Ledelse med humor

21.11.2008

af

Humor kan være en vigtig del af den daglige ledelse, men kan også være et farligt instrument.

Ved at interessere sig for humorens væsen kan man lære, hvad god ledelse er - og forny sig som leder.  I forandringsprocesser er humor en genvej til nye erkendelser og ideer.

Sådan lød nogle af konklusionerne fra John Cleese Festivalen, som løb af stabelen under Århus Festuge. Et af festivalens indslag var et symposium med temaet "Humor og ledelse".

Humor som parameter

Humor er blevet et parameter i rekrutteringen af medarbejdere. I jobannoncer optræder begrebet stadig hyppigere: "Det skal være sjovt at gå på arbejde", "Her er højt til loftet", "Humor er en vigtig del af jobbet". Men hvad er humor?

"Humor er en særlig måde at være menneske på, hvor man ser det hele lidt fra oven, og både ser egne og andres fejl og mangler med overbærenhed," lyder buddet fra Wenche Strømsnes fra Center for Ledelse.

"Men humor er samtidig et farligt instrument i ledelse, hvis vi griner sammen, men ikke ad det samme. En smart bemærkning virker hurtig og skarp, men er ofte tankeløs. En sarkastisk bemærkning kan såre. Den huskes af offeret, men glemmes af afsenderen. Tillid er grundbetingelsen for, at humor fungerer i ledelse," fastslår Wenche Strømsnes.

Centeret arbejder aktivt med humor internt i den daglige ledelse og anvender blandt andet erhvervsfilmene "Coaching med Cleese" som udgangspunkt for et kreativt samspil mellem ledere og medarbejdere i eksterne udviklingsforløb.

Humor afstresser

Hjerneforskeren Keld Fredens kobler humor og hjernen til situationsbestemt ledelse. Han har som leder af Vejlefjord Neurocenter i en 8-årig periode arbejdet med alvorligt hjerneskadede patienter, og oplevet, at humor kan bryde barrierer ned og åbne for nye erkendelser.

"Humor giver os kraft til at vende en situation. Den humoristiske sans bygger på en forståelse for menneskelig lidelse, og derfor er humor en vigtig håndteringsstrategi i vanskelige situationer. Man kan vende en alvorlig situation med humor, og man kan kommunikere et forbud eller en tilrettevisning med humor. Kernen ved den seriøse humor er at få det bedste ud af situationen, og at gøre hinanden gode. Humor handler om at le med hinanden, og ikke ad hinanden, og ikke at tage sig selv så højtideligt som leder," siger Keld Fredens, som samtidig advarer mod at bruge sarkasme og ironi, fordi de kan misforstås og gøre modtageren til offer.

"Latter løser op for bekymringer. En stresset person trækker vejret ind hele dagen, og glemmer at puste ud. Når man smiler, øger man blodtilførslen til hjernen med 35 procent, og latterens biologiske funktion betyder, at man trækker vejret ind og puster ud. Kroppen slapper af, man ser muligheder og stresser af. Humor kan bruges som mental afslapning. Hvis du er stresset som leder, så vil jeg anbefale, at du søger tre måneders orlov i en vuggestue. Når du vender tilbage til jobbet, vil du aldrig mere opleve stress som leder," lyder anbefalingen fra Keld Fredens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet