Du$ørrekruttering

Seneste skud på stammen er en ny netbaseret rekrutteringsmetode, hvor folk, der udpeger egnede kandidater til virksomheder, belønnes med dusører. Mange virksomheder er dog stadig tilbageholdende.

30.000 kroner i dusør for en softwareingeniør. Eller 16.000 kroner for en forretningskonsulent. Det er en mulighed på jobmarkedet anno 2008. Fænomenet dusørrekruttering har trængt sig på og er blevet en konkurrent til klassisk headhunting. Hvor virksomhederne tidligere gav 'dusøren' for den nye medarbejder til headhunteren, går pengene nu direkte til mennesker i sociale netværk, der peger på hinanden. Mekanismen er, at virksomheder slår jobs op på en internetportal sammen med en dusør. Hvis man har en ven, som man mener kvalificerer sig til jobbet, peger man på ham eller hende via et link på portalen. Hvis vennen får jobbet, deler man dusøren med sin ven. Og virksomheden får fat i en kvalificeret kandidat til en brøkdel af prisen for en klassisk headhuntingproces.

"Dusørportalerne er vokset ud af en samtid, hvor virksomhederne kæmper om at få fat i de passive kandidater - særligt dem med helt smalle specialistkompetencer," vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Stamhus. Samtidig afspejler portalerne, at den potentielle mobilitet på arbejdsmarkedet er steget: Det er efterhånden blevet normen blandt den såkaldte Generation Y (folk født i 1980'erne, red.) at skifte job hvert andet til tredje år. I takt med denne udvikling bliver danske virksomheder stadig mere villige til at eksperimentere med nye koncepter i kampen om kandidaterne. For eksempel er det de senere år blevet stadig mere udbredt, at arbejdspladser, specielt i advokatbranchen og i managementkonsulenthusene, udlover interne dusører til de medarbejdere, der kan skaffe kvalificerede folk. På den måde benytter arbejdsgiveren sig af medarbejdernes personlige netværk og udvider spektret af rekrutteringsinstrumenter i bestræbelsen på at udfylde virksomhedens kompetencegaps. Jørgen Stamhus ser både fordele og ulemper ved dusørfænomenet:

"Til nogle typer af jobs kan det være en fordel, at det er netværk, der udpeger hinanden. Til andre typer af jobs tror jeg til gengæld, at det kan være problematisk, at der ikke sker en mere grundig filtrering af, hvilken type kandidater man får fat i."

90.000 kroner for at udpege en ven

Der findes indtil videre kun få dusørportaler i verden, men antallet er stigende. De to største i Danmark hedder SpotAJob.dk og Dusørjob.dk. CEO i SpotAJob Jonas Maltha nikker genkendende til Jørgen Stamhus' vurdering. Han erkender, at mange virksomheder er tilbageholdende med at udlove dusører - først og fremmest ud fra imagemæssige overvejelser om, hvilket signal det sender at udlove dusører. Men også ud fra en frygt for, at dusører tiltrækker den forkerte type medarbejder. Han mener dog, at det er en holdning, der er på retur:

"Vi har mærket en markant holdningsændring hos virksomhederne, siden SpotAJob startede for et år siden, og vi får stadig flere henvendelser. Der er heller ikke reel fare for, at dusører tiltrækker de forkerte medarbejdere. Vi har endnu ikke set eksempler på kandidater, der er villige til at skifte job, udelukkende fordi man kan dele 30.000 kroner med en ven."  

I øjeblikket har SpotAJob 500 jobopslag på portalen - heraf 62 danske - og omkring 9.000 brugere. SpotAJobs dusører ligger i gennemsnit på 14.000 kroner, mens den højeste dusør, der har været udlovet, var 90.000 kroner. Lige nu har portalen flest IT-jobopslag, fordi IT-branchen oplever særligt store rekrutteringsproblemer - men stadig flere typer brancher byder ind på dusørmarkedet.

Om web 2.0

Den såkaldte web 2.0-bølge har for alvor fået tag i danskerne. Web 2.0 er 'anden generation' af internettet, hvor brugerne online kan samarbejde om og dele information - det vil sige, hvor internettet har bevæget sig fra envejskommunikation til dialog. Konkret udmønter teknologien sig i social software som blogs, Facebook og Wikipedia og har nu også gjort sit indtog i rekrutteringsbranchen. Ved at bruge web 2.0-teknologien i rekrutteringsøjemed forsøger man at udnytte den kollektive bevidsthed og lade brugerne belønne hinanden som tak for værdifuld information.