Danske pårørende i front

19.12.2008

af

Muligheden for at kombinere job og omsorg for ældre familiemedlemmer er markant bedre herhjemme end i sammenlignelige europæiske lande. Men den danske model er dyr og kan derfor komme under pres i de kommende år, siger forsker.

Danske pårørende har markant bedre muligheder for at kombinere job og omsorg for deres ældre familiemedlemmer end pårørende i sammenlignelige europæiske lande.

Det fremgår af cand.scient.adm. Trine Pernille Larsen nye ph.d.-afhandling, hvor hun sammenligner forholdene i Danmark med Finland, England og Portugal.

Flere af de danske pårørende er i arbejde, sammenlignet med de andre lande, og langt de fleste danske pårørende synes, der er god balance mellem deres arbejde og deres private omsorgsopgaver, mens det kun er et mindretal i de andre lande, der har samme oplevelse.

Forskellen skyldes en kombination af Danmarks offentlige plejesystem og ældreplejeordninger, som giver de pårørende mulighed for at kombinere arbejdsliv og omsorg. Men bag den danske placering i front gemmer der sig en række udfordringer, ikke mindst af økonomisk art, som i fremtiden kan sætte den danske model under pres, påpeger Trine Pernille Larsen.

Trine Pernille Larsen er adjunkt på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Hendes afhandling bygger på eksisterende undersøgelser og interviews med familierne selv, samt interviews med administratorer og beslutningstagere i såvel offentlig som privat sektor i de fire lande.

Hvordan påvirker det beskæftigelsen i de fire lande at have ældre plejekrævende familiemedlemmer?

"Det er i aldersgruppen 50-64 år, at omsorgsopgaver i forhold til ældre familiemedlemmer påvirker beskæftigelsen mest. De danske mænd mellem 50-64 år er mindst påvirket, viser tal fra EU. Her er beskæftigelsesfrekvensen tæt på 75 pct., uanset om mændene har ældre plejekrævende familiemedlemmer eller ej. I England er knap 65 pct. af de mandlige pårørendes i beskæftigelse, mens tallene er lavere i de to andre lande. De danske kvindelige pårørende har også den højeste beskæftigelsesfrekvens med 55 pct., men her følger de engelske kvinder lige i hælene med godt 50 pct. I bund ligger de finske kvinder, hvor kun 30 pct. er aktive på arbejdsmarkedet."

Hvad er forskellen mellem ældrepleje i Danmark og ældrepleje i Finland, England og Portugal?

"I de tre andre lande er de offentlige ældreplejeordninger ikke så veludbyggede som de danske, og dermed bliver en større del af ansvaret for ældrepleje skubbet over på familierne selv. Tre ud af fire af de adspurgte familier har det utrolig hårdt, fordi de ofte står alene med en krævende omsorgsopgave, uden at få den store støtte fra samfundet. I den situation er det ikke bare livskvaliteten for såvel yngre som ældre familiemedlemmer, der lider skade, men også de yngres mulighed for at være aktive på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til samfundshusholdningen. Herhjemme viser en undersøgelse af Myra Lewinter, at det kun er relativt få danske familier med plejekrævende ældre, der har problemer med at forene familie og arbejdsliv. Min konklusion er derfor, at langt færre danskere har problemer med at kombinere fast arbejde med omsorgsopgaver for ældre familiemedlemmer end finner, englændere og portugisere."

Skyldes det, at danskerne overlader ansvaret for deres ældre familiemedlemmer til det offentlige?

"Nej, der er lige så mange danskere, som er aktive i forhold til deres ældre familiemedlemmer som i de tre andre lande. Forskellen er omfanget af det omsorgs-arbejde, der leveres. Herhjemme tager familien sig ofte af de lettere og mindre tidskrævende omsorgsopgaver som fx oprydning, indkøb, transport, udflugter og teaterbesøg, mens mere tids- og arbejdskrævende opgaver i forhold til de ældres personlige pleje varetages af det offentlige. Undersøgelser fra Ældresagen viser, at 70 pct. af de ældre er tilfredse med denne opgave-fordeling, idet de ikke ønsker, at deres private og intime pleje skal varetages af yngre familiemedlemmer. I de tre andre lande er det mere almindeligt, at også sådanne plejeopgaver ligger i familien."

Ville den store forskel mellem Danmark og andre europæiske lande have set anderledes ud, hvis du havde sammenlignet med andre lande end Finland, England og Portugal?

"I forhold til ældrepleje er der indbyrdes forskelle mellem alle europæiske lande, men selv i forhold til vores nabolande Sverige og Norge ligger det danske niveau for offentligt finansieret ældrepleje højt. Herhjemme er 28 pct. af befolkningen over 65 år enten på plejehjem eller modtager hjemmehjælp. I Norge er tallet 26 pct., i Sverige 16 pct. og i Finland 15 pct. Finland adskiller sig på flere punkter fra de øvrige nordiske lande. Her var familierne helt frem til 1970 forpligtet til selv at tage sig af deres gamle. Og den dag i dag må familien ofte træde til i de perioder, hvor ældre venter på at få tildelt offentlig ældrepleje, fordi de finske kommuner kun er forpligtiget til at yde ældrepleje, hvis de har budgetterne hertil. Det samme gælder i England, hvor kommunerne endda kan fraskrive sig at yde ældrepleje, hvis det kommunale budget er overskredet. I Portugal bærer familierne et endnu større praktisk og økonomisk ansvar for pleje af deres ældre familiemedlemmer, mens det offentlige spiller en tilbagetrukket rolle."

Men får vi i fremtidens Danmark råd til at opretholde de samme høje offentlige ydelser til ældrepleje, når antallet af ældre vokser, samtidig med at der bliver færre erhvervsaktive til at betale?

"Tal fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at det gennemsnitlige tilskud til danskere over 67 år har stået næsten stille omkring 41.000 kr. årligt siden 2000, Når de samlede offentlige udgifter til området alligevel er steget fra 28,2 mia. kr. til 29,2 mia. kr. i samme periode, skyldes det, at antallet af danskere over 67 år er steget. Denne udvikling forventes at accelerere i takt med, at de store ældreårgange går på pension, og danskerne generelt bliver ældre. Og da der samtidig er udsigt til et temmelig stort fald i antallet af erhvervsaktive i de kommende årtier, kan vi komme til at stå med en samfundsøkonomisk meget svær og stor udfordring. Undersøgelser fra Finland viser for eksempel, at selv med øgede offentlige udgifter til ældrepleje kan det blive svært at dække de stigende ældreplejebehov, uden hjælp fra familien."

Hvordan skal Danmark løse den udfordring?

"Kommunernes Landsforening (KL) foreslog for et par år siden, at den række af offentlige tilskud, som ældre over 65 er berettiget til alene i kraft af deres alder, gøres formueafhængig, således at tilskuddene i højere grad målrettes mod de ældre med størst behov. Det skete bl.a. med henvisning til, at danskere over 64 år i gennemsnit har formue på godt 650.000 kr., eller tre gange så meget som erhvervsaktive danskere mellem 25-64 år (knap 200.000 kr.). Men den ide blev skudt ned af et bredt flertal på Christiansborg."

Såvel statsministeren, som beskæftigelsesministeren og velfærdsministeren har i løbet af de seneste to år været ude og sige, at danskerne skal påtage sig større ansvar i forhold til deres ældre. Hvordan tolker du sådanne udmeldinger?

"Som bevis på, at vi her står med en meget vigtig problemstilling, som politikerne er bevidste om. Det afspejles også af de seneste ændringer i loven om social service, som løbende er blevet gennemført over de seneste 15 år. Ændringerne sigter imod at motivere de pårørende til selv at passe deres plejekrævende ældre. Blandt andet med forskellige orlovsordninger med løn og muligheder for at ældre kan ansætte deres familie i stedet for at modtage hjælp fra det offentlige."

Det er en vigtig pointe i din afhandling, at der i alle fire lande er stor forskel i synet på børnefamilier og pårørende til ældre. Og du mener, det er et problem. Hvorfor?

"Fordi pårørende til ældre næsten udelukkende tænkes ind i en plejekontekst, frem for en arbejdsmarkedskontekst. Konkret sker der en vis forskelsbehandling, hvor forældre til børn får bedre muligheder for at skabe balance mellem arbejde og familie end pårørende til ældre. Her kan vi gøre os selv en bjørnetjeneste. Hvis vi vil sikre det fremtidige arbejdsudbud af kvalificerede lønmodtagere, kan det være nødvendigt at skabe bedre muligheder for at kombinere arbejde og omsorgsopgaver for pårørende, der påtager sig en plejeopgave i forhold til deres ældre familiemedlemmer."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet