Stor medlemsvækst - nu 50.000 djøfere

15-01-2007
6 min.

I løbet af ti år er antallet af djøfere steget med over 50 procent. Det skyldes både, at der generelt set bliver flere akademikere, men også at DJØF er en succes som akademikerorganisation, siger arbejdsmarkedsforsker.

DJØF har gennem de seneste ti år oplevet en markant medlemstilvækst på over 50 procent. Og i forhold til de øvrige store akademikerorganisationer har DJØF det seneste år oplevet den største tilvækst af medlemmer. Fra januar 2006 til januar 2007 steg antallet af djøfere med 3,2 procent mod en gennemsnitlig tilbagegang på en procent blandt alle akademikerorganisationer samlet set.

Men hvad skyldes medlemsfremgangen? Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor Jesper Due, Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier på Københavns Universitet, er der flere forklaringer.

Den primære er, at der generelt set bliver flere og flere akademikere og dermed også flere potentielle djøfere, siger han. Samtidig er der forholdsmæssigt flere privatansatte, som organiserer sig - deres antal er fordoblet de seneste ti år - og det forklarer Jesper Due med, at den faglige identitet hænger sammen med at organisere sig. Eller som han siger:

"Man er først rigtig djøfer, når man er medlem af DJØF, ligesom man først er rigtig læge, når man er medlem af Lægeforeningen."

Og selv om djøfisering i mange sammenhænge bliver brugt som et negativt ladet ord, kan det i nogens ører have en positiv klang og være noget, de ikke har problemer med at vedkende sig og måske endda efterstræber, mener Jesper Due.

"Der ligger også det i begrebet, at det at være djøfer er en del af en magtstruktur, og det er jo ikke alle, der nødvendigvis betragter det som noget negativt."

At medlem nummer 50.000 nu har meldt sig ind i DJØF, forklarer Jesper Due også med, at DJØF efter hans overbevisning har gjort det fornuftige at sektionere medlemmerne, alt efter om de er offentligt ansatte, privatansatte, ledere og så videre.

"DJØF har haft fokus på både det kollektive og det individuelle, samt at medlemmerne har forskellige interesser. Så på den måde er DJØF en succes."

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, er enig i, at organisationstilbøjeligheden, som han kalder det, ligger på et højt niveau. "Men det er ikke så meget det ideologiske, der trækker, men mere forsikringsprincippet. Og måske er økonomer og jurister mere forsikringsmindede end andre," siger han.

Ellers er Flemming Ibsens forklaring på, hvorfor djøfere melder sig ind i en fagforening i en periode med fuld beskæftigelse, at andre og organiserede djøfere er synlige på arbejdspladsen og dermed trækker potentielle medlemmer med sig.

Men kan DJØF blive ved med at trække medlemmer til sig og holde på dem de har i fremtiden? Der er, som Jesper Due siger det: "Et spørgsmål for Institut for Kaffegrums," men han drister sig dog til at svare alligevel.

"Det ser jo ikke ud til, at der kommer færre akademikere, så rekrutteringsgrundlaget er i orden. Og i og med at akademikerne nu frit kan vælge, hvor de vil være medlem, er DJØF mindre afhængig af væksten på markedet i det hele taget."

Medlemsfordeling:

De beskæftigede medlemmer fordeler sig således på sektorer pr. juli 2007:

  • Offentligt ansatte - 59%
  • Privat ansatte - 34%
  • Øvrige (herunder halvoff.) - 7%

I den offentlige administrationer er 22 procent af medlemmerne ledere. I private virksomheder (ekskl. advokatfirmaer) er 35 procent af medlemmerne ledere.

Djøfer nummer 50.000

Jesper Overgaard, 35 år, cand.scient., nyansat som konsulent i DAMVAD, tidligere ansat i Region Hovedstaden.

Hvorfor har du valgt at blive medlem af DJØF?

"Jeg har længe overvejet at skifte fagforening, fordi jeg primært beskæftiger mig med samfundsøkonomiske forhold og har svært ved at genkende mig selv i Magisterforeningen. Jeg interesserer mig ikke for naturhistoriske museer i Nordjylland, som jeg kan læse om i Magisterbladet, og det afspejler nok, at min profil passer bedre til DJØF."

Men hvorfor har du valgt at skifte fagforening lige nu?

"Tidligere har jeg altid været offentligt ansat, men er nu blevet ansat i det private. Jeg kender jo ikke DJØF så godt endnu, men det er mit indtryk, at DJØF har en stærkere profil i forhold til det private."

Har du overvejet ikke at være medlem af en fagforening?

"Både ja og nej. Tanken: 'Har jeg brug for en fagforening' har strejfet mig, men nu skal jeg ind på det private arbejdsmarked, og selvom jeg ikke forventer, at noget går galt, er det alligevel rart at være medlem af en fagforening."

Hvad forventer du af DJØF?

"Et stort og relevant udbud af efteruddannelse og en høj kvalitet i rådgivningen. Og så regner jeg med at kunne bruge DJØF i forbindelse med netværk."

Hvad er fagforeningernes rolle i dag?

"I bund og grund at varetage medlemmernes interesser. At løse konflikter når de opstår, og så skal de have fokus på opkvalificering af deres medlemmer."

Vil du nu kalde dig djøfer?

"Ja."

DJØF - en tryghedsforsikring

Niels Kristian Schmidt, 32 år, cand.polit., ansat hos Clipper Elite Carriers A/S. Har været kandidat i fem år og har aldrig tidligere været medlem af en fagforening.

Hvorfor meldte du dig ind i DJØF?

"Det skyldes to ting. Efter at have sagt op hos IBM gik der halvandet år, før jeg fik job. Men nu er vi inde i en højkonjunktur, hvor det er blevet langt nemmere med jobskift, og i den forbindelse kan det være godt at have et bagland, når man skal skrive under på en kontrakt."

"For det andet har jeg en far, der er jurist, og han har altid pacet mig for at skulle melde mig ind i DJØF - så der ligger også noget: 'Du får ret, jeg får fred' i det."

Hvorfor har du ikke tidligere været medlem af en fagforening?

"Da jeg var færdig med studiet, syntes jeg ikke, jeg havde brug for en fagforening. Og det er jeg faktisk stadig ikke sikker på, jeg har. Nu må vi se."

Hvad forventer du af DJØF?

"Ud over en tryghedsforsikring forventer jeg at få noget eksklusivt added value. For eksempel en særlig adgang til lønstatistikker og information om løn- og jobudvikling."



"Jeg er ikke interesseret i netværk. Jeg er researchertypen, og vi er kendetegnet ved, at vi snakker sammen på et generelt plan, men vi er også konkurrenter, så det bliver svært at bruge til noget."

"Efteruddannelse er jeg heller ikke interesseret i. Jeg er meget afklaret med, hvad jeg kan, og hvis jeg skal tilegne mig noget nyt, finder jeg det på nettet. Min erfaring er, at man kun kan bruge en meget lille del af det, man lærer på kurser."

Faglige input og tilbud

Julie Gaugler, 41 år, cand.comm., specialkonsulent i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Har siden studietiden været medlem af Dansk Magisterforening, men har nu meldt sig ind i DJØF.

Hvorfor skiftede du fagforening?

"Jeg havde længe overvejet at skifte, fordi min egen profil er blevet mere og mere samfundsvidenskabelig."

Hvorfor DJØF?

"Jeg vil gerne have nogle faglige input og tilbud, der passer bedre til den profil, jeg har. Og så havde jeg hørt, at DJØF var stærke, når det kom til lønforhandling. Det skulle da også vise sig at holde stik i forbindelse med, at jeg skiftede job."

Har du overvejet slet ikke at være medlem af en fagforening?

"Det har da strejfet mig, om de penge, som jeg har betalt i kontingent i mange år, er kommet mig til gode. Men jeg hælder nok mest til et ja. For det er fedt at vide, at man kan få hjælp fra en advokat i en hulens fart, hvis man får brug for det."

"Men det er jo ikke noget, man har brug for hver dag, så her spiller medlemsbladet en rolle i forhold til kontingentet - altså at jeg får et godt og inspirerende blad med posten."

Hvad forventer du som medlem af DJØF?

"At blive en del af en eksklusiv gruppe, hvor jeg bliver tilbudt noget særligt. Der ligger lidt af en udfordring hos fagforeningerne i dag - de skal både tilgodese den enkelte, og samtidig skal de få den enkelte til at føle sig som en del af en gruppe."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.