I fortrolighedens rum

12-04-2007
4 min.

Det helt særlige ved et mentor og mentee forhold er fortroligheden, siger Jan Vinther. Han har selv haft begge roller og hylder den ærlige og fortrolige stemning, der hurtigt indfinder sig blandt to mennesker, som ikke kender hinanden i forvejen.

Man ved med det samme, om kemien passer, og det er afgørende, siger specialkonsulent i Bilka Indkøb Jan Vinther. Og her taler vi altså ikke om amoriner. Nej, det handler om, hvorvidt to for hinanden ukendte mennesker i løbet af ganske kort tid kan blive fortrolige og tale åbent og ærligt sammen - en mentor i den ene stol og en mentee i den anden.

Jan Vinther var en af de første mentees, der for et par år siden tog imod DJØFs tilbud om at få sin egen mentor. I dag er han selv mentor i DJØFs såkaldte karrierementorordning, hvor yngre djøfere med et par år på bagen kan få sparring hos en mere erfaren djøfer.

Selvom han i dag ikke længere har nogen kontakt til sin tidligere mentor, og selvom han kun mødte ham omkring fem gange, oplevede han hurtigt at træde ind i et rum, hvor han fortalte ting til en hidtil ukendt person, som han ellers kun havde fortalt eller vendt med de færreste.

Og jo, der sker noget helt særligt, når en mentor og mentee mødes, siger også Birgit Signora Toft, der har skrevet flere bøger om mentorskab og er indehaver af virksomheden Teamtoft. Fortroligheden og åbenheden er selve magien i mentorskabet, siger hun.

"Det, der bærer relationen, er, at man tør åbne sig, men at man samtidig også ved, at man kan gøre det uden risiko for, at det ryger andre steder hen. Mange af de ting, der bliver sagt, er ting, som mentee ikke har andre at snakke med om."

Hendes råd er, at mentor og mentee som det allerførste indgår en pagt om, at det, de to taler om, ikke kommer andre for øre. Men man kan selvfølgelig aldrig få en helgardering på, at den pagt aldrig bliver brudt.

"I bund og grund er det jo en tillidssag, om man så også tør stole på det. Men der må man bruge sin common sense til at fornemme, om fortroligheden er til stede," siger Birgit Signora Toft.

"Det, der optimalt set sker, er, at mentor får en masse fortrolige oplysninger, som han ikke skal gøre andet med end at glemme, til han eller hun mødes med sin mentee igen. Og når de ikke længere ses, skal han glemme dem helt."

Men fortroligheden går selvfølgelig begge veje. For selvom det primært er mentee, der lukker op for posen, kan mentor eller mentors erfaringer bruges som spejlbillede eller inspiration for mentee. Og dermed lægger mentor også fortrolige oplysninger i sin mentees hænder.

Der er jo også kendte ledere, der er mentorer, og her skal man som mentee kunne styre sit eventuelle sladdergen og omverdenens nysgerrighed, siger Birgit Signora Toft.

Tilbage til Jan Vinther. Han brugte blandt andet sin mentor i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt han skulle gå efter et decideret lederjob. Han fandt frem til, at det skal han bestemt ikke for enhver pris. Han prioriterer sit familie- og fritidsliv højt, og han ved, at der næsten uomtvisteligt vil ligge en stor arbejdsbyrde i en lederstilling og ikke mindst som ny i en lederstilling.

Jan Vinther kan af naturlige grunde og netop af hensyn til fortroligheden ikke fortælle særlig meget om, hvad han og hans mentee taler om. Men efter deres samtaler er hans mentee nået frem til, at han formentlig skal skifte job.

Da Jan Vinther i sin tid mødtes med sin mentor, foregik det altid uden for hans egen arbejdsplads. Og møderne med Jan Vinthers mentee foregår altid på Jan Vinthers arbejdsplads. Netop for at skabe de bedste muligheder for fortrolighed.

"Hvis jeg begyndte at møde op på min mentees arbejdsplads, kunne det måske godt give anledning til nogle snakke i krogene," siger Jan Vinther.



Hans mentees kolleger og chefer ved for øvrigt slet ikke, at han har en mentor.

Rådet fra Birgit Signora Toft lyder da også, at man aldrig nogensinde skal bruge sin chef eller nærmeste kolleger som mentor, hvis det, man gerne vil have sat på dagsordenen, handler om personlig udvikling eller lederudvikling. For der vil altid være nogle underliggende dagsordner, der gør det meget svært at være fuldstændig ærlig og åben.

Jan Vinther mener også, at det ideelle er at have en mentor uden for virksomheden. Lige nu har han ingen planer om selv at få en mentor igen, han bruger i stedet sin klatrermakker.

"Vi er jo nogle gange i situationer, hvor vi nærmest lægger vores liv i hinandens hænder, og det betyder også, at vi automatisk har fået skabt en helt særlig lukket kasse, hvor vi kan snakke om alt."

Selvom Jan Vinther ikke har en karrierementor lige p.t., kan det sagtens være, at han vil benytte den mulighed senere. Men uanset hvad er han ikke i tvivl om, at det er vigtigt med én, man kan tale fortroligt med, når det gælder karrieren, men også at det ikke er én, som er for tæt på den del af dagligdagen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.