Kradser krisen i konsulentbranchen

20-11-2008
6 min.

Der bliver trippet lidt afventende, og de store rekrutteringsrunder bliver sat på hold. Men lige nu og her er der ikke noget, som tyder på, at finanskrisen har sat store fodaftryk i konsulentbranchen.

De seneste år har konsulentbranchen støvsuget, hvad de kunne finde af djøfere. Branchen har siden 2004 haft en vækst på 44 procent. Og de seneste fem år er antallet af djøfere i konsulent- og rådgivningsbranchen da også vokset med raketfart.

Men den massive annoncering, hvor de store konsulenthuse har søgt medarbejdere i hobetal, er formentlig snart en saga. For selvom finanskrisen tilsyneladende ikke har trukket store spor i konsulentbranchen endnu, så tager man lige et par dybe indåndinger. Og på sigt vil branchen nok udvise lidt mere forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere, lyder det fra Søren Østergaard Pedersen, konsulent i Dansk Management Råd.

Professor Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business School, der har forsket i og fulgt konsulentbranchen i mange år, er noget mere markant og dyster, når han ser ind i branchens fremtid. "Mit bud vil være, at konsulentbranchen ikke undgår at blive ramt, for finanskrisen rammer jo alle andre. Så det, der sker nu, er kun begyndelsen på tsunamien. Og jeg tror, at nogle konsulentvirksomheder vil komme ud i fyringsrunder," siger han.

Blusset bliver skruet ned

Men hverken hos Rambøll Management eller hos Accenture har de aktuelle planer om fyringer, og de tager det forholdsvist roligt. De har ordrebøgerne fulde i hvert fald de næste tre måneder, hvilket er så langt, de med garanti kan se frem i tiden.

"Vi har stadig behov for at rekruttere de bedste medarbejdere, så vi laver ikke fuldt stop på rekrutteringen, men lige nu skruer vi ned for blusset," siger Claus Wilkki, kommunikationschef i Accenture.

Men det kan da også være, at det er spildte kræfter at poste en masse ressourcer i den helt store 'hovedjagt'. De seneste år har Accenture oplevet en stadig større kamp om de bedste hoveder - især de erfarne, men som noget nyt er de erfarne kandidater selv begyndt at kontakte Accenture uopfordret.

"Jeg tror, vi får flere kandidater at vælge mellem på grund af finanskrisen. Og vi er da begyndt at få flere uopfordrede ansøgninger end tidligere - også fra erfarne," siger Claus Wilkki.

Hos Rambøll Management håber og tror de på samme billede.

"Lige nu får vi stadig få ansøgninger, så forhåbentlig bliver det lidt nemmere at få fat i især økonomerne fra dele af finanssektoren," siger Jesper Malm, HR-chef i Rambøll Management.

Oprydning i medarbejderstaben

Det kan godt være, at der stadig er brug for de gode hoveder i konsulentbranchen. Men ifølge Flemming Poulfelt er det nok heller ingen skade til, at konsulentbranchen med hans ord bliver soigneret lidt.

"I opgangstider bliver arbejdsgiverne lidt mere large, og de tager folk ind, hvor kvaliteten ikke er helt, som den burde være. Så det er sundt for organisationerne med en lille tænkepause en gang imellem," siger Flemming Poulfelt.

Men der sker også noget andet, når opgang ændrer sig til nedgang, siger han. Arbejdsopgaverne i konsulentvirksomhederne vil også ændre karakter. Og det er ikke en fremmed tanke hos de to konsulenthuse. For selvom der bliver meldt om fyldte ordrebøger hos både Accenture og Rambøll Management, så regner de med, at typen af ordrer nok ændrer sig.

"Vi har en forventning om, at vi skal justere markedsmæssigt. For det kan da godt være, at vores kunder lige nu udskyder de store investeringer og forandringsprocesser, og i stedet sætter fokus på effektiv ledelse og værdien af det," siger Jesper Malm, HR-chef i Rambøll Management.

Det passer meget godt med det billede, de giver i Dansk Management Råd, hvor de har stukket en finger i jorden hos deres medlemmer. Her er meldingen også, at der, hvor krisen kan mærkes, er på efterspørgslen af konsulentydelser.

"For et år siden efterspurgte kunderne innovations- og vækstorienterede konsulentydelser, men nu er der i højere grad fokus på konsulentbistand til omkostningsreduktion og effektivisering," siger Søren Østergaard Pedersen.

Men umiddelbart vurderer han ikke, at det betyder reduktion i medarbejderstaben hos konsulentvirksomhederne.

"Det kræver selvfølgelig, at konsulentvirksomhederne skærper deres kompetencer på de områder, som kunderne efterspørger, men det er ikke i sig selv et tegn på, at branchen vil have behov for færre konsulenter," siger Søren Østergaard Pedersen.

Der skal knokles

Men som sagt bliver de helt store rekrutteringskampagner sat på hold hos de to konsulenthuse, som DJØF Bladet har talt med, og ifølge professor Flemming Poulfelt vil det nok også komme til at svie nogle steder i konsulentbranchen. Men selvom han taler om tsunamieffekt, så siger han samtidig også, at netop konsulentbranchen her og nu og i den nærmeste fremtid stadig har brug for djøferne og deres kompetencer.



"Der opstår en masse opgaver, når virksomheder og organisationer skal effektivisere, og her vil det være fornuftigt at involvere konsulenter," siger han.

Og djøferne skal ikke forvente at kunne sætte arbejdskadencen og indsatsen ned i en branche, der i forvejen er kendt for lange arbejdsdage - og nætter indimellem.

"Når krisen kradser, er der ikke noget, der bliver mindre hårdt, så man skal nok til at levere endnu mere end før," siger Flemming Poulfelt.

Konsulentbranchen eftertragtet blandt djøfere

Selvom konsulenthusene den seneste tid har haft svært ved at få alle de erfarne medarbejdere, de har brug for, så er det bestemt ikke, fordi djøferne ikke vil branchen. Ifølge en undersøgelse, som DJØF har gennemført blandt 920 studerende, indtager konsulentbranchen for rigtigt mange førstepladsen, når de bliver spurgt om, hvor de helst vil arbejde, når kandidattitlen er i hus. Antallet af djøfere i branchen er da også steget med 54 procent de seneste fem år.

Og hvis det er lønnen, der trækker, er der ikke noget at sige til det. Ifølge DJØFs lønstatistik for privatansatte er det den branche, hvor de højeste lønninger er blevet forhandlet igennem. Til gengæld er lønspredningen stor, så der er også kandidater, som har måttet tage sig til takke med en startløn i den lavere ende. Men branchen har også været præget af hyppige jobskift. 16 procent af djøferne i konsulentbranchen har det forgangne år været mindre end to år i samme job mod 11 procent af de øvrige privatansatte djøfere. Og 45 procent har været i samme job under fem år. 

Forklaringerne kan være flere. For det første har der været rift om djøferne, og mange er blevet headhuntet fra et konsulenthus til et andet, men muligvis har nogle også forladt branchen hurtigt igen. I hvert fald skal der arbejdes for lønnen i konsulentbranchen. Djøfere i branchen, der er blevet kandidater inden for de seneste tre år, har en gennemsnitlig arbejdsuge på 44,5 timer, mens samme gruppe i den øvrige private sektor har en gennemsnitlig arbejdstid på 42,5 timer, viser udtræk fra DJØFs lønstatistik 2007 for privatansatte.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.