Bliv coachet af en hest

21.11.2008

af

Hvis du vil vide mere om nonverbal kommunikation, er hestecoaching et af de seneste nye staldtips. Her sidder du ikke og terper en nedskrevet liste af signaler, men får direkte respons på dit kropssprog.

Det er en helt almindelig tirsdag. Ved siden af mig står personalechef Frank Güsmer og teamleder Jesper Valentin Holm fra henholdsvis Professionshøjskolen København og det digitale kommunikationsbureau Creuna. Vi står alle og kigger på tre store, mørkebrune dyr, der netop er blevet ført forbi os og ind i den ridehal, hvor vi befinder os. Om et øjeblik skal en af os dirigere rundt med tre gange et halvt ton solid muskelmasse.

Vi er til komprimeret kursus i hestecoaching - et af de nyeste skud på stammen inden for ledelsesudvikling. Men helt ærligt, hvem finder på at blive analyseret af en hest?

Det er der efterhånden en del, der gør, lyder det fra Anne Kühnell, der sammen med sin mand Jørgen Kühnell ejer Hesteriet Kumlegaarden.

"Vi opfatter kun mellem syv og ti procent af det talte ord. Resten er intonation, gestik og kropssprog, der viser noget om vores følelser og oplevelser af en situation," siger Anne Kühnell, der ud over at have 34 års erfaring i det internationale erhvervsliv også er uddannet NLP-coach.

"Når vi møder hinanden, starter vi ofte med at fokusere på kulturer. Men hesten kan ikke se, om du er direktør eller kassedame. Du får den reaktion, du fortjener. Det betyder, vi får en anden neutral indfaldsvinkel til, hvordan den 'rene' person er," forklarer Anne Kühnell.

Frank Güsmer fortæller, at han ofte bliver udfordret på, hvordan hans signaler bliver opfattet. Som leder i en nylig fusioneret organisation har han nu ansvar for en meget broget personalegruppe, både hvad angår faglighed og kultur.

"Jeg er spændt på, om hestene kan bekræfte det, jeg har fået at vide før, og om jeg kan bruge kurset som et supplement til de utallige tests og kurser, jeg har taget tidligere," siger han.

Jesper Valentin Holm, der jonglerer med to forskellige lederroller på sin arbejdsplads, er interesseret i at lære mere om kropssprog.

"Jeg er åben og glæder mig, men er også skeptisk over for udbyttet," fortæller han.

Vælg dine værktøjer med omhu

Første opgave lyder: Få de tre heste til at løbe rundt i en cirkel efter hinanden.

Jesper lægger ud. Han skrår ind og sætter kursen mod hesten VanBasten, hilser med et par klap, tager fat i grimen og begynder at løbe. Den store krop sætter sig i bevægelse og følger ham. De andre heste står stille. Helt upåvirkede. Jesper slipper grimen, og lidt efter står VanBasten også stille. Jesper prøver igen. Kan han få Cheval med? Ja. Cheval løber, men nu drejer VanBasten af og stopper op. Jesper prøver at få VanBasten med igen, men så stopper Cheval og stiller sig i hjørnet. Sådan forløber de første ti minutter. Hestene vil da godt løbe lidt, hvis de altså får særskilt opmærksomhed. Men ikke rigtigt på samme tid.

Jesper vender tilbage og samler en pisk op, som Anne Kühnell har lagt frem. Reaktionen udebliver ikke. Med pisken som pegepind kan Jesper få de store dyr til at løbe i ring efter hinanden.

"Der er ikke noget i vejen for at bruge et værktøj," siger husbond Jørgen Kühnell, der er med i ridehuset for at optage dagens strabadser på video.

"I nogle ledelsessituationer har man måske brug for et magtmiddel, som kan tydeliggøre kommunikationen. Men man kan træne sig selv i at få den samme fornemmelse frem uden værktøj," forklarer han.

Franks debut som hestedressør forløber næsten på samme måde som Jespers.

Bagefter taler vi om, at det som leder er vigtigt at erkende, at man kan blive nervøs, når man bliver bragt ud af sin komfortzone. Når man accepterer sin egen usikkerhed, kan man arbejde med nogle af de nonverbale signaler, der skaber tryghed blandt medarbejderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset

Heste eller personale

Som novice udi ridesporten tror man måske, at en hest er en hest. Men allerede inden den første øvelse er det gået op for os, at de tre heste udviser store forskelle i personlighed. Cheval traver ned i bunden uden at gøre meget væsen af sig, Ryan stiller sig tæt på os og vil snakke, mens VanBasten løber rundt og puffer og fjoller. Tre tydelige personaletyper?

"Det er forskelligt, hvordan vi skal agere over for forskellige medarbejdere," siger Anne.

Og selvom dette ikke er nogen nyhed for hverken Frank eller Jesper, sætter det gang i en snak om det konkrete samspil med hestene. Direkte kontakt med den lidt introverte Cheval kunne få ham i gang. Men da opmærksomhedskrævende VanBasten blev inddraget, mistede Cheval motivationen og gik i stå. At få dem begge i gang krævede individuel nursing, men det var lige så vigtigt at se på flokken som helhed. Vi kan tale om hestenes personlighed uden at pege fingre eller træde nogen over tæerne, og kan i det stille drage vores egne paralleller til situationer på arbejdspladsen.

Tag lederskabet

Næste opgave er simpel. Fire stolper bliver båret ind og sat i et kvadrat. Opgaven lyder: Vælg den hest, du vil arbejde med, og før den fra stolpe til stolpe ved kun at holde i et reb fra grimen og uden at trække.

Frank går først. Og hvad der egentlig lød ganske ligetil, viser sig at være vanskeligere end som så. Ryan går i stå efter et par skridt. Og selvom Frank lokker, går det trægt med at få hesten videre.

Bedre går det ikke for Jesper. VanBasten bliver stående ved den første stolpe og napper og skubber til stolpen og ligner ikke en, der har tænkt sig at gå med.

"Tog du lederskab?" spørger Anne Kühnell, da Jesper og hest er tilbage. Argumentet om, at vi, der jo ikke har kendskab til heste, ikke ved, hvad der virker, køber hun ikke.

"I realiteten kan du være leder uden at vide ret meget om det faglige. Den dygtige leder tør slippe fagligheden og vise sine medarbejdere, at han har tillid til, at de er dygtige nok. Han giver dem målet og forventer, at de når det," siger Anne Kühnell og griber rebet til VanBasten og leder ham fremad. Uden at kigge sig tilbage og uden at trække. VanBasten følger med.

"VanBasten er et legebarn og lidt usikker. Han har brug for at få en klart defineret opgave. Når du står ved siden af ham og snakker med ham, viser du ham: 'Nej, hvor er det hyggeligt, skal vi ikke blive her?' Hvis du derimod viser ham: 'Det er den her vej, vi skal', uden hele tiden at søge kontakt og få hans accept, så bliver han tryg nok til at løse opgaven."

Det skal være trygt at følge sin leder. Det gælder både heste og mennesker. Men kan man sprede tryghed på kommando? Jesper gør som Anne Kühnell, og VanBasten følger ham uden problemer.

ANNONCE

Effektiv øjenåbner

En uges tid efter ringer vi igen til Jesper og Frank. For kunne det lade sig gøre at bruge heste som en utraditionel sparringspartner til lederrollen?

"Jeg fik måske ikke så meget ny viden ud af det, men rådgivningen kom meget hurtigt i forhold til andre metoder. Man får det lige i smasken med det samme, og det gør det til en virkelig effektiv øjenåbner," siger Frank og tilføjer, at det er en spændende metode, når der skal arbejdes med kulturmøder og nye ledergrupper.

Også Jesper Valentin Holm er positiv.

"Det var simpelthen skidesjovt, da vi stod midt i det. Det foregår i en setting, der gør, at læringen og oplevelsen sidder fast og ofte popper frem. Jeg kunne sagtens overveje at bruge det, fordi det er en oplevelse, der er helt særlig. Du har noget vanvittigt at være sammen om, og det sætter traditionelle ledelses- og coachingkurser i relief," lyder det fra Jesper.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet