Hvad snakker I om?

22.2.2008

af

Læserbrev fra Poul Carlsbæk, chefkonsulent

Kære formand

Tak for "Vi skal også længere ud" i DJØF-bladet nr. 2 - 2008.

Du afslutter din kommentar med følgende proklamation: "DJØF vil ikke alene tættere på medlemmerne - vi skal også længere ud med vore holdninger."

Her fire bidrag til begge dele:

  • Bestyrelsens dagsorden lægges ud på DJØFs hjemmeside før hvert møde - efter samme principper som offentliggørelse af kommunalbestyrelsers dagsordener.
  • Efter hvert møde i bestyrelsen lægges referat med de væsentligste beslutninger ud på hjemmesiden.
  • Mulighed for at kommentere direkte på alle sites på djoef.dk, som på for eksempel computerworld.dk eller kommunikationsforum.dk.
  • Nogle sider kan forbeholdes medlemmerne, der så skal logge ind med deres digitale signatur/medlemsnummer.

Jeg glæder mig til at se bestyrelsens svar på disse forslag.

Med venlig hilsen
Poul Carlsbæk, chefkonsulent


Svar:

Kære Poul Carlsbæk

Tak for dine forslag til øget åbenhed om DJØFs holdninger og beslutninger. Hidtil har vi ikke offentliggjort dagsordener og referater, fordi det ikke har været efterspurgt.

Jeg vil tage initiativ til, at vi drøfter dine forslag på et af de kommende møder i DJØFs hovedbestyrelse. Og samtidig kan jeg oplyse, at vi faktisk allerede er i gang med at forberede bedre muligheder for dialog og debat om indholdet på DJØFs hjemmeside.

Ultimo marts tager vi hul på en helt ny æra for DJØF Bladets sider på djoef.dk. Her bliver der mulighed for at kommentere og debattere de enkelte artikler. Om denne feature skal bredes ud til flere eller alle dele af DJØFs hjemmeside, må erfaringerne vise. Hidtil har vi ikke haft de bedste erfaringer med onlinedebatter på hjemmesiden. I praksis har meget få medlemmer vist sig interesseret i at deltage. Men i takt med at netkommunikation bliver stadig mere udbredt, skal DJØF selvfølgelig også kunne benytte disse kommunikationsformer i dialogen med og mellem medlemmerne.

Venlig hilsen
Finn Borch Andersen
Forbundsformand

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet