"Min opgave er at få bragt vores sager frem internationalt. Skibsfart er international i sin natur, og derfor må man lave regulering på globalt plan," fortæller Jesper Loldrup, som til daglig arbejder sammen med ingeniører og maskinmestre, der har søfarten godt inde under huden. Selv var hans eneste maritime reference, før han startede i Søfartsstyrelsen, begrænset til et par ture med Oslobåden, og det var en stor overraskelse for ham at opleve, med hvilken vægt Danmark begår sig på den internationale scene inden for søfart.