Danmark stadig mindst korrupt - Norge dykker

10.10.2008

af

Danmark scorer en smule lavere i år, men beholder sin førsteplads som det mindst korrupte land sammen med New Zealand og Sverige på den årlige rangliste fra organisationen Transparency International.

Danmark får i år en score på 9,3 mod 9,4 sidste år på en skala op til 10, men bevarer sin førsteplads, fordi Norge og en række andre europæiske lande er røget ned på indekset.

Årets overraskelse er således, at Norges score er faldet mere end noget andet lands - fra 8,7 til 7,9. Det skyldes ifølge Transparency International bl.a. opdagelsen af en omfattende svindel med norsk udviklingshjælp i Tanzania.

Også Finland får lidt lavere score i år med en nedgang fra 9,4 til 9,0, hvilket ifølge Transparency International sandsynligvis skyldes en række sager om manglende gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier. Det nye EU-land Bulgarien har ikke forbedret, men forværret sig siden EU-medlemskabet.

Indekset viser også, at en række af Danidas programsamarbejdslande er faldet på årets indeks, bl.a. Tanzania, Uganda og Mozambique.

Transparency International er en non-governmental organization, som oplyser om og bekæmper korruption, herunder også politisk korruption.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet