Den gordiske lønknude

Vi danskere er tydeligvis bekymrede for pasningen af vores ældre og syge. Så meget, at 57 procent af befolkningen i en Greens-måling i Børsen i januar mente, at specielt sosu-assistenter og sygeplejesker bør have større lønstigninger end de andre offentlige grupper ved overenskomstforhandlingerne.

Det er der til gengæld ingen, der mere tror på, at de får.

"Nej, det bliver meget vanskeligt, fordi organisationerne i KTO (forhandlingsfællesskabet for de 532.000 ansatte i kommuner og regioner, red.) er på så stærk konfrontationskurs, at dén forståelse for særlige problemer, der måtte have været, før det politiske spil tog overhånd, er forsvundet," siger professor Jørgen Steen Nielsen fra FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, på Københavns Universitet.

Men derfor står djøferne alligevel ikke for godt. Deres største udfordring ved denne ok-runde har hele tiden været at skabe forståelse i den offentlige opinion for, at de har et større problem med lønrelationerne i forhold til den private sektor end de kortere uddannede. Og derved sikre en ligelig fordeling af det samlede resultat, så de ikke taber yderligere terræn i forhold til deres privatansatte kolleger, fastslår Jørgen Steen Nielsen.

Og sådan står den også nu, hvor vi er ved at nærme os målstregen.

"Akademikernes lønproblemer er nok stadig et vanskeligt budskab at sælge. Det er fortsat lettere for organisationer som FOA at agitere for bedre vilkår til de varme hænder i velfærdssamfundets frontlinie," siger han.

Men der er dog kommet flere nuancer og pragmatiske røster ind i den offentlige debat, understreger han.

"Der synes at være et flertal både i befolkningen og blandt de offentligt ansatte for et realistisk forventningsniveau. Det vil sige et ok-resultat, der svarer til lønudviklingen på det private arbejdsmarked - altså i omegnen af fire procent pr. år. Det er en udvikling, der udvider forhandlernes manøvrerum."

Alternative landingsbaner

Professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC forstår godt sosu-assistenernes krav om mandeløn til kvindefag.

Men man kan ikke give en væsentlig lønforhøjelse til én gruppe - og FOA-kvinderne kræver 5.000 kr. mere om måneden - uden at rejse en løn- og forventningsspiral.

"Det er en gordisk knude med den sammenpressede lønstruktur, vi har i den offentlige sektor i Danmark," siger han.

Så landingsbanen - hvis parterne altså ønsker at finde en sådan - ligger i at se på nogle andre varianter end lønprocenter. Det kan være mere efteruddannelse. Eller ekstra fridage for særligt belastet arbejde mod, at de ansatte yder en større fleksibilitet. Eller særlige arbejdstidskonstruktioner, som de har haft succes med på de svenske plejehjem.

"Man må finde noget, man kan give gode begrundelser for, så de andre grupper kan sige, okay, så får de noget ekstra, men de leverer også noget for det. Men det er en svær øvelse, og det er klart, at det ikke kan blive særlig meget eller stort rent økonomisk. Og man bliver nødt til at strække det over flere overenskomstperioder," siger Bent Greve.

Søren Burcharth, formand for de 15.500 djøfere i DJØFs Overenskomstforening, står fast. Skævvrides resultatet, bliver det ikke stemt hjem.

"Man skal aflønnes efter dét uddannelsesniveau, man har. Og værdien af en høj uddannelse bliver ikke honoreret i det offentlige. Djøfere har, som alle ved, et betydeligt efterslæb i forhold til det private."

Synes du personligt, at kvinderne i plejehjemssektoren får nok i løn?

"Jeg vil ikke forholde mig til, om andre faggrupper får for meget eller for lidt. Men for mig er det oplagt, at de kommunale og regionale arbejdsgivere må blive bedre til at anvende og indrette det nye lønsystem, så man i højere grad bruger det til at rekruttere, fastholde og honorere de efterspurgte kvalifikationer."

Torben Aasborg, politifuldmægtig, Midt- og Vestjyllands Politi

Synes du, at de lavest lønnede i det offentlige får for lidt?

"Ja. Både de lavt- og de højtlønnede udfører arbejde af grundlæggende betydning for vores velfærdssamfund. Men der er tre væsentlige grunde til, at der er forskel på lønnen: Uddannelse, ansvar og konkurrence."

Så du vil ikke være med til at give sosu-assistenterne større lønstigning end dig selv?

"Problemet er, at akademikerne typisk kan bruge deres uddannelse i det private. Så når løn- og frynsefesten kører i det private, skal de tilbydes en høj løn, hvis de ikke skal skifte. Det har hidtil ikke på samme måde gjort sig gældende for de lavest lønnede. Men nu er der mangel på arbejdskraft, og så forsvinder de også fra det offentlige. Det efterlader dem, der er tilbage, med alt for meget arbejde. Men løsningen er ikke at give dem mere på bekostning af de højtuddannede. Med den arbejdsbyrde, der bliver lagt på os i disse år på mit eget område, skal der ikke meget til før, det private bliver meget attraktivt for os - i hvert fald for de unge."

Liselotte Strarup, cand.merc.dat., adjunkt i informationsteknologi på Niels Brocks Handelsgymnasium

Synes du, at de lavest lønnede i det offentlige får for lidt?

"Ja. Vi skal have den faglige stolthed tilbage på sosu-området. En af måderne, vi viser, at vi værdsætter deres arbejde på, er ved at lønne anstændigt. Det er vigtigt, at vores ældre kan blive passet ordentligt på."

Vil du være med til at give sosu-assistenterne større lønstigning, end du selv får?

"Det er en svær diskussion. Problemet er, at lønnen for sådan nogle som mig også er for lav. Ikke fordi jeg ikke kan få pengene til at slå til, men fordi man på et område som mit kan få 20.000 kr. mere om måneden ude i det private. Derfor har det offentlige et fastholdelsesproblem. Vi kan ikke hive 20.000 kr. mere hjem ved forhandlingsbordet, så arbejdsgiverne skal være meget bevidste om, at når de ikke kan konkurrere på lønnen, skal de kunne konkurrere på noget andet. På vores område er det god ledelse, fleksibel arbejdstid og høj selvstændighed. Mere minuttælleri fører kun til et endnu større fastholdelsesproblem."

Jacob Pless-Schmidt, cand.jur., fuldmægtig i Arbejdsskadestyrelsen

Synes du, at de lavest lønnede i det offentlige får for lidt?

"Deres løn er ikke for lav i forhold til det øvrige offentlige arbejdsmarked her i landet. Alle offentligt ansatte er jo inden for de sidste 25 år sakket noget bagefter i forhold til det private. Set i forhold til DJØF-lønninger og andre AC-lønninger er en hjemmehjælpers løn ikke for lav. Jeg tvivler på, at hjemmehjælpere i Grækenland får samme procentdel af en akademikerløn som i Danmark."

Så du vil ikke være med til at give sosu-assistenterne større lønstigning end dig selv?

"Nej. Det mener jeg slet ikke, der er grundlag for. De er i forvejen rimeligt lønnet i forhold til for eksempel djøfere. Hvis vi begynder at indsnævre forskellen endnu mere, end den er blevet i løbet af de sidste 25 år, så bliver forskellen for lille. Så får vi slet ingen credit for vores lange uddannelse. Samtidig er forskellen til det private DJØF-arbejdsmarked jo steget meget de seneste år."

Pernille Debes, juridisk konsulent i Glostrup Kommune

Synes du, at de lavest lønnede i det offentlige får for lidt?

"Personligt mener jeg helt generelt, at for eksempel de ansatte i ældreplejen, politimændene og sygeplejerskerne er for lavt lønnede. Sådanne grupper bør løftes."

Vil du være med til at give dem større lønstigning, end du selv får?

"Det vil være svært at acceptere, hvis lønforskellen mellem os bliver for lille. Der er behov for at markere, at AC´erne har en lang uddannelse bag sig. Samtidig oplever jeg, at arbejdsmarkedet nu er sådan, at det næsten kun er lønnen, der afgør, om man kan få de bedst kvalificerede medarbejdere. Det hører jeg både, når der er samtaler her hos os, og fra kolleger i andre kommuner. Mange springer i målet, fordi de får tilbudt et job i det private med højere løn og flere personalegoder. Dér er det offentlige meget hårdt ramt. Så AC'erne skal altså også have et lønløft. Det kan nok ikke lade sig gøre her og nu. Men det er dét, der er ønskeligt og nødvendigt."