Private gøremål i arbejdstiden

7.9.2007

af

Næsten hver tredje lønmodtager i hovedstadsområdet bruger mindst en halv time til private gøremål i arbejdstiden så som mails, telefonsamtaler, internetsurf, kontakter til skoler, banker og myndigheder - og kortere byture.

Det viser en undersøgelse som Analyse Danmark har gennemført blandt 1.078 lønmodtagere for LO´s Ugebrevet A4.

Øst- og nordjyske lønmodtagere er langt mere tilbageholdende med de private sysler. Forklaringen er, ifølge professor Jens Christian Tonboe i ugebrevet, at jyder - hvad mange andre undersøgelser har påvist - har en lidt anden arbejdsmoral end københavnere. Men også at arbejdspladserne generelt er mindre i Jylland end i København, og at den sociale kontrol fra kolleger og chefer derfor er højere.

Ifølge undersøgelsen er danskerne dog rimeligt ligeglade med, hvad der bliver sagt eller tænkt om deres private gøremål. 80 procent er helt ligeglade. Kun 20 procent gør forsøg på at skjule deres private gøremål.

Hvad der tilsyneladende heller ikke er grund til. Ifølge ugebrevet føler arbejdsgiverne sig ikke snydt, men ser det som et naturligt resultat af det fleksible arbejdsliv. For når man tager arbejdet med hjem, er det også naturligt, at man tager hjemmet med på job.

Som udviklingskonsulent i brancheforeningen Dansk Erhverv, Birgitte Meisner, siger til ugebrevet:

'Det her er udtryk for en fælles pragmatisk tankegang, der bygger på gensidig tillid og enighed om, at tingene skal fungere for både virksomheden og medarbejderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet