Mere gruppearbejde på jura

 Det siger Mette Hartlev, der er studieleder ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og dermed retter hun et kritisk søgelys mod flere hundrede års tradition for, at jurastuderende sidder i store auditorier og taget notater af det, underviseren siger.

 "Vi er i de senere år blevet mere opmærksomme på, at vi må udvikle jurastudiet, og et af de centrale begreber i den proces er formidling. Populært sagt forsøger vi at tvinge de studerende til at formidle deres stof, for det er først, når man formidler et stof, at man opdager, om man har forstået det til bunds," siger Mette Hartlev.

Jura er diskussionsfag

Når de nye studerende om kort tid begynder på Det Juridiske Fakultet, vil de blive opfordret til at danne læsegrupper med deres medstuderende, og der organiseres studiegrupper, hvor de udover hinanden kan møde en ældre studerende, som de kan stille spørgsmål og blive vejledt af. De ældre studerende får løn for deres indsats, og deres tilstedeværelse giver mulighed for at stille de spørgsmål, som det måske er sværere at stille i et stort auditorium med mange tilhørere.

Samtidig giver gruppen den studerende mulighed for at fremlægge sin viden om et bestemt emne for de andre, og endelig giver gruppen en tidlig forståelse af, at jura i sin kerne er et diskussionsfag, påpeger Mette Hartlev.

 "Det er meget sjældent, at der kun er én oplagt løsning på en given juridisk problemstilling, og derfor kan du ikke bruge udenadslære til særlig meget. Den juridiske spidskompetence er at kunne identificere problemet i den givne sag og sondre mellem, hvad der er relevant og irrelevant og lægge dine argumenter til rette i forhold til din analyse. Den erfaring er vigtig at gøre på et tidligt tidspunkt i studiet," siger Mette Hartlev.

Selvstændige eksamensformer