"Vi er i de senere år blevet mere opmærksomme på, at vi må udvikle jurastudiet, og et af de centrale begreber i den proces er formidling. Populært sagt forsøger vi at tvinge de studerende til at formidle deres stof, for det er først, når man formidler et stof, at man opdager, om man har forstået det til bunds," siger Mette Hartlev.