Manglende lederudvikling skaber mistillid

7.3.2008

af

Mistillid og overflødige møder er nogle af konsekvenserne, når lederudvikling ikke bliver taget alvorligt.

Mistillid og overflødige møder er nogle af konsekvenserne, når lederudvikling ikke bliver taget alvorligt. Det viser en undersøgelse, som konsulentvirksomheden Teglkamp & Co. har gennemført blandt 267 ledere.

Næsten halvdelen af lederne oplever, at der ikke bliver arbejdet med at udvikle ledergruppen på deres arbejdsplads. Og det giver bagslag. For ifølge undersøgelsen er der markant forskel på de ledergrupper, der sørger for at udvikle sig som gruppe og dem, der ikke gør. De sidste er karakteriseret ved følgende:

  • At de dobbelt så ofte holder ustrukturerede møder
  • At de tre gange så ofte møder uforberedte op til ledermøderne
  • At de tre gange så ofte har mistillid til hinanden
  • At lederne tre gange så ofte oplever møderne som uinspirerende
  • At lederne dobbelt så ofte er dårlige til at lytte og give hinanden plads

Tilsyneladende er der mere fokus på lederudvikling på de offentlige arbejdspladser. Undersøgelsen viser i hvert fald, at ledermøderne er langt mere struktureret i det offentlige end møderne på de private arbejdspladser. De offentlige ledere møder oftere til tiden, og de har markant større fokus på at arbejde med at udvikle og optimere arbejdet i ledergruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet