke rigtig afsløre detaljer af hensyn til de mulige samarbejdspartnere, men det er helt klart en vigtig del af strategien."

På www.joep.dk kan man hente et udførligt generalforsamlingsreferat. Klik på 'Publikationer' og find det under 'Beretning, årsrapport, generalforsamlinger'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet