DJØF vokser hurtigst i AC

25.4.2008

af

DJØF er den AC-organisation, der har haft den største vækst i antallet af erhvervsaktive medlemmer sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Akademikernes Centralorganisation.

De erhvervsaktive medlemmer i DJØF er vokset med 6,4 procent i løbet af det sidste år. Det er den største stigning i de seneste fem år.

Til gengæld har stigningen i antallet af studentermedlemmer været beskeden, og derfor er det samlede medlemstal "kun" steget med 4,7 procent, forklarer vicedirektør og statistikansvarlig i DJØF, Hans Christian Nielsen.

Det er de offentligt ansatte djøfere, der har førertrøjen på i DJØF med hensyn til medlemsvækst. De er vokset med ni procent i det seneste år, hvilket er den største stigning i de sidste fem år.

"Det skyldes blandt andet, at den kommunale sektor har revet djøfere til sig i forbindelse med kommunalreformen. Men også, at der er en del ledere og fuldmægtige, som har andre uddannelser end en DJØF-uddannelse, men som vælger at skifte over til DJØF. Det gælder både i kommuner, regioner og staten. Og så har staten fortsat beholdt sin førerstilling, når det gælder om at opslå nye DJØF-stillinger, fordi stadig flere af statens opgaver kræver DJØF-kompetencer," siger Hans Christian Nielsen.

De privatansatte djøfere er vokset med syv procent i det forløbne år. Det er kraftigt fald i forhold til forrige år, hvor væksten var helt oppe på 12 procent.

"Forrige år havde vi en ekstraordinær kraftig efterspørgsel efter flere djøfere fra alle brancher i den private sektor, men i år har den været knap så kraftig fra advokatfirmaer og konsulentvirksomheder, så samlet set har vi igen fået mere normale stigningsprocenter - målt med DJØF-øjne," siger han.

Der er i vores dage frit valg mellem stort set alle de forskellige AC-organisationer, så en akademiker kan flytte derhen, hvor han/hun helst vil være - dog ikke til Lægeforeningen, LF, hvis man ikke er uddannet mediciner.

Ophævelsen af det fagforeningsmæssige 'stavnsbånd' og muligheden for frit fagforeningsvalg har givet DJØF knap 500 nye medlemmer sidste år.

"Det er særligt gymnasierektorer, VUC-ledere og magistre, som har valgt at melde sig ind i DJØF, så det frie valg har da haft betydning for den positive medlemsudvikling," siger Hans Christian Nielsen.

Derudover bliver DJØF også hjulpet af, at der kommer flere nye djøfere ud fra universiteterne.

"Men det er jo ikke en naturlov, at de unge melder sig i fagforening eller bliver der, så vi får ikke noget forærende," understreger han.

Endelig er DJØF også blevet et naturligt valg for stadig flere erhvervsøkonomer, altså cand.merc.ere og lignende.

"Og da alle disse udviklingstendenser heldigvis har samme fortegn, har det resulteret i den meget markante medlemsvækst," siger Hans Christian Nielsen.

 

Samtlige medlemmer

Erhvervsaktive medlemmer (ekskl. studerende, pensionister og medlemmer ude af erhverv)

 

2007

2008

Stigning 2007/2008

2007

2008

Stigning 2007/2008

C3

13.423

12.527

-6,7 %

9.783

10.342

5,7 %

LF

23.512

23.789

1,2 %

20.059

20.335

1,4 %

DJØF

48.877

51.183

4,7 %

32.530

34.620

6,4 %

DM

35.677

35.957

0,8 %

26.194

26.506

1,2 %

GL

11.835

11.653

-1,5 %

11.268

10.971

-2,6 %

IDA

62.351

65.416

4,9 %

45.135

46.826

3,7 %

Øvrige AC

58.109

59.257

2,0 %

44.278

44.423

0,3

AC i alt

253.784

259.782

2,4 %

189.247

194.023

2,5 %

Kilde: AC

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet