Kolleger som stressvogtere

27.4.2007

af

Hos Rambøll Management arbejdes der hårdt for at komme stressen til livs - en stress, der kan være bagsiden af en udstrakt grad af selvledelse.

Majbritt Böwadt følte, det var lidt grænseoverskridende, da hun blev ringet op af HR-afdelingen en mandag morgen efter en sommerfest, der ville høre, om hun var okay. Det kom sig af, at Majbritt Böwadt, der er juridisk konsulent i Rambøll Management, efter middagen stod og sludrede med en kollega, som hun fortalte, at det var meget tæt på, at hun ikke var kommet til sommerfesten, fordi hun simpelthen havde så travlt.

Kollegaen fortale det videre til sin samleverske, der tilfældigvis er ansat i HR-afdelingen. Og det var hende, der fluks tog fat i Majbritt Böwadt.

Da hun lige havde sundet sig, var hun egentlig glad for den opringning. Hun fik en god snak med HR-konsulenten og kunne måske nok se, at hun var ved at nærme sig det røde felt med hensyn til arbejdspres.

For nylig skete det så igen. En af Majbritt Böwadts kolleger gik til chefen, fordi han mente, hun var presset mere end godt var. Chefen vidste ikke rigtigt, hvordan han skulle håndtere det, for når han spurgte Majbritt Böwadt, var hendes svar, at hun sagtens kunne klare sine opgaver, og at hun havde fuldt styr på det.

"Så tog han mig i hånden og fik mig op til Dorte (HR-chefen, red.), og set i bakspejlet har jeg været meget glad for, at mine kolleger hev fat i mig," siger Majbritt Böwadt.

Hun er ikke stresset, siger hun - hun kalder det arbejdsramt.

"Det er jo nok kendetegnende for os djøfere, at vi har en faglig stolthed, som gør, at vi nok nemt kommer til at yde mere, end vi burde gøre - især når opgaverne også er spændende," siger Majbritt Böwadt.

Igen fik hun kursen mod det røde felt vendt med en god snak med HR-chefen, en anbefaling om at læse en god bog om at genvinde kontrollen over sit liv og sin tid - og ikke mindst ved lidt selvransagelse.

Bare et menneske

"Jeg har erkendt, at jeg ikke er en superkvinde," siger Majbritt Böwadt. Og selvom det gør ondt i den faglige stolthed, har hun også lært at give spændende arbejdsopgaver fra sig. For problemet er nemlig, at alle arbejdsopgaverne er spændende, men at der nemt kan blive flere end sundt er for en eneste medarbejder. Derfor er hun meget opmærksom på, at have en gennemsnitlig arbejdsuge, der hedder maks. 40 timer. Hun har også lavet en klar prioritering af sin fritid, der blandt andet i højere grad levner tid til, at hun gør gode ting for sig selv.

Selvom der er langt fra Majbritt Böwadts situation og de kolleger, der er sygemeldt i månedsvis, har beredskabet været klart.

"Det blev taget meget alvorligt, og jeg fik at vide, at jeg kunne få lige nøjagtig den hjælp, jeg havde behov for," siger Majbritt Böwadt.

Gedigent stressberedskab

Psykologhjælp, kurophold, stresscoaching, nedsat arbejdstid - alt kommer i spil, og alt er muligt, hvis HR-afdelingen bliver opmærksom på, at en medarbejder er ved at bukke under for stress.

I Rambøll Management har de haft en række kolleger, der gennem tiderne er nået så langt ud, at de er blevet nødt til at sygemelde sig på grund af stress, selvom det er en arbejdsplads, hvor de forsøger at være meget opmærksomme på at komme stressen til livs, og det samtidig også er en virksomhed, der blandt andet lever af at hjælpe andre virksomheder med gode arbejdsrutiner. Alligevel har de valgt at være meget åbne omkring, at det så sandelig også kan ramme dem selv på trods af trivselspolitik, stressberedskab, egen work-life balance forsker i huset og en ledelse, der trænes i at aflæse fysiske og psykiske stresstegn hos både dem selv og medarbejderne. Og hvor det bestemt ikke bliver påskønnet, når en medarbejder gang på gang sidder og arbejder til langt ud på aftenen.

Dorte Stang, der er konstitueret HR-chef i Rambøll Management, forklarer det med, at det er den negative side ved at have en meget flad struktur, hvor medarbejderne langt hen ad vejen driver selvledelse. 

"Konsulentbranchen er en udfordrende branche, for videnproduktion er i princippet grænseløs. Vores medarbejdere er meget engagerede, og ser de en bold, så løber de med den, næsten uanset hvor mange bolde, der kommer forbi. Men selvledelsens bagside er, at der ikke rigtig er nogen, der holder øje med, når det bliver for meget. Det er ikke cheferne, der presser medarbejderne - presset kommer oftest fra dem selv," siger Dorte Stang.

Men det betyder så sandelig ikke, at cheferne ikke har et ansvar, understreger hun.

"Vi har en pligt til at hjælpe dem med at finde balancen mellem arbejdsliv og privatliv."

Stress er ikke tabu

Det forsøger de ved at fokusere på stressen, og ved at sætte den i tale og pille alt, hvad der hedder tabu, ud af den. Samtidigt arbejder Dorte Stang på at få et holistisk udgangspunkt i medarbejderudviklingssamtalerne, hvor balancen mellem arbejde og fritid bliver sat på dagsordenen.

Hendes erfaring er, at medarbejderne ofte er urealistiske omkring, hvad de kan overkomme, og ofte kører de lidt for meget sololøb, fordi opgaverne er så spændende, at de helst selv vil klare dem hele vejen igennem.

Det er også typisk den slags medarbejdere, der lige pludselig uden forvarsel ringer efter en juleferie og sygemelder sig på grund af stress, fortæller Dorte Stang.

Selvom Rambøll Management jo ikke har undgået den slags sygemeldinger, har de endnu ikke oplevet, at en medarbejder, der har været væk i en længere periode på grund af stress, ikke er kommet tilbage igen.

Og det skyldes formentlig kulturen og åbenheden omkring stress, mener Dorte Stang.

Så snart de får en melding om, at en medarbejder er sygemeldt på grund af stress, bliver der taget hånd om det. I løbet af samme dag bliver han eller hun henvist til en psykolog eller til Stressklinikken, hvis han eller hun ønsker det. Der bliver beordret fuldstændig ro til den ramte medarbejder - ingen mails eller opringninger fra arbejdspladsen. De sørger dog for, at en i huset har en kontakt til den sygemeldte kollega, men det er hele tiden den stressramte medarbejder, der bestemmer farten. Når vedkommende igen føler sig parat til at møde på arbejdspladsen, foregår det ved langsom optrapning. Ofte er det faktisk chefen, der skal sørge for, at medarbejderen ikke farer for hurtigt frem.

Det er selvfølgelig hårdt både for den enkelte og for arbejdspladsen med en længere sygemelding på grund af stress, og Dorte Stang håber og tror på, at de har toppet, når det gælder stressramte medarbejdere. Men netop medarbejdere, der selv har været mere eller mindre stressramte og har fundet melodien igen, bidrager faktisk til, at stress ikke er tabu i Rambøll Management. Det er nemlig typisk dem, der først ser stresstegn hos kolleger og griber fast i dem - sådan var det også i Majbritt Böwadts tilfælde. Og de har tydeligvis også lært at tage bedre vare på sig selv og sige fra til god inspiration for de øvrige kolleger, siger Dorte Stang.

Det er også medvirkende til, at Rambøll Managements stressberedskab og trivselspolitik giver mening.

"Sådan nogle politikker ender tit som varm luft i et ringbind. Men det interessante er jo, hvordan de virker i praksis," siger Dorte Stang.

Hun understreger dog, at selvom politikkerne efterhånden er så godt inde under huden på både medarbejdere og chefer, er der stadig brug for at have dem på tryk. For som hun siger, kender nye medarbejdere jo ikke kulturen i huset endnu, så det er et fint redskab til at beskrive over for dem, hvordan virksomheden takler stress.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet