Tid til at være djøfer

De mange hundrede ønsker og forslag, DJØF-klubber og enkeltmedlemmer er kommet med i forberedelserne af overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked i 2008 er interessant læsning. Alle vil naturligvis gerne have mere i løn og indsnævre det stigende løngab til den private del af arbejdsmarkedet. Det var vel nærmest forventeligt og i høj grad forståeligt.

Men når vi analyserer de mange ønsker, er der et nyt fællestræk, som går igen: Ønsket om mere tid. Tid til at passe sygt barn også på 2. dagen uden dårlig samvittighed. Tid, der gør arbejdsmarkedet attraktivt for seniorerne. Tid til kompetenceudvikling. Tid til at kunne være fleksibel, så den enkelte kan finde den personlige balance mellem arbejde og fritid. Tid til at være djøfer.

Som offentligt ansatte løber vi rigtig stærkt i det daglige. Djøferne trives med spændende og udfordrende job. Vi brænder for at nå det hele. Men der skal også være tid til, at vi ikke brænder lyset i begge ender, så travlheden kammer over og sætter sig som stress, der slår os helt ud. Det handler jo netop om at arbejdstidens tilrettelæggelse ikke udvikler sig til grænseløs rovdrift - og at der er en påregnelig honorering og tidskompensation for de special-kompetencer, som arbejdsgiverne i hele den offentlige sektor i den grad efterspørger.

Debatten og forhandlingerne om kvalitetsreformen nærmer sig det tidspunkt, hvor det ikke er nok med pæne ord. Nu skal der kød og blod på ordene. Et af DJØFs indspark til kvalitetsreformen er at sanere i overflødige regler og unødigt bureaukrati - og kortlægge de administrative konsekvenser af ny lovgivning. Det vil også give offentligt ansatte mere tid og rum til at de kan koncentrere sig om at løse deres opgaver bedst muligt - og dermed øge kvaliteten i opgaveløsningen. Tid og kvalitet hænger uløseligt sammen uanset om man har direkte borgerkontakt eller løser nogle af de administrative opgaver, der også er en forudsætning for, at tingene kan fungere. Tid til udvikling og nye måder at gribe tingene an på, er også helt uomgængeligt, hvis den offentlige sektor i Danmark fortsat skal være i verdensklasse og kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Netop derfor er ønskerne om mere tid og kvalitet i ansættelsesvilkårene et både godt og dybt ansvarligt signal til arbejdsgiverne. Ellers ser det sort ud for fremtidens offentlige sektor.