Ungdomsskolernes niche

Øverst oppe i det seks etagers høje Tigergården midt i Odense holder US-centret til. Et passende domicil, for det kræver både overblik og smidighed at få den kommunale ungdomsskole med dens særlige kvaliteter placeret hensigtsmæssigt i et uddannelsesbillede, der mere og mere præges af kæmpestore uddannelsesinstitutioner. For trods den amerikanske klang er US-centret noget så pæredansk som interesseorganisation og udviklingscenter for ungdomsskolerne.  

Mange forbinder ungdomsskolen med elektronik- og knallertnørder og hyggelige ting som fester, rejser og klubvirksomhed, men i dag er der flere fag på skemaet. Eller med centerleder Ejnar Bo Pedersens ord: "Vi lever i en tid, hvor der er mere fokus på de hårde kvalifikationer. Og vi er nødt til at lade os forstyrre af virkeligheden." Det har føjet mere erhvervsrettede tilbud som en byggeriets 10. klasse og iværksætterkurser til ungdomsskolernes program, men det betyder ikke, at man har givet slip på de traditionelle kvaliteter som rummelighed og frivillighed.

Snarere tværtimod for en af US-centrets centrale tanker er netop, at det bredere læringsbegreb er med til at give ungdomsskolerne deres berettigelse i en erhvervsrettet tid. "Vi betræder blot nogle lidt andre stier," forklarer Ejnar Bo Pedersen. På den måde er ungdomsskolerne også et uddannelsessted, hvor unge selv tager initiativ til brobygning, for eksempel ved at tage en 10. klasses eksamen. De unge får også her mulighed for at få en erhvervsgrunduddannelse i et miljø, hvor de bliver lyttet til, og det er legitimt at være usikker. "Vi kan både noget blødt og noget hårdt, og det er vigtigt i et samfund, hvor der bliver flere og flere unge, der har det svært med alle tilbuddene," mener Ejnar Bo Pedersen. Han understreger samtidig, at spændvidden er vigtig, og skolerne meget bevidst stiler efter at være et sted, hvor unge med forskellige interesser og ressourcer kan mødes.

Som interesseorganisation arbejder centret ikke mindst på at få embedsmænd og politikeres øjne op for ungdomsskolernes særlige evner, og efter lederens opfattelse er det lykkedes at få gjort skoleformen synlig i det politiske landskab. Ikke kun fordi den mere direkte byder ind på at løfte aktuelle uddannelsesopgaver. Men også fordi 95 procent af ungdomsskolerne i dag er medlemmer af centret, og repræsentationsgraden er helt afgørende for, at US-centret fremstår slagkraftigt over for politikere og embedsmænd.