Ny brancheforening for advokater

7.3.2008

af

En ny brancheorganisation, Danske Advokater, retter blikket direkte mod advokaternes kommercielle og erhvervspolitiske interesser. Foreningens mål er at få 90 procent af advokaterne som medlemmer.

Frister er noget, som enhver jurist har den dybeste skræk for at overskride. Derfor kan man undre sig over, at advokaternes forening, Advokatsamfundet, endnu ikke har gjort rent bord og afviklet Advokaternes Serviceselskab, som det ikke længere må drive, da en ny lov forbyder Advokatsamfundet at engagere sig i erhvervs- og branchepolitik og at arbejde med forretningsudvikling. Det betyder, at Advokatsamfundet fra 1. januar kun har måttet beskæftige sig med tilsyn og disciplinærsystem og emner som retssikkerhed og internationalt arbejde.

Man må gå ud fra, at Advokatrådet - Advokatsamfundets bestyrelse - snart får solgt serviceselskabet. DJØF Bladet har i så fald en mulig køber: Danske Advokater - en helt ny brancheforening, der gerne hurtigt vil overtage serviceselskabets forretninger.

Danske Advokater blev stiftet den 11. januar som en direkte konsekvens af, at Advokatsamfundet er tvunget til at indskrænke sine aktiviteter. Og foreløbig har 62 procent af advokaterne givet bindende tilsagn om at ville være medlem af den nye organisation, der endnu hverken har adresse eller sekretariat, så i øjeblikket er der ingen til at varetage advokaternes forretningsmæssige og kommercielle interesser. Burde man ikke have forudset det?

"Lovgivningen blev vedtaget for et halvt år siden, så vi har travlt," medgiver Lars Svenning Andersen, der er formand for styregruppen i Danske Advokater. Han bebuder, at den nye organisation bliver mere slagkraftig og mere fokuseret på forretning og udvikling af brandet advokat.

"Danske Advokater kan være langt mere fokuseret på selve udviklingen af advokatvirksomhederne end Advokatsamfundet, der både har skullet varetage forskellige indbyrdes interesser og nogle samfundsmæssige opgaver i forbindelse med tilsyn og klager. Det behøver vi ikke, og det giver os en række nye muligheder for at være mere offensive."

Lars Svenning Andersen er derfor interesseret i at få Advokaternes Serviceselskab til at stå i Danske Advokater. Kursusvirksomhed, forretningsudvikling og servicering af specialforeningerne inden for de forskellige retsområder vil nemlig også være en kerneaktivitet i den nye organisation.

"Vi forventer at byde på serviceselskabet eller selv udvikle noget tilsvarende."    

Dobbeltkontingent

Danske Advokater slår på, at organisationen består af advokatvirksomheder og dermed er uafhængig af offentlige og private interesser. Det betyder, at organisationen må vinke farvel til 12 procent af de danske advokater, der er ansat i en privat virksomhed eller en organisation. Målet er at få 90 procent af de øvrige advokater som medlemmer, men spørgsmålet er, om det er realistisk, når advokaterne samtidig skal betale kontingent til Advokatsamfundet - medlemskabet her er obligatorisk ifølge retsplejeloven. En anden problemstilling i forhold til den nye brancheforening går på de mindre advokatkontorers frygt for at blive tromlet af de store.         

Lars Svenning Andersen, advokat og tidligere managing partner i en af landets største advokatvirksomheder, Bech-Bruun, forsikrer de mindre advokatkontorer om, at de får lige så meget indflydelse som de store, idet man har opdelt valget til repræsentantskabet i seks grupper baseret på advokatfirmaernes størrelse for netop at sikre deres indflydelse i bestyrelsen.

"Vores udfordring er at vise, at Danske Advokater vil kunne tilføre deres virksomhed værdi, og at alle advokater med den stigende konkurrence fra andre rådgivere er afhængige af hinanden."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet